Følsomme riffs fra mediatoren
PopulærKirk Hammett får omsider lov til at være kunstner (næsten) uden at skulle omkring Lars og James, og materialet er både genkendeligt og tilforladeligt.
2. The Jinn
3. High Plains Drifter
4. The Incantation
Første officielle soloprojekt fra et medlem af Metallica og så er det den relativt anonyme guitarist, Kirk Hammett, der har fået frie tøjler udenfor rammerne af det kæmpe band, der på godt og ondt har opslugt bandmedlemmerne i årtier. Med EP'en 'Portals', der viser en følsom side, får Kirk Hammett omsider lov til at udfolde sig som en hel kunstner og ikke blot hevet ind til at levere en solo hist og her.
Ikke at det er særligt overraskende, at Hammett har en følsom side. Han har siden 1983 været Metallicas mere eller mindre officielle mediator. Ingen har i hvert fald været tvivl efter dokumentaren 'Some Kind of Monster', hvor man ser de to alfahanner James Hetfield og Lars Ulrich i åbne skænderier, og Kirk Hammet måtte være den samlende kraft i bandet. Den ene, der hele tiden lægger egne interesser til side for det fælles bedste. Således har han lagt bånd på sig selv i næsten 40 år. Han så, hvordan bassist Jason Newsted kom galt af sted ved at lave projekter som Echobrain og IR8, hvor James Hetfield lod retfærdighedens hammer falde hårdt over den stakkels kunstner, der bare gerne ville have lov til at sprede nogle af de musikalske ideer, han havde, og som han ikke fik lov at få med på Metallicas plader. Kirk Hammett hørte efter.
For Jason Newsted forlod kort derefter bandet, og ind fik Metallica bassist Rob Trujillo, der havde været rundt omkring i store og små bands, og derfor ikke havde samme behov for kunstnerisk frihed udenfor bandets rammer. Men her et par årtier senere har alle lært af fortidens synder, og søreme om ikke Kirk Hammett nu står her med fire kompositioner i udgivelsen 'Portals'.
Ideen har da også været længe undervejs. Guitaristen, der også har en forkærlighed for horrorfilm, havde lavet en udstilling, hvor der skulle noget musik til, og der blev de første spadestik til sangen 'Maiden and the Monster', den over 7 minutter lange åbningsnummer, taget.
Musikken er tilforladelig rockmusik, hvor der både er violin, som på åbningsnummeret og 'The Jinn' og blæsere omkring, og alt sammen instrumentalt. På nummeret 'The Incantation' kan man sågar høre, hvordan Kirk Hammett næsten kanaliserer en indre John Williams, for det lyder omtrentligt som temaet til en Star Wars-film og enhver med de film i bagagen bliver da også øjeblikkelig taget med tilbage til Tatooine. Det er også i den sang, hvor guitaren får lov at løbe mest af med Hammett, og man kan høre, at her er noget i stil med det, der kunne få plads på en Metallica plade.
Singleforløberen 'High Plains Drifter' har samme western-følelse, som noget af det mere tilbagelænede country-inspirerede, der var på 'Load' og 'Reload', hvorfor det aldrig lader lytteren være i tvivl om, hvem kunstneren bag er. Pladen er da også produceret af Kirk Hammett selv, og så har han allieret sig med sin gamle makker, Bob Rock, da der skulle laves et endeligt mix. Bob Rock, der blev hentet ind til at producere Metallicas store plade 'Metallica' fra 1991, og som derefter producerede alle Metallicas plader frem til og med 'St. Anger' fra 2003, hvor han også spiller bas. Bob Rock var på alle tænkelige måder en integreret del af bandet i den periode, hvorfor det naturligvis er en tryg havn, at lægge sit første solomateriale inden udgivelsen.
Og så tænker man måske, at det jo kunne have været riffs på en kommende plade med netop Metallica. Men både resten af bandet og management har nikket og givet grønt lys til, at det må udgives nu. For Hammett er jo, som Hammett er. Høflig og betænksom. Så han spurgte simpelthen om lov. Nu er sangene her. Er man fan af Metallica, så vil der helt naturligt være en nysgerrighed og man vil få nogle tilforladelige melodier, hvor enkelte dele lyder som noget, man har hørt før. Stilen er rocket og drømmende. Nærmest som filmmusik, hvilket også er en del af konceptet.