Fortidens skygger bøjet i neon
Annelise Morels one-person-projekt er vokset, og den franske kunstner rejser sig med 'In The Name of Blood' fra fortiden – i fuldt flor.
Memory Cells
Who I Used to Be
The One
Ain't No Woman
My Poison
Desire
It Was Written
The End of Time
Annelise Morel har taget endnu et skridt i den identitetsudvikling, der også definerede det sidste kapitel i Sierras historie, 'A Story of Anger' (2023) – personligt som musikalsk. På debutpladen fik vi en dyster historie styret af kunstnerens følelser: skrøbelige proklameringer og forsigtige skridt, båret af frustration og vrede. På 'In the Name of Blood' får aggressiviteten lov til at overtage dansegulvet. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Sierra Veins messer “I will never miss who I used to be” – det gennemgående tema for pladen.
Væk er den mere usikre kunstner; som en fugl Føniks rejser Sierra Veins sig fra asken – mere fuldendt, mere stilsikker og med en klar mission om at udviske fortiden og starte forfra.
Når Sierra Veins åbner pladen med stroferne “I am ready / I am ready / With a shield on my heart, and a sword in my soul / There's a flame inside me, burning all of my doubts / There is a voice guiding me through the dark and the storm / I will face all my fears, in the name of my blood”, hersker der ingen tvivl om, at vi får et opgør. Et møgbeskidt, tungt og aggressivt opgør – på titelnummeret leveret i form af et knusende midt-tempo, der sætter et naturligt højt forventningsniveau til resten af pladen.
Her skuffer Sierra Veins ikke. Det ligger i blodet, i DNA’et, i udviklingen mod ikke længere at skulle skjule, hvem vi er, og turde være os selv. På 'In the Name of Blood' er Annelise Morel sandsynligvis meget tættere på sit rigtige jeg, end vi tidligere har hørt hende. I forlængelse heraf er lyden på pladen mindre en refleksion af andre kunstnere og langt mere personlig. Der er ingen hjælp fra Carpenter Brut eller HEALTH, og selvom Ghost Dance giver en hånd på den eminente banger 'Memory Cells', har Sierra Veins taget ejerskab over lyden og det musikalske univers.
Det har resulteret i mange stærke kompositioner og en spændende iderigdom. Den aggressive, aggrotech’ede energi, der præger 'Who I Used To Be', er indbegrebet af kunstnerens lyd anno 2025. Et eminent nummer, der bør give alle lyst til knæklys og voldsom rave i et emotionelt hav af følelser. Det er også et af flere numre, hvor der leges med vokalen: ren versus filtreret, hvilket bevidst giver en dybere, mere maskulin tone. Et fremragende eksempel på, hvordan Sierra Veins inkluderer identitetsterminologien direkte i det musikalske univers.
Befriende for pladen er det hele vanvittigt genkendeligt. Vi har alle været her. Vi har alle følt os misforstået, haft behov for at rive grundlaget væk og starte forfra. Alle har haft svært ved at holde retningen fra tid til anden – og når Sierra Veins på 'Desire' vrænger “The more I hide this desire / The more it’s taking me higher / I have been playing with fire / Now I’m burnt I can't retire / Oh you know / What I’ve been through / Oh you know / I still run to you”, er det nok de fleste, der kan genkende følelsen. 'In the Name of Blood' er langt hen ad vejen en aggressiv påmindelse om, at vi aldrig er alene – og i det element fremstår den mekaniske EDM/dark synth-kunstner enormt menneskelig.
På samme vis erkender Sierra Veins sit ophav. Trods navneskifte og ny musikalsk retning sender Annelise Morel en pæn hilsen til den gamle identitet på 'It Was Written', der musikalsk “låner” det gennemgående tema fra debutudgivelsen. En flot hommage og en tilsvarende medrivende afrunding på denne runde identitetsudvikling. Vi er, hvem vi er, qua vores historie – og vi kan ikke udviske fortiden, blot lære at forstå og acceptere den.
'In the Name of Blood' er en fremragende plade med få ankepunkter. Det er et personligt værk, og det gør pladen enormt indlevende – fængende uden at forsøge på at være det. Et stort skridt fremad for en kunstner, der musikalsk har fundet sin egen identitet. Hvad angår den personlige udvikling, er der nok materiale til et par plader endnu, heldigvis.