Med bøllen kommer charmen
Tre album og en EP på under fire år. Gabestok ligger aldrig på den lade side, men kunne overbevise bedre ved at gå mere selvkritisk til værks.
2. Det Er Mig, Der Står Herude Og Lurer
3. Når Bølgerne Vender
4, Dødsens Ærlig
5. Kun Traumerne Tilbage
6. Tab Dagen
7. Det Du Smager Af
8. Fanden På Væggen
9. Lige Autentisk Nok
10. Med Freden Kommer Hadet
Det er efterhånden fem års tid siden, jeg slæbte mig rundt om hjørnet til en hverdagskoncert på Mayhem, Nørrebro. Hvem der egentlig var det reelle trækplaster den aften er for længst svedt ud, men det mest overbevisende var i hvert fald det for mig ukendte foretagende Gabestok, der allerede dengang havde deres skramlede punkerblack-lyd på plads.
Duoen, som består af DØ (trommer) og Fleep (sanger/guitarist) har siden da holdt jernene tæt ved ilden, hvor 2021's 'En Gang Rådden, Altid Rådden' viste klare fremskridt på sangskrivningssiden siden debuten og med flere smittende bangers, end min kollega noterede sig i sin tid. Det var også netop her, at de føjede ekstra, kutteklædte medlemmer til live-scenariet for at kompensere for fraværet af bas og synths – et element, der uden tvivl har styrket dem som band fra scenekanten.
Med disse fremskridt på plads var min interesse derfor vakt, da udmeldingen om det nye album kom tidligere på året. Ville deres dansksprogede, beskidte blackhærg tilføje flere skarpe skæringer til kataloget, udvide lydbilledet, begge dele eller ingen af delene? Med under to år siden forgængeren har der næppe været tid til de dybe, kunstneriske spadestik, og ved første lyt er alt da også ganske velkendt i Gabestok-campen. 'Et Blidt Suk' åbner pladen som alt andet end lige dét, hårdt og kontant direkte på verset. Et frådende black metal-bæst, kun momentært afbrudt af en melodisk sekvens to minutter inde, og et fint billede på hvad pladen ellers har i vente, uden dog i øvrigt at matche det fortræffelige åbningsnummer på forgængeren.
Det undrer mig, hvorfor den efterfølgende 'Det Er Mig, Der Står Herude Og Lurer' er blevet plukket ud som single – den gør ikke meget andet end at gengive bedrifter, de har bedrevet bedre tidligere, ligesom 'Dødsens Ærlig', der slæber sig afsted i basale strukturer uden rigtig at træde stærkere i karakter og gøre sin tilstedeværelse bemærket. Fleeps rallende vokal og de hooky riffkvaliteter i 'Når Bølgerne Vender' retter til gengæld bedre op på balancen, mens pladen peaker under det tredobbelte punch fra 'Kun Traumerne Tilbage' frem til 'Det Du Smager Af'. Førstnævnte en dyster, post-punket sag, der lyder som et mere metallisk take på, hvad The Cure bedrev i 'Pornography'-dagene, med slibrige basfigurer og en dejligt betændt og sjælsudkrængende vokalperformance fra Fleep. 'Tab Dagen' er pladens længste nummer på knap syv minutter, der især vinder på den sidste halvdel, hvor den dystre tyngde i C-stykket tilføjer mere eksplosive stemninger til verset i sidste ombæring.
...Og så er der jo lige det eminente, høje ah-ah-ah omkvæd i ' Det Du Smager Af', som du allerede kan høre publikum skråle med på for dit indre øre i live-situationen – Gabestok, når de er bedst.
'Med Freden Kommer Hadet' er i det store hele en blandet godtepose. En plade for dem, der grundlæggende stiller sig tilfreds med mere af det samme, og hvor dele af udfaldet er hørt bedre før, mens de stærke kvaliteter dukker op med spredte mellemrum, såsom også den fede punkbanger af et titelnummer, der runder skiven af. Den hærgede stemning er i allerhøjeste grad intakt, duoen har fortsat ingen finfornemmelser, og gudskelov for det. De har fundet sin egen niche, hvor de melodiske tilsnit kun er små abstraktioner fra den snerrende, beskidte, dystre og punkede horrorblack-æstetik, der trods alt er den dominerende faktor i Gabestok-universet. De kunne have vundet mere på at give sig ekstra tid til at styrke nuancerne og sangskrivningen, hvor nogen af sangene måske havde været bedre tjent ved at være forblevet på tegnebrættet, men det skal ikke stjæle fokusset fra de stærke skæringer, der trods alt er en håndfuld af undervejs.
'Med Freden Kommer Hadet' sætter ingen nye standarder, men det er der vel ret beset heller ingen, der kræver.