Kongerigets nordligste herskere
Tyr viser, at de stadig er et af kongerigets store metalbands, men måske begynder trætheden så småt at melde sig hos de nordlige herskere.
All Heroes Fall
Ragnars Kvaedi
Garmr
Sunset Shore
Downhill Drunk
Empire Of The North
Far From The Worries Of The World
King Of Time
Fire And Flame
Against The Gods
Songs Of War
Alvur Kongur
Tyr er svære at placere i metallens mange genrer. Det kan nok være, at man kan betegne bandet som værende viking metal og/eller folk metal, men på ’Hel’ lyder Tyr efterhånden endnu mere som et power metal-band med en vokal, der tilhører de andre genrer.
'Hel’ sætter vikingeskibet fra land med ’Gates of Hell’, der på sin vis kobler traditionel metal med tysk power metal og samtidig viser, at Færøerne ligger tættere på de britiske øer end på kontinentet med sine gæliske influenser, som ikke mindst viser sig i omkvædets ”You Take the High Road, I take the Low Road” med reference til den skotske traditional ’The Bonnie Banks o' Loch Lomond’. Det er en fornuftig albumåbner, som dog virker en anelse uambitiøs.
Efterfølgeren ’All Heroes Fall’ viser endnu en gang Tyr på visit i power metallens muligheder og faldgruber. Det er en uptemposang, der viser muskler, men lige så godt kunne være udgivet af et band fra Hannover.
Hjemstavnens sproglige berigelse
Vi får naturligvis endnu en gang lov at opleve Tyr på hjemlandets sprog i et par sange. Albummets tredje sang, ’Ragnars Kvaedi’, viser bandet tone ned eller tilbage til det oprindelige folk metal-udgangspunkt. Det fungerer egentlig ganske flot, at tempoet sættes ned, og markeringerne betones, mens koret i høj grad bærer vokalen igennem en tilnærmelsesvis episk sang. Den mangler dog lidt for helt at sætte sig et uudsleteligt spor.
’Hel’ afsluttes også på færøsk med sangen ’Alvur Kongur’. Endnu en gang er der tale om en sammenblanding af traditionel heavy metal og viking metal og power metal. Det fungerer sådan set udmærket, men Tyr er hørt bedre ved tidligere lejligheder. Indimellem er der så en hel flok sange, der stritter i flere retninger.
Albummets første single, ’Sunset Shore’, er en helt igennem gedigen metallisk semiballade, der kontinuerligt vokser i intensitet gennem sangen. Den bidrager ikke med meget nyt til Tyrs status som sangskrivere, men har et vist potentiale.
&list=RD3oAt3mBEKRk&start_radio=1 ">
&list=RD3oAt3mBEKRk&start_radio=1
Tyrs influenser synes mange og uforudsigelige. På Sangen ’Downhill Drunk’ spores bandets tilknytning til de gæliske områder igen i en sang, der lyder som et mix af Thin Lizzy og Dropkick Murphy men igen med power metallen, der hælder sin galde ud i stuvningen.
På ’King of Time’ får vi en sang, der tager udgangspunkt i traditionel britisk folkemusik, som Ritchie Blackmore kunne have fortolket det i Blackmore’s Night, men ender i en pumpende metalsag, som mere leder tankene hen på kontinental heavy metal. Det er godkendt, men ikke specielt nyt eller spændende.
Nordatlantisk og tysk?
Tyr spiller efterhånden meget tyskvenlig power metal. Dog er vokalen en afstikker fra genren, fordi Heri Joensen (heldigvis) holder fast i den mere rå vokal sammen med bandets udprægede brug af vikingekor.
Når det samlede produkt på ’Hel’ skal gøres op og endeligt vurderes, bliver dommen, at det er et godt album, om end ikke et af bandets bedste. Det er med sine 13 sange og 70 minutter alt for langt. Der kunne med fordel være skåret et par sange fra og gerne nogle af dem, der lyder alt for meget af typisk tysk power metal, som vi alle har hørt alt for meget af.
Men når alt kommer til alt, så fremstår Tyr fortsat som et af de bedste bands og eksponent for noget af det bedste metal, som kongeriget kan berige metallen med. Men måske skulle bandet vende mere tilbage til rødderne og inkorporere noget mere af den nordiske musik i fremtidige udgivelser?