Fortsat dunst fra Helvede
Kapitel 2 i Katlas række af ep'er, 'Warmongering Luciferians', lægger sig som en naturlig forlængelse af kapitel 1. Ikke så dumt endda, for hele herligheden er netop udgivet som ét album.
2. The Feast
3. Gatekeeper
Blandt Katlas rækker finder man trommeslager og vokalist Rasmus Dichmann Bang, hvis navn også pryder artikler her på Devilution. Det er dog ikke, fordi den baggrund i bagagen har fået ham og Katla til at medsende den store presseskrivelse med oplysninger om 'Warmongering Luciferians, chapter 2'. Ikke et ord, faktisk. Musikken må tale for sig selv, selvom det kunne have været rart at vide, om der stadig er tale om en ep, eller om første kapitel i virkeligheden skulle ses som en slags singleforløber. Grunden til denne undren er, at bandet i fredags udgav albummet 'Warmongering Luciferians' på Over the Under Records. Det indeholder de tre sange, vi anmeldte midt på sommeren som en selvudgivet ep, og de tre sange, der ligger i zip-filen, som vi er blevet tilsendt med beskeden om, at her var altså "chapter 2", selvom navnet på filen blot var "Katla ep 2". Så for en anmeldelse af albummet må læseren selv lægge to og to sammen, eller rettere læse førnævnte anmeldelse samt denne.
I dag med især streamingtjenesten Spotifys potentiale for at løfte bands op, hvis man får sine sange på en af tjenestens officielle playlister, kan der være god fornuft i at sende sine sange ud ad flere omgange og på den måde få flere skud i bøssen for en playliste-placering, frem for at plaffe det hele af sted i en sand kugleregn med færre playlisteplaceringer til følge. Man er mest aktuel for playlisterne med nyudgivet materiale. Om det er årsagen til opdelingen i to ep'er til anmelderne, eller om aftalen om et helt album først kom på plads efter udgivelsen af ep nummer 1, må vi fange Katla senere for at høre om.
Sangene på ep nummer 2 må antages at være fra samme indspilningsseance som ep nummer 1, det lyder i hvert fald sådan. Det betyder også, at ordene i anmeldelsen fra i sommer er temmeligt godt dækkende for denne anden ep. Det er tungt ad helvede til i en smuk, sludget lyd, det er laid back, men stortrommen sidder alligevel stadig præcist og højt i mixet, som blev der slået søm i en ligkiste. Det er simpelt, men drevent skåret, så det ikke bliver trættende i den underliggende monotoni. Man fornemmet, at hvert riff har været nøje overvejet, er skåret til, blevet vejet, og at der er lagt til og smidt væk, indtil det sad lige i skabet.
'Gatekeeper' er det store nummer
'The Feast' er som tung, røgfyldt bluesy doom, mens 'Warmongering, pt. 2' er rytmisk insisterende, så man nikker med hovedet, som blev man dirigeret af stortrommen. Hvor der på ep nummer 1 i anmeldelsen blev antydet, at det store fingeraftryk manglede lidt, og kun nummeret 'Warcries' blev fremhævet, så er lidt det samme gældende her. De nævnte to sange er udmærkede, man rives med af lyden, stilen, men det er med 'Gatekeeper', at særpræget kommer frem. Mørket kommer listende, stemningen i nummeret sætter sig, hårene på armene rejser sig. Ordene og vokalen er også fornemt fængende her med den skrigende vokal og linjen "send them to hell", der repeteres flere gange gennem sangen. Der er lidt flere ord, men pointen er, at disse simple gentagelser virker. Nummeret har spændende riffs og en fremragende melodisk outrolead. Et stort nummer!
'Warmongering Luciferians' er som nævnt albummet, der er ude nu, og som indeholder begge såkaldte "chapters". Om "chapter 2" vil blive udgivet separat, må tiden vise, men ellers er det blot at få valuta for pengene og købe begge kapitler, som netop nu fås slået sammen til et album.