Ørehængende naivitet

519921

Selvom ’Motion’ er en forholdsvis banal og fuldstændig  identitetsløs udgivelse, har South Haven succes med at skrive flere stærke og mindeværdige sange.

Kunstner
Titel
Motion
Trackliste
Dancing In Nightmares
Better
Crush
Soldiers's Heart
Torn
Sweet Suffering
Devotion
Winter In June
Tomorrow
Stains
Karakter
3

Ungdommelig naivitet kan give et voldsomt drive. Den rå energi, der afspejles i den til tider banale lyst og iderigdom, kan resultere i spændende resultater. Lysten til at træde egne skridt og til en vis grad forkaste de normer, der typisk er fastdefinerede af den forankrede elite, kan give et frisk pust. Rykke ved den gængse normal og til tider endda revidere eller endda skabe en ny normal.

Denne ungdommelige naivitet og tilgang driver danske South Havens debut, ’Motion’. Pladen er indiskutabelt båret af lyst til musikken. En iver og ungdommelig energi, der skinner igennem samtlige af pladens ti sanger. Et udmærket udgangspunkt, der uden tvivl er South Havens force. En styrke, der samtidig hæmmer udgivelsen og bandet – en styrke, der før eller siden skal erstattes af erfaring og forbedrede musikalske evner.

Musikalsk arbejder bandet med en moderne version af melodisk hardr ock. Specielt præget af start-00'ernes emo-tendenser, der møder 80'ernes glam i et veleksekveret opkog af myROCK-venlige kompositioner. Typiske ganske ørehængende numre, der bør give godt med spilletid hos diverse mainstreammedier. Fint til bilradioen, ind ad det ene øre, ud ad det andet. Lytteren efterlades med en god smag i munden og et kortvarigt fix, hvorefter South Haven er glemt indtil næste sandsynligvis ufrivillige eksponering.

Heldigvis behøver musik ikke nødvendigvis at være fyldt af visioner, selvstændig identitet eller banebrydende ideer. Nogle gange skal den gode melodi bare stå alene – have fuldt fokus, uden distraherende indpakning. Det omfavner South Haven til fulde på deres debut.

’Motion’ er båret af den ungdommelige naivitet der trods alt klæber sig til udgivelsen. Hvilket er acceptabelt for et så ungt bands debut. Det er dog svært at se, hvad kvintetten vil med fremtiden. Især bandets identitet, der på nuværende tidspunkt er nært ikkeeksisterende og kun vagt bestående af førnævnte sammenkog af allerede eksisterende tendenser.

Musikalsk her de tre instrumentalister styr på deres hverv. Også selvom de tre herrer spiller sig gennem udgivelsen lettere anonymt og uden de store armbevægelser. På enkelte numre får vi nogle spændende riffs og ideer, der ikke blot er baggrundsstøj til Angel Jemegbe og Christina Nielsen i front. De indledende og gennemgående riffs på ’Winter In June’ er ganske mindeværdige og catchy – selvom det minder om en støjende uptempoudgave af de gennemgående riff på Smashing Pumpkins ’Tiberius’. På samme vis har ’Torn’ en grundlæggende klang, der skiller sig ud fra størstedelen af de resterende numre.

De to sangerinder i front er fokus for udgivelsen. Tilnærmelsesvist en letsøgt gimmick og desværre ikke den succes, det ellers kunne have været. Den manglende erfaring er tydelig. Specielt Nielsens sparsomme vokalevner kommer hyppigt til udtryk over for Jemegbes stærkere vokal. Det mest rammende er dog den manglende udnyttelse af de mange muligheder, to vokaler giver.

Typisk er vokalarrangementerne ikke mere end et statisk flow, hvor de to sangere skiftes til at føre vokalen. Alt for sjældent får vi vokalsamspillet. Vokalerne over for hinanden i forskelligt toneleje – sandsynligvis fordi Nielsen og Jemegbes grundvokal og tone er meget nær hinanden. Når det endelig sker, giver vokalharmonierne nummeret et løft. Som den ellers noget trivielle ’Sweet Suffering’, hvor det afslutningsvis lykkes at gøre det blot en kende interessant.

Desværre ændrer det ikke ved, at det er svært at gennemskue, hvorfor der egentlig er to sangere i South Haven.

’Motion’ er en fin debut, bandets alder taget i betragtning. Det er en plade, der ikke kræver meget af sin lytter, men samtidig er der sandsynligvis heller ikke nogen, ud over bandet, der udpeger ’Motion’ som en  af årets must listen-udgivelser, når vi runder december. Til gengæld skal pladen nok give bandet et navn i Danmark og et grundlag at bygge videre på. Og bygge en identitet op fra.