Jagten på hits

Jagten på hits

Engels forsanger kommer ikke helt heldigt fra svenskernes stilskift fra melodød/industrial til noget mere poppet på deres tredje album. Til gengæld er det velskrevet.

Kunstner
Titel
Blood of Saints
Dato
21-05-2012
Distributør
Karakter
3

Tilbage i 2005 så Engel dagens lys, og 3 af medlemmerne i kvintetten har været med lige siden dengang. Blandt andet den nuværende (og tidligere on-off-) guitarist i In Flames, Niclas Engelin. Et band, som Engel i kraft af sine melodød-tendenser ikke har ligget så langt fra. Men Engen har så altid haft et lille twist i retning af noget industrial, via mange samples med sære lyde.

På 'Blood of Saints' bliver man dog lidt i tvivl om den her melodøds-inspiration, for der er godt nok langt mellem de hæse vokaler og growls. Bandet har tidligere haft rene omkvæd á la det, de senere år har præsenteret fra netop In Flames og Soilwork, så helt ukendt er den retning heller ikke for det svenske band.

Men på dette tredje album virker det lidt som om, at Engel har kigget i retning af nogle unge kræfter, som godt nok har udgivet flere albums end Engel, men som har voldsomt meget pop-party i sin letflydende metal: Sonic Syndicate. For Engel har ramt noget af det samme lettilgængelige med utroligt gennemarbejdede omkvæd. Det stinker af hits.

Uheldigvis har Engel også valgt at gå med på nogle af de ting, som har gjort Sonic Syndicate temmelig "cheesy" over de senere album. Fx er 'One Good Thing' et stk. kvalmende ballade-agtigt makværk. En modpol er den korte 'Numb', som godt nok har et melodisk omkvæd, men som også har hæse skrig og growls. Og selv den melodiske vokal har en rå kant. Den slags fungerer og er heldigvis til stede flere steder.

Søg metal - ikke pop

Og sådan går det lidt frem og tilbage mellem kontrasterne, men de melodiske guitarriffs er nu flest i antal ligesom den rene vokal. Desværre er den rene vokal ikke særligt interessant. Man kan godt høre, at fantasien er der til den catchy vokal, som holder sig til de simple og effektive virkemidler, men Magnus Klavborns vokal kan bare blive lidt irriterende i længden. Det er simpelthen klangen - det er ikke fordi, der synges falsk eller vælges dårlige melodier (der vælges dog for metalkyndige nok lidt for kedelige melodilinjer til tider). Med den rå vokal klarer han sig dog ganske fint hele vejen.

Tilbage står et fint produceret album (Tue Madsen har været inde over) med 11 sange, som hver især har tilstrækkelig egen karakter til, at ingen af sangene er helt irrelevante. Men kunne man ikke have lavet det her forsøg på at lave hits på stribe i en lidt mere metalsøgende stil? Radioens syndflod af popsange tager nok alligevel ikke Engel med i puljen. Ikke i Danmark i hvert fald.

Albumåbneren, 'Question Your Place', er der lavet en video til, og den kommer herunder: