Rar sommerfantasi

Populær
Rar sommerfantasi

Korn har gået grueligt meget igennem, og har på dette seneste udspil søgt tilbage til rødderne efter det musikalske jeg. Det er der kommet et hæderligt album ud af, som dog ikke når fordums niveau og storhed.

Kunstner
Titel
Korn III – Remember Who You Are
Dato
12-07-2010
Distributør
Trackliste
1. Uber-Time
2. Oildale (Leave Me Alone)
3. Pop a Pill
4. Fear Is a Place to Live
5. Move On
6. Lead the Parade
7. Let the Guilt Go
8. The Past
9. Never Around
10. Are You Ready to Live?
11. Holding All These Lies
Forfatter
Karakter
3

Det er nok ikke helt forkert at sige, at Korn har været for støt nedadgående, måske siden 'Issues', men især siden 'Take a Look in the Mirror', der blev den sidste plade med én af bandets kreative hovedkræfter: Brian "Head" Welch. Kunstnerisk har bandet haft svært ved at udvikle sig videre fra midthalvfemserne, hvor de i den grad satte dagsordenen for hvad der senere blev kaldt Nu-metal, og det vel at mærke med et niveau, som ingen senere nu metal bands har kunnet matche. Og efter Head skred har det i bogstaveligste forstand været svært for de resterende at finde melodien.

Noget kunne tyde på, at de sidste tre tilbageblevne, originale medlemmer er kommet til samme konklusion, for med 'Korn III – Remember Who You Are' har de helt åbent søgt tilbage til rødderne for at finde sig selv. Ikke alene navnet fortæller, at denne plade skal ses som den sande efterfølger til toeren 'Life Is Peachy', men også undertitlen 'Remember Who You Are' understreger, at de har haft tabt sig selv, men fundet det igen. Selv den gamle producer, Ross Robinson, er fundet frem og støvet af og det hele er blevet optaget på bånd og seksten spor, så lyden og  feelet kunne komme så tæt på bandets heydays.

Den originale trommeslager, David Silveria, forlod også bandet i 2006 hvilket har bidraget til lugten af død omkring bandet, men med denne nærværende udgivelse, har bandet optaget et fuldgyldigt medlem i Ray Luzier, som er et navn i sig selv – nok eet af de mindre, men spillet med et utal af bands og musikere har han da, hvor David Lee Roth nok er den mest kendte af disse. Så nu er bandet landet på at være en kvartet med guitar, bas, trommer og vokal.

Mere garage end stadion

Og hvordan virker alt dette så for Korn på 'Korn III...'? Faktisk ret hæderligt uden at ens ører eksploderer af lykke. Først det hæderlige: Korn er igen kommet til at lyde som et band. Musikken er tight, tung og nedstemt som man kender dem, men der er ikke længere alle de dikkedarer og musikalske tankespind, som havde fået en større og større plads i lydbilledet siden 'Follow the Leader'. Og det er rart og befriende, at californierne simpelthen bare spiller rock igen. Luzier spiller glimrende og har et lettere skramlet udtryk på pladen som er med til at give den en fin stemning, der lugter mere af garage end af stadion, og det er i høj grad til at bidrage til den gode stemning.

Flere af numrene er gode, og på godt og ondt hvad man kunne forvente af Korn. Både singleudspillet 'Oildale (Leave Me Alone)', 'Pop a Pill' og 'Move On' har den succesfulde blanding af tunge, tunge vers og ret fængende melodiske omkvæd. Men hermed nærmer vi os også, det der gør at det helt store lyttelykke udebliver. For det er lidt for meget "bare" Korn: lidt for sikkert og samtidig lidt for uopfindsomt. Numre som 'Let the Guilt Go' og 'Fear Is a Place to Live' lader med alt for tydeligt nostalgitrippet skinne igennem, og virker mere som noget at Kornefterligningsband kunne have skrevet.

De helt store Korn-greb om løgene, som flere af os mærkede i gamle dage, formår pladen derfor ikke, da en del af bandets berettigede succes jo skyldtes nytænkningen og den følelse man dengang havde af at "det simpelthen var løgn, så godt var det fundet på".

Det kan så være ligegyldigt, om det er fordi man er blevet forvænt eller fordi Korn bare savner Head ved sangskriverpulten lidt for meget. Det korte og det lange er, at "Korn III..." får svært ved at skrige om kap med den nutidige musikscene og Korns glimrende bagkatalog. Den er på en sær måde fanget i fortiden – i en drøm om fordums storhed, og derfor er det svært at se "Korn III..." som en genfødsel for bandet, men mere som en ganske rar sommerfantasi.

Se videoen til førstesinglen 'Oildale (Leave Me Alone)' her: