2014 har været et godt musikår. Min egen opmærksomhed har, ligesom sidste år, mest været dedikeret til retrorockens frembrusning.
2014 bød på lige dele gode oplevelser på plade med unge og nye kræfter, samt fejringen af tidløse klassikere og koryfæer på scenerne rundt om i Europa for Kent Kirkegaard Jensen.
Redaktionens vel eneste rendyrkede koncertanmelder hylder de gamle travere og begræder sin forsømmelse af den danske scene.
Mads Pedersen begejstredes i 2014 over Triptykon, Primordial og Innsmouth og i det hele taget over det internationale pladeår, mens dansk metal var noget mindre imponerende. Der er også plads til et par ikke-metalliske indslag.
2014 var et lidt magert koncertår for Emil Svendsen, men blev dog reddet af albumudgivelserne.
Årslister er noget hø! Det, som man elsker i dag, hader man i morgen. Sådan er det i heavy metal såvel som i kærlighed. Med ubønhørligt pres fra redaktionen følger hermed alligevel nogle bud på det snart forgangne års hit og shit.
2014 bød på absurd mange fede album og koncerter og et par stykker, Turið Nolsøe (og andre) har ventet i årevis på - og heldigvis blev forventningerne indfriet.
For skribent Villumsen bød 2014 på gode plader fra Goatwhore og Primordial, mens Fates Warning bød på den bedste koncertoplevelse, og så var der malurt i bægeret, da Kill-Town Death Fest meldte ud, at årets arrangement blev det sidste af sin slags.
Det har i al sin enkelhed virkelig været et dødsens fint år, hvor særligt danske upcomingbands har vist tænder.
I 2014 var Anders glad for krigsgudsdigte, polsk ondskab, diverse gamle travere, mens han langer også ud efter pensionsmodne bands.
For Pilgaard bød Behemoth både på årets plade og bedste koncertoplevelse. Danske Deus Otiosus giver stadig de øvrige på den hjemlige scene baghjul. Og så står Body Count bag årets bedste comeback og er klart det navn, som skribenten ser mest frem til at opleve i 2015 på Copenhell.
Redaktionen på Devilution er multifacetteret ud i samtlige afkroge af metalmusikken, og årslisterne er derfor meget forskellige, men der er dog få sammenfald.
Det herrens år 2013 var et af de bedre for fotografen, dog ser han med bekymring på fremtiden.
Den amagerkanske krigsgud gjorde i 2013 honnør for alt fra The B52's til Death Token. Læs her hvad der befandt sig derimellem.
2013 blev et år med både vellykkede og skuffende comebacks og året, hvor Mads Pedersen så Masters of Reality live for første gang. På det personlige plan var året én lang svømmetur i succes.
Den relativt nye mand på redaktionen, Esben, giver her sine bud på 2013 bedste og værste.
Devilutions redaktør muntrede sig i 2013 over alt fra Funeralium over Nails og Nine Inch Nails til Hell, Satan's Wrath og Voivod, Masters of Reality og Black Sabbath. Og alt det andet...
2013 var bestemt ikke det bedste år i metallen eller hardrockens historie. Men lidt godt blev det da til. Her er Henrik Bros bud på lækkerier.
Her kan du læse, hvordan det herrens år 2013 på musikfronten har set ud for Henriette Mai Rahbek.
2013 har været et fesent pladeår for undertegnede. Til gengæld gik en del af sidste års ønsker i opfyldelse og således er Wacken blevet beset og Phil Anselmo viste sig at være ganske levende på årets Copenhell.