Højpandet musik fra kloakken

Soilwork A Whisp Of The Atlantic

Med deres seneste single bevæger Soilwork sig ind i det progressive på et plan, de hidtil ikke har været. Men der er også lidt til nakkemusklerne.

Kunstner
Titel
A Whisp Of The Atlantic
Dato
04-12-2020
Trackliste
1. A Whisp Of The Atlantic
2. The Nothingness And The Devil
3. Feverish
4. Desperado
5. Death Diviner
Karakter
3

Soilwork har nu eksisteret i 25 år, og i den tid er det blevet til ikke mindre end 11 albums, hvoraf det seneste, 'Verkligheten', blev udgivet så sent som sidste år. Det er også blevet til nogle singler, live-albums og andet, så Soilwork har aldrig ligget på den lade side. Forsanger, sangskriver og rygrad i bandet Björn Strid er da heller ikke for fin til at deltage i andre fester. Således var han i 2007 med til at danne The Night Flight Orchestra, hvor adskillige kendte personligheder i metal-miljøet får afløb for deres indre, klassiske rock-nerve. 

Her i 11. time af annus horribilis 2020 er Soilwork så klar med en single, der kun består af fem sange, men den samlede spilletid er på intet mindre end 36 minutter. 'A Whisp Of The Atlantic' er titlen, og det er da også titelnummeret, der løber med al opmærksomheden. Den varer nemlig hele 16 minutter og 31 sekunder. Og det er ikke kun længden af sangen, der lugter lidt af noget progressivt. Det gør sangen sørme også, hvor der er alle de komponenter, man kunne forvente af en legesyg Björn Strid, der tydeligvis gerne vil presse konvolutten en anelse for, hvad man kan tillade sig under navnet Soilwork. Strids vokal får lov at vise sig fra samtlige sider og facetter, mens det musikalske væver sig frem og tilbage mellem dødsmetal for fuld pedal og det tilbagelænede jazzmusik, der kører i en hotellobby eller elevatoren på vej op i loungen, hvor det kun er de specielt indbudte, der får adgang. Sådan er det også lidt med titelnummeret. Man skal nok være klar til at tage imod indbydelsen, hvis man skal acceptere præmissen ved de første par gennemlytninger. Eller i hvert fald være åben for, at jazzede trompeter og natklubstemning er en del af Soilwork anno 2020.



Der er også andet på skiven. Materiale, som Soilwork har indspillet og leget med siden 'Verkligheten'. Eksempelvis blev den afsluttede 'Death Diviner' udgivet for et halvt år siden, så efter det lange titelnummer følger fire sange, der er mere klassisk Soilwork. Bevares, der bliver også leget hér, men med en løbetid på mellem fire og seks minutter, så er vi ovre i mere regulært materiale. Strid og Soilwork har taget lidt af The Night Flight Orchestra med i enkelte åbningssekvenser som på 'Desperado', men ret hurtigt tager det melodiske dødsmetal over, og så er vi tilbage i mere smult farvand, hvor bølgerne ikke pisker lige så voldsomt som i titelnummeret. Der er sangmæssigt en del forskel på, om vi befinder os i den svenske skærgård eller ude midt i Atlanterhavet, noget som 'The Nothingness And The Devil' meget fint illustrerer.



For fans af Soilwork er der således lidt af det hele på 'A Whisp Of The Atlantic'. Guitarist David Andersson fortæller i interviews, at der er lidt af Maslows behovspyramide drejet ind i teksterne, hvor menneskeheden skal finde ud af, hvor meget den egentlig har brug for for at overleve og leve godt. Der bliver skudt lidt mod religion, og Soilwork gør sig således åben for, at teksterne og udgivelsen kan diskuteres i en samfundsfagstime i folkeskolen eller gymnasiet, hvis en fan gerne vil snige lidt heavy metal ind i undervisningen. 

'A Whisp Of The Atlantic' er en ganske ambitiøs og gedigen udgivelse hér knap to år efter seneste plade. Det er ikke deres bedste materiale, men det er heller ikke dårligt. Måske nærmere en indikator for, hvor Soilwork vil hen med deres stil på den næste fuldlængde. Vi får se. Indtil da er det her i hvert fald materiale, der nemt kan komme til at dele vandene hos fans af såvel gammel som ny Soilwork.