Godt, men under standard
’How to Survive a Funeral’ er Make Them Suffers svageste udgivelse hidtil. Men der er stadig gode lytteoplevelser at finde.
Falling Ashes
Bones
Drown With Me
Erase Me
Soul Decay
Fake Your Own Death
How To Survive A Funeral
The Attendant
That's Just Life
Der hersker næppe tvivl om, at medlemmerne af Make Them Suffer er særdeles stærke musikere. Til trods for udskiftning af alle medlemmer pånær forsanger Sean Harmanis og guitarist Nick McLernon i ultimo 2016/primo 2017 er det australske band fortsat et godstog af kompetencer.
Australierne har excelleret i teknisk kompleksitet og kompromisløst vekslende sangskrivning siden debutten ’Neverbloom’ (2012). Elementer, der ligeledes definerer bandets fjerde fuldlængdealbum. Hvis ikke ’How to Survive a Funeral’ ligefrem veksler endnu mere i udtryk end tidligere.
Den hardcore-orienterede metalcore er stadig grundelementet og den røde tråd på tværs af pladens ti numre. Vanen tro prydes de sprudlende metalcore-riff og breaks af symfoniske indslag og atmosfæriske baggrundssynths.
Booka Nile har overtaget styringen af tangenterne samt den rene vokal og bidrager med bravur til bandets melodiske kant. Flere af pladens mest markante overraskelser er båret af Niles skæve melodiske stykker. Eksempelvis på singlerne ’Drown With Me’ og ’Erase Me’, hvor sangerindens yndefulde vokal i omkvædet står i skarp kontrast til det metalcore-tunge vers.
Det er naturligvis ikke kun samspillet mellem melodisk og ’core-orienteret støj, der skaber spænding og overraskelser i Make Them Suffer-universet. Det er i høj grad den generelt opfindsomme tilgang til sangskrivningen, der gør, at ’How to Survive a Funeral” er et virvar af indtryk.
Således starter ’Falling Ashes’ med klassisk metalcore-shredding og blastbeats, for halvvejs inde i nummeret at gå helt ned i tempo. 30 sekunders mulig kinddans, inden bandet igen vender tilbage til et højoktan-tempo. Nummeret fungerer som direkte overgangen til ’Bones’, der hopper af sted i en hardcorerytme, der afslutningsvis vokser til en storladen singalong-afslutning med associationer til Architects. To numre, der fint eksemplificerer det konstante virvar, der definerer pladen.
Men ’How to Survive a Funeral’ er ikke mere kaotisk, end at det også er Make Them Suffers mest tilgængelige udgivelse til dato. Til trods for vedvarende kompleksitet og diversitet er det nemmere at komme ind på livet af pladen end før. Brikkerne falder hurtigere på plads, hvorved det tydeligt fremgår, at udgivelsen ligeledes er bandets dårligste sammelignet med det rimeligt stærke bagkatalog.
Når pladen er bedst, er kompositionerne indlevende og essensen af Make Them Suffer. Når det mislykkes, savner man bandets grundlæggende lyst til at eksperimentere. Fælles for pladens knap så vellykkede kompositioner er et større musikalsk fokus på metalcore. Som den afsluttende ’That’s Just Life’, hvor McLernons rifferi og nummerets grundkomposition skaber associationer til August Burns Red – uden at riff-menageriet fænger på samme måde, som Brubaker så ofte har succes med.
I stedet fremstår nummeret en kende simpel og kedeligt. Den sprudlende iderigdom og de markante brud, der kendetegner eksempelvis ’Drown With Me’, ’Erase Me’ og titelnummeret savnes. Det samme gør sig gældende for ’Fake Your Own Death’ og ’Soul Decay, selvom man skal være umådelig træt for ikke at bange med, når Harmanis indleder c-stykket på sidstnævnte nummer.
Summa summarum: Giv ’How to Survive a Funeral’ et lyt. Pladen har en række stærke kompositioner, og selv når det bliver lidt for standard metalcore-trivielt, er Make Them Suffer stadig ret gode.