Copenhell 2019: Eagles of Death Metal og Immolation varmer op

IMG-1929-20-1471439927
-DSF1152-9-1491914833
-DSF5506-62-1470903032

Copenhell viderefører opvarmningsonsdagen fra 2018. Eagles of Death Metal og Immolation får i opdrag at få publikum i stødet med assistance fra 1000Mods og Like a Storm.

Titel
Immolation + 1000Mods + Like a Storm
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Sidste år opgraderede Copenhell festivalen endnu en gang med tilføjelsen af en fjerde dag til programmet. Fire bands spillede onsdag eftermiddag og aften på Pandæmonium med hver deres bud på, hvad Copenhell står for. Således også i år, hvor programmet byder på både partyrock, klassisk død, stenerrock og groove metal.

Eagles of Death Metal:
Det har været Eagles of Death Metals skæbne at være mere kendt for alt mulig andet end den feststemte rock, der burde gøre alt andet ligegyldigt. I starten var det trommeslagerbrødet Josh Homme, der stjal billedet, så var det forsangeren Jesse Hughes’ bramfri udtalelser om skydere, tøsebørn og bøsser, for nu at holde det i jargonen, og det var sådan set, hvad det var. Men da tragedien ramte, og bandets koncert på Bataclan i Paris i november 2015 blev målet for et terrorangreb med 90 døde til følge, blev det så meget desto vigtigere for bandet efterfølgende at forsvare de værdier, de stod for. De værdier er fest, sex, bajere og rockmusik – med andre ord det fundament, selve den vestlige civilisation er skabt på. 

Når Eagles of Death Metal spiller Copenhell op, er det festen, der er i fokus med Jesse Hughes som en opgejlende frontmand, der flirter heftigt med publikum, mens bandet leverer den solide røvballerock som soundtrack til festen. Der er med andre ord absolut intet dødsmetal over dette ene onsdagshovednavn.



Læs alt om bandet her.
Læs vores (s)eneste pladeanmeldelse her. 
Læs vores seneste koncertanmeldelse her. 

Immolation:
Det er der til gengæld over det andet: Man plejer at sige, at det eneste sikre i livet er døden og skatten – tilsvarende kan man så sige, at det eneste sikre i døden er Immolation. Siden 1986 har Buffalo-bandet spillet dikkedarløs dødsmetal af en slags, der får mundvandet til at løbe på afficionados og kæben til at ramme gulvet hos alle dem, der tror, at de er for fine på den til den slags. Det kan godt være, at der ikke er meget fest over Immolations død, men når den bliver leveret med en professionalisme og nonchalant elegance, som de gør det, bliver det alligevel til en fest.

Det viste de senest i påsken sidste år, hvor de formåede at trække publikum op efter en lang aften i Pumpehuset, og på Pandæmonium-scenen skal de også nok få demonstreret, hvorfor dødsmetal stadig er relevant.

Bonusinfo: Guitaristen Mick Thomson fra Slipknot, der headliner Copenhell to dage senere, har motivet fra Immolations debutalbum, ‘Dawn of Possession’, tatoveret på den ene skulder. 



Læs alt om bandet her. 
Læs vores seneste pladeanmeldelse her. 
Læs vores seneste koncertanmeldelse her. 

1000Mods:
Græsk metal er primært blevet kendt gennem navne som Rotting Christ, Dead Congregation og Septicflesh, men udenfor ekstremmetallens rammer kan landet også være med. 1000Mods spiller en fuzzet stoner rock, der særligt trækker på inspirationer fra Kyuss, og numrene tager sig gerne god tid til de psykedeliske riffudskejelser.

Siden de blev dannet i 2006, har gruppen udgivet tre studieplader og en række EP’er og delt med scene med navne som The Black Keys, Colour Haze og Graveyard. Det er første gang, et græsk band spiller på festivalen.



Like a Storm:
Fremadstormende Like a Storm fra New Zealand ligner en blanding af Papa Roach, Tokio Hotel og Falling in Reverse, men de adskiller sig fra sine samtidige ved at trække et af hjemmeregionens traditionelle instrumenter, didgeridooen, ind i deres strømlinede og groovy hard rock. Bandet blev dannet tilbage i 2005 og har ligesom 1000Mods udgivet tre studieplader, heraf senest ’Catacombs’ fra sidste år.

Næste måned tager de på turné som support for Godsmack, hvor man kan tjekke deres dagsform, når de kommer forbi Den Grå Hal den 21. marts. Og gad vide, om ikke de kan sætte festen i omdrejninger på Copenhell med deres coverversion af Coolios 90’er-klassiker ’Gangsta’s Paradise’? Ligesom Falling in Reverse i øvrigt også har gjort det.