Power and Beyond
Sonata Arctica har stadig nogle boller i suppen at trille rundt med, i en dog ikke helt fuldendt metalsuppe.
California
Shah Mat
Dark Empath
Cure For Everything
A Monster Only You Can't See
Teardrops
Angel Defiled
The Best Things
Clear Cold Beyond
Power metal! Denne så ofte udskældte eller negligerede metal genre giver aldrig op! Og vi er stadig nogle, der hylder denne befriende musik! Vi vil have det heftige tempo, den store lyd, de klingende omkvæd og den over the top frontman, der ikke spilder vores tid med at snakke om sin opvækst i små kår, imens han i tide råber skål til publikum. Vi vil have guitarister, der drøner rundt på scenen, og vi vil have keytar med monstrøse soli og melodiske intermezzoer, og vi vil have trommeslagere, der knokler røven ud af bukserne bag sætter og efter hvert nummer rejser sig majestætisk op og bliver hyldet, imens sveden sprøjter fra den varme krop. Giv os mere!
Power metal har altid været en ildelugtende, død sild i vores metalforskrækkede hjemland, hvor man hellere hylder introverte sangskrivere, der står på scenen og lirer socialrealistiske floskler af, imens deres fokus er placeret på Ecco-sko med snørebånd i forskellige farver.
Men måske er noget ved at ske? Engagerede folk, der ikke giver fem potter pis for den danske snæversynethed og jantelov, er begyndt at holde arrangementer med power metal-bands i Gimle i Roskilde. Og til stor forundring for mange – og sikkert også for folkene bag dette initiativ selv – har det resulteret i en række udsolgte koncerter med bands, som ellers sjældent eller aldrig har kunnet opleves live i Danmark.
Et af disse bands er Sonata Arctica fra Finland, som sammen med landsmændene fra Stratovarius kom forbi Roskilde sidste år.
Sonata Arctica har 25 år på bagen og er netop udkommet med deres 11 album. Fra starten af albummet ’Clear Cold Beyond’ er det tydeligt, at bandet vil vise, at der stadig er liv i de efterhånden lettere bedagede medlemmer.
Fart fra start
Der er fuld fart over albumåbneren ’First in Line’. Det vil glæde mange fans, der måske har savnet lidt tempo på de seneste albums. Det hele virker dog lidt forceret, og man mangler lidt det power metal-omkvæd, som ligesom sætter standarden.
Samme klage kan indvendes mod albummets anden sang ’California’. Der er godt gang i løjerne, men det virker lidt forceret. Sanger Tommy Kakko lyder som Klaus Meine fra Scorpions på en blanding af speed og helium. Det skal nok fungere live med Kakkos fod på monitorerne, imens guitarist Elias Viljanen, bassist Pasi Kauppinen og keyboardspiller Henrik Klingenberg på keytar tonser rundt blandt hinanden.
Albummets tredje sang ’Shah Mat’ rykker ikke meget ved vurderingen. Det er lidt en sang med vekslende tempo og et ganske fornuftigt omkvæd, men den er ret forglemmelig.
Så bliver det mere interessant
Men herefter højnes niveauet ganske betydeligt. ’Dark Empath’ giver mindelser om Kamelot, og det er ikke helt dumt. Tempoet er sat en anelse ned, og der er kommet langt mere substans i kompositionen. Masser af kor, bedre vokal og dybere og progressiv tilgang.
Herefter følger lidt et fyldnummer i form af sangen ’Cure For Everything’, inden barren igen højnes med sangen ’A Monster Only You Can’t See’, hvor der diskes op med et ganske originalt guitarriff under omkvædet.
De gode takter fortsætter i sangen ’Teardrops’, hvor den intense trommebanken til dels erstattes af en shuffle-rytme, teatralsk og velgørende.
Det hele toppes dog i sangen ’Angel Defiled’. En herligt metal/kabaret-lydende sang, og Klingenberg får her lov til at fyre en masse keyboard af, mens Kakko fremstår ganske overbevisende som den afdankede bordelchef med krakeleret makeup.
Albummet afsluttes med to semiballader i form af ’The Best Things’, og så går tankerne igen hen imod Tyskland og Scorpions i stedet for de 1000 søers land. Det er sådan set udmærket uden at efterlade det helt uudslukkelige indtryk.
Sonata Arcticas nye album ‘Clear Cold Beyond’ vakler måske lidt i fundamentet – men det har bestemt nogle interessante markeringer undervejs.