Højhastighedshegn
Hæsblæsende er et ord som sjældent har passet bedre på et band end i tilfældet Dragonforce, og liveoptagelsen 'Twilight Dementia' viser tydeligt, at denne betegnelse ikke kun kan hæftes på studieoptagelser.
Udtryk som "over stok og sten", "hurtigere end en hest kan rende", "med ild i røven" og "for fuld Gadaffi" er også lige så passende, og sådan en følelse vækker Dragonforce altså, uanset hvornår man lytter til dem. Allerede efter halvandet nummer sidder man med en følelse af, at flere toner er krøbet ind i øret i løbet af 6-7 minutter end i resten af livet.
Derfor er det måske heller ikke overraskende, at Dragonforce live går endnu mere over gevind i forhold til de regulære skiver. Enhver der har set dem til en koncert, vil nok give mig ret i, at der sjældent er øjeblikke med stilstand eller ophold hos sekstetten, og nogen vil endda mene, at der sker for meget med flyvende guitarer og springende guitarister.
Alt får lige en tand ekstra af lir, tempo og bulder, men hvor det kan være stærkt underholdende at overvære i levende live, er det nær ved stressende, når man har det i ørerne uden at kunne følge løjerne på scenen.
Charmen som Dragonforce ellers har, fordi de ikke tager deres pompøse musik særligt højtideligt, forsvinder faktisk fuldstændigt, og tilbage sidder man med en kvalitetsmæssigt dårligere indspilning af den musik, der allerede findes på plade.
Man kan selvfølgelig ikke tage fra dem, at de stadig spiller en imponerende og (igen) hæsblæsende gang strenge-, skind- og tangentfræs, som for evigt kan bruges til højeste level i Guitar Hero-spillene – men man kan heller ikke kreditere dem for at udtrykke en særlig dybde og give sangene mere liv, bare fordi musikerne kun har haft den ene optagelse til at give den bedste indlevelse.
Så medmindre man er superhardcorefan eller umådeligt rig bør pengene spares til en koncert eller til dragekraftens kommende materiale.