Forkølet kulmination
Når While She Sleeps er bedst, er kvintetten nært uden sidestykke. Desværre formår englænderne at ødelægge helhedsindtrykket af 'Sleeps Society' med en vanvittig ringe slutspurt.
2. You Are All You Need
3. Systematic
4. Nervous
5. Pyai
6. Know Your Worth (Somebody)
7. No Defeat For The Brave
8. Division Street
9. Sleeps Society
10. Call Of The Void
11. Dn3 3ht
Det sker for alle på et tidspunkt: Man ser tilbage på en plade, bog, film eller noget helt fjerde og er mildt uforstående overfor, hvorfor man var så glade for den engang. Det sker også for alle anmeldere. Nogle gange anmeldes en plade med en iver og spænding, der ikke er langtidsholdbar. Det er den plade, der hives frem fra reolen, vendes og drejes et par gange, mens man mindes en glæde, som man har svært ved at forstå. Det er pladen på din Spotify-playlist, der er gemt for senere fornøjelse, som du bevidst springer over hver gang. Det sker for alle, og det er i særdeleshed, hvad der definerer 'So What?'.
While She Sleeps' forrige fuldlængdeudgivelse skulle samle op på den massive succes 'You Are We' var – og det lykkes med moderat succes. Som vi beskrev det dengang, var det det sikre – men nok lidt kedelige – valg. Dét er sandsynligvis årsagen til, at ’So What?’ i dag står og samler støv.
Af selvsamme årsag, er det svært ikke at tilgå bandets nyeste udgivelse med lige dele spænding og skepsis. Er vi ude i endnu en omgang mangel på udfordring, eller er kvintetten tilbage i topform?
De produktive followers
Vanen tro har det ikke taget englænderne mere end 2 år at skrive en ny plade. Beundringsværdigt, selvom kvintetten altid har været særdeles produktiv. Denne gang er pladen blevet til gennem bandets Patreon-platform og har altså et direkte bånd til fanbasen, og er endda navngivet specifikt derefter. Desværre må de fleste fans sidde med den samme følelse som undertegnede: At While She Sleeps burde havde trukket håndbremsen og brugt lidt mere tid på sangskrivningen. ’Sleeps Society’ løber simpelthen tør for gode ideer, inden pladen slutter – og det er en skam.
Ikke mindst fordi pladen starter lige så energisk, opfindsomt og velspillet som ’You Are We’. Det hele indledes i bedste nu-metal-stil – som tiden dikterer det – med en spoken word-intro og et underlæggende keyboard, der lyder en smule inspireret af selvsamme på Linkin Parks ’In The Remains’, men derfra bliver raketten ellers skudt solidt af. Sean Long leverer fra første sekund de signatur-riffs, der efterhånden er et af bandets stærkeste kendetegn. Ditto får vi de melodiske, pop-orienterede keyboard-flader og rensang, der kun styrker associationen til nu-metallen.
I det hele taget er det svært at argumentere for, at While She Sleeps vitterligt spiller metalcore, for med ’Sleeps Society’ har bandet succes med at tjekke samtlige bokse, der definerer nu-metallen, af. Det er metal influeret af andre, udefrakommende genrer: pop, electronic, ja, endda rap, som Lawrence Taylor så fint leverer på ’Systematic’, hvor han ditto scratcher løs på c-stykket. Hertil er det lyriske omdrejningspunkt ofte på linje med den introverte feel-bad-tematik, der kendetegnede genren dengang. En mindre detalje, der står som symbol på den moderne metalcores udvikling og siger mere om vores samtid end om kvaliteten af pladen.
8/11-deles forløsning
Pladens syv første numre er kompetent skrevet og veleksekveret. De når ikke helt samme niveau som ’You Are We’ men er derimod mere interessante, mere levende og sprudlende end det meste af ’So What?’. Simon Neil spiller flot vokal-ping pong med Taylor på den følelsesladede banger ’Nervous’, mens Deryck Whibley bidrager med lidt punkrock-attitude på ’No Defeat For the Brave'. Herefter går det ellers stødt ned ad bakke, med kun et enkelt højdepunkt i form af titelnummeret.
Taylor selv formår at maltraktere den klaver-dominerede ’Division Street’, hvor det for alvor er tydeligt, at den ellers karismatiske forsanger har sine vokalmæssige udfordringer. Det lyder simpelthen ikke godt og er tilsvarende kedeligt. Det samme kan siges om ’Call Of The Void’ og det afsluttende sympatiprojekt ’Dn3 3ht’ – The End skrevet bagfra. Hvor ’Sleeps Society’ burde kulminere, kollapser udgivelsen.
Det er en skam, at While She Sleeps på sådan vis taber en ellers udmærket udgivelse på jorden. ’Sleeps Society’ har masser af potentiale, god sangskrivning og energi – alle elementer, der er glemt, når man som lytter er blevet trukket igennem den syv minutter lange, spoken word-tilkendegivelse og takketale til fanbasen. Det er virkelig sympatisk, at bandet takker for støtten, men de burde have overvejet en anden platform. Man fristes til at sige, at bandets største bedrift med pladen er at ødelægge den.
Det sagt, er der masser af værdi at finde. Pladens syv første numre, har alt man kan forvente af den engelske kvintet. Intensitet, nerve, solide breaks og ørehængende sangskrivning.