Gedigen feelgood
Populær
Shinedown hverken revolutionerer, overrasker eller forbløffer, men står en omgang ekstremt god hardrock-håndværk i hånden.
2. Bully
3. Amaryllis
4. Unity
5. Enemies
6. I'm Not Alright
7. Nowhere Kids
8. Miracle
9. I'll Follow You
10. For My Sake
11. My Name (Wearing Me Out)
12. Through the Ghost
Floridas Shinedown lægger sig på fjerde fuldlængde et sted mellem livsopløftende powerballader, der snildt kunne sniges ind i amerikanske highschool-hormon-film lige omkring den scene, hvor helten har opdaget, at vennerne via teambuilding gerne supporter for at opnå den obligatoriske eftertragtede nænsomme penetrering af skolens smækreste cheerleader, og så rimeligt hidsig radiovenlige hard rock - uden at det skal være noget negativt i sig selv.
I front forefindes en lækker vokal fra forsanger Brent Smith, der lyder som et miks af James Hetfield på en ren dag og så Chad Kroeger/Cesar Santin fra Nickelback, og uanset hvad man måtte synes om disse to og specielt sidstnævntes band, er det i denne omgang ment som en stor ros – han lyder godt, han lyder rigtigt og han matcher både de følsomme American Pie-momenter, såvel som de testeronpumpede numre. Men også resten af kvartetten har styr på sit, selvom der ikke hersker tvivl om, hvorvidt manden med mikrofonen er i centrum eller ej.
I det hele taget er der tale om storladen vellyd – ikke kun på vokalen. Produktionen er virkeligt god: velpudset og friseret, men stadig med en råhed, der siger rock, og med et punch af klarhed, dybde og bund. Men Shinedown er også i sig selv vellyd – de skriver store stærkt catchy omkvæd, vers ligeså, og går succesfyldt efter, at samtlige elementer skal sætte sig fast i knolden. Det er afgjort en god ting, og godt nok kunne man savne lidt eftertænksomhed, men det er tydeligvis ikke ambitionen, ej heller et must.