Meget mere end et nyt navn
PopulærMåske er det eneste negative ved Dødnings første plade, at de har udgivet den under navnet Helhorse, men det er til at leve med.
02 Djöfullinn Er Danskur
03 Last Temptation
04 House of Roosters
05 Get Drunk, Get Mad, Get Even
06 Death Ride
07 Black Weed
08 Lowered Expectations
and Muted Sexuality
09 237
10 White Light, Black Hope
Helhorse hed indtil for ganske nyligt Dødning, og man kan jo kun begræde, at de, grundet udlandets indskrænkede evne for mestring af vores skønne modermål, har følt sig nødsaget til bruge navnet – og så kunne det så alligevel være endt så meget værre.
På den anden side er Helhorse/Dødning et band, som udlandet også bør få glæde af, og det ville være en skam, hvis et diskret ’ø’ skulle stå i vejen. I øvrigt bør man også være taknemmelig for, at det ikke blev til Dödning, men det er en anden og irrelevant snak.
Når indhold og indpakning svinger
Uanset navnet spiller københavnerne svine-svingende tungt metal med en grumset smadret 70'er-inspireret lyd, og så alligevel med et ganske moderne strejf af velproduceret vellyd: Det er godt og kløgtigt indpakket.
Lyd gør det selvfølgelig ikke alene, det er som sagt bare indpakningen. Heldigvis er indholdet af samme høje kaliber og karakter. Perfekt udført og et fremragende match til lyden – man savner hverken variation, gennemtænkte ideer eller selvstændigt udtryk.
Rødder giver fødder
Helhorse kan det der med at skifte mellem tungt og voldsomt på en ubesværet legende måde, og mellem at være heavy og rock, når tiden er til det. Beskidt, brutalt er altså ord der dækker lige så godt, som melodisk og tilbagelænet.
Man aner både Black Sabbath og Led Zeppelin, men også Motorhead og Monster Magnet, ligesom der ikke er langt til Maylene and The Sons of Disaster og High on Fire. Men Helhorse er altså stadig Dødning, og er de ikke unikke, har de i hvert fald rigeligt med personlighed og talent.
Se den officielle video til 'Get Drunk, Get Mad, Get Even' her!: