Boomer-rock uden nerve
Populær
Ozzy Osbourne er den niende patient, der bæres på hænder og fødder gennem 13 sange af venner og bekendte, der desværre ikke har den ønskede gennemslagskraft.
2. Immortal
3. Parasite
4. No Escape from Now
5. One of Those Days
6. A Thousand Shades
7. Mr. Darkness
8. Nothing Feels Right
9. Evil Shuffle
10. Degradation Rules
11. Dead and Gone
12. God Only Knows
13. Darkside Blues
Ozzy Osbournes 13. soloalbum ’Patient Number 9’ er et trist kapitel i en gloværdig karriere for vores alle sammens Mørkets Fyrste. Manden, hvis stemme for evigt vil være kædet sammen med heavy metal-genrens fødsel, er blevet 73 år gammel. Den kunstneriske åre er ved at være udtømt. For selvom han får hjælp på pladen af snart sagt alle de prominente navne, han har spillet og turneret med gennem tiden, så løfter det ikke den nye plade over middelmådighedernes trivialiteter. ’Patient Number 9’ er én lang træden vande.
Det hele starter med titelnummeret, hvor Ozzys vrælende vokal får hjælp af Jeff Beck. Sangen er skrevet af Osbourne selv med hjælp fra producer Andrew Watt, samt blandt andre Metallicas bassist Robert Trujillo, der jo også tidligere har spillet med netop Osbourne. Men det stopper ikke her. Trommeslageren i Red Hot Chili Peppers, Will Ferre…, Chad Smith og den unge sangskriver Ali Tamposi har også været med inde over i tilblivelsesprocessen. Det kan man ikke rigtigt høre.
Det bliver kun værre på ’Immortal’, hvor Osbourne får hjælp af Pearl Jams guitarist Michael McCready. På ’Parasite’ er der masser af vrælende guitar fra Zakk Wylde, og på andre numre er det legender som Eric Clapton og selveste Tony Iommi fra Black Sabbath, der svinger øksen for at drysse lidt stjernestøv ud over de adstadige sange. For det er ikke tempo og riffs, der overrumpler lytteren. Ozzy Osbourne får selvfølgelig stadig god hjælp af producer Andrew Watt så han ikke lyder helt så anstrengt, som han gør live, men kompositionerne har de ikke kunnet puste mere liv i end det materiale, Osbourne har bragt med i studiet.
Som fan af genren, Black Sabbath og Ozzy Osbourne som musiker er der ingen fryd i at fælde dom over ’Patient Number 9’. For dommen er relativt hård. Pladen er simpelthen kedelig. Trods en parade af legendariske navne så formår Ozzy Osbourne ikke at lave et album, man gider høre igen. Ozzy brøler selv "Somebody stop me!" på skæringen ’No Escape From Now’, hvor hans mangeårige guitarmakker Tony Iommi svinger spaden bag vokalen, og man ville ønske, at nogle ville gøre det, han spørger til. Sangen i sig selv er ikke pladens værste, men heller ikke ligefrem noget, man vil huske om en måned eller ni.
For ’Patient Number 9’ er ikke en frygtelig plade. Målt på det, man har hørt fra Ozzy Osbourne er det bare ikke eftermælet værdigt med sådan en gang lommebillard, hvor man på rutinen lirer 13 skæringer af sig og polstrer den tynde omgang te med nogle tunge navne, der kan kaste noget gratis reklame af sig.
Skal man tage de positive briller på, så kan man glæde sig over, at selvom Black Sabbath tilsyneladende er blevet lagt i graven, så nægter vores alle sammens Prince of Darkness at lade sig pensionere. Der er endda et nummer, der hedder ’Mr. Darkness’ denne gang. Han hygger sig med kammeraterne og i en alder af 73 år fortsætter han med at spytte plader ud. Og det med en ren produktion, som Andrew Watt har sørget for lyder præcis så godt, at den går lige ind i rockradioerne i USA. Også selvom det ser ud til, at Ozzy Osbourne er ved at vende ryggen til Guds eget land, for at vende hjem til England.
Er man fan af Ozzy Osbourne, så får man det, man har fået de sidste gange, han har udgivet et soloalbum. Rolige sjælere som ’A Thousand Shades’ og titelnummeret, samt de hurtigere numre, hvor han sammen med Zakk Wylde lader guitaren løbe, heriblandt førnævnte ’Mr. Darkness’.
For to år siden udgav Osbourne pladen ’Ordinary Man’, som vores anmelder kaldte et ordinært album. Desværre er der ikke sket så meget siden da. Den her plade følger lige i slipstrømmen og bidrager ikke med én eneste sang, man vil nominere til at være blandt dem, Ozzy Osbournes solokarriere vil blive husket for. Så, lyttere er hermed advaret. Det her er Ozzy Osbourne i karrierens efterår.