Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Formfaste hitmagere

Populær
Updated
Formfaste hitmagere
Vi anmelder Nickelbacks nye, "The Long Road". Nickelback og sanger/guitarist Chad Kroeger blev som bekendt et verdensnavn med superhittet "How You Remind Me", hvor guiatren blev inviteret ind på selv de mest ækle danske fløderadio stationer. Rent faktisk indeholdt mega albummet "Silver Side Up" dog flere udmærkede og flot producerede grungy rock numre, ligesom forgængeren "The State" i øvrigt, så undertegnede har dog siddet med visse forventninger til "The Long Road". Pladen er for længst blevet introduceret af den oplagte hit single, "Someday", som igen viser at Chad Kroeger har en heldig hit-hånd, hvor håndværket er vejen frem.

For nogen grad af nytænkning eller små sidespring er der altså ikke hos Nickelback, der godt nok har mere pondus og power end så mange andre lignende navne fra ny grunge generationen, men Nickelback bliver simpelthen en kende for formfaste på "The Long Road". Credits for gode, velfungerende sange som "Figured You Out" og "Shouldve Listened" og for relle rocknroll rykkere anno 2003 som åbneren "Flat On The Floor" og den Cobainsk-fraserede "Another Hole In The Head", der nok skal gøre sig vel i bandets live-sæt, men der mangler altså noget mere sjæleligt eller eksplosivt på dette her album.

Kunstner
Titel
The Long Road
Distributør
Genre
Karakter
2