Reel kirkekultur

Solbrud er i færd med at bygge momentum op og ramte med livepladen 'Levende i Brønshøj Vandtårn' et nyt højdepunkt. Vi snakkede med halvdelen af bandet om liveplader, kirker, og konceptalbums.

Solbrud har haft skruet ned for tempoet de sidste par år siden udgivelsen af den formidable 'Vemod' men er stærkt tilbage med en monumental liveindspilning af 2019’s koncerter i Brønshøj Vandtårn. I forlængelse af denne talte vi med bassist Tobias Pedersen og guitarist Adrian Utzon Dietz.

'Levende i Brønshøj Vandtårn' blev modtaget godt her på Devilution, mens andre medier var mindre begejstrede. Undertegnede har tidligere kritiseret hele ideen om livealbums i 2021, hvor fans ikke blot kan høre musikken fra netop den koncert, de selv har været til, når de vil, den kan endda også ledsages af en billedside. Ikke desto mindre måtte jeg indrømme, at 'Levende...' var et mesterstykke.

Adspurgt til formatet, var både Pedersen og Dietz også på forhånd lettere bekymrede:
– Ja, selv når det er bands, man virkelig godt kan lide, bliver det tit for skramlet i lyden og fyldt med for meget støj fra publikum, fortæller Dietz og fortsætter,
– Men det var noget, vi havde talt om længe. Når vi laver en normal plade er vi meget grundige. Vi bruger et par år på at skrive den, et par år på at øve den, og så bruger vi én uge på at optage trommerne og tracke dem, én uge på den ene guitar og så videre. Det bliver lidt mekanisk, men det er sådan vi er nødt til at gøre.

– Hér havde vi brug for at vise, hvordan det er, når vi bare står i øveren, eller når vi spiller live. Hvordan det hele hænger sammen og er lidt mere råt i det, siger Tobias Pedersen.



Når man kigger på Solbruds facebookside skorter det da heller ikke på gode anmeldelser. Særligt udenlands får de pæne ord med på vejen. "Solbruds optræden er muligvis en af de bedste black metal-koncerter der nogensinde er optaget" skriver et medie, mens et andet siger "De har måske udgivet en af de bedste liveoptagelser i årevis".

– Vores label Eisenwald har virkelig gjort et stort stykke arbejde her. Det er overvældende, hvordan den er blevet modtaget, forklarer Dietz.

Og det er da også et helt særligt værk. I modsætning til vores forforståelse af livealbums, er 'Levende...' præget af andægtig stilhed, hvilket kom bag på bandet.
– Vi havde jo fortalt folk, at der både skulle filmes og optages, men de tog det noget mere alvorligt, end vi havde regnet med, siger Pedersen, og fortsætter:
– Især første dag var det helt vildt. Der var ingen, der sagde et ord. Der er slet ikke redigeret i publikumslyden på pladen.

– Det kan ellers tit være sådan, at folk står og snakker om dit og dat, når jeg spiller en af de mere stille passager, supplerer guitarist Adrian Dietz.

Devilution nikker samstemmende, og mindes en koncert på Stengade, hvor det nærmest ikke var til at høre musikken for bare hyggesnak.
– Åh ja, det var den, hvor der var en, der sagde “Shh!”, og der så nærmest gik sport i at tysse hele tiden. Det var skrækkeligt, griner Dietz skævt.

– Men hér havde vi også tilrettelagt musikken, så der var så få "tomme passager" som muligt, forklarer han.
– Vi vidste jo, det skulle optages, så vi havde sørget for at inddele sættet i fire sider, A, B, C og D, så det fungerede lidt mere som en klassisk koncert, hvor de ældre mennesker venter med at hoste til satsen er overstået.



Lidt satanist er man vel altid
Den andægtige stemning, som vi også lagde vægt på i anmeldelsen af både plade og koncert, er ikke fremmed for Solbrud. Tidligere har orkestret spillet i to forskellige kirker, hvilket har budt på deres egen form for højtidelige stemning.
– Selvfølgelig er det en gimmick, når vi spiller i en kirke, men det er mere end det, forklarer Tobias Pedersen.
– Vi kan godt lide, når vi får mulighed for at gøre noget særligt ved et show. Når det ikke bare er ind og lave lydprøve, spille i en time, og så ud igen. Her får vi mulighed for at at gå i et par dage og gøre klar. Og så giver kirkerne en helt anden lyd, og både vi og publikum føler sig som en del af noget særligt, supplerer Dietz.

Tobias Pedersen tilføjer tørt,
– De er rimelig ubrugelige de her kirker, men det er også nogle fede bygninger. Så er det meget godt, man kan bruge dem til at lave noget reel kultur, så det ikke bare er tyve mennesker, der sidder og synger salmer en gang om ugen.

Danmark er ikke det mest religiøse land, og derfor har det været så som så med modstanden mod Solbruds uortodokse brug af kirker. Da de spillede på den bornholmske festival Raise Your Horns sidste år, var det endda med sponsorat fra den lokale frimenighed. En smule furore var der dog, da de skulle optræde i Langenæs Kirke i Aarhus tilbage i 2016.
– Det er jo fremragende omtale med ham, der kritiserede dødsmetal og djævelens værk i Guds hus, fortæller Adrian Dietz.
– Der var adskillige artikler og to radiostationer, der kom for at tale med os. De spurgte om vi nu også i virkeligheden var djævletilbedere, og der kunne man jo ikke svare andet end "lidt satanist er man vel altid".

I følge Dietz og Pedersen gik det perfekt i hånd med svovlprædikanten, der med en bibel i den ene hånd og et truthorn i den anden stod udenfor og advarede de øldrikkende og vestklædte publikummer udenfor om sjælens fortabelse.



Et nyt kapitel
Snakken falder snart på fremtidsplanerne for Solbrud. Efter at have været i udgivelseshi siden 2017, er der nu nyt på vej. Mellemtiden har været præget af sideprojekter fra bandets frontmand, og det fortæller de to bandmedlemmer lidt om:
– Solbrud fungerer helt basisdemokratisk. Der er ikke nogen, der kommer med færdige sange. Vi kommer alle sammen med riffs eller melodier, eller hvad det nu kan være, og så banker vi det sammen i øveren, forklarer Adrian Dietz.

Da Devilution peger mod frontmand Ole Luks sideprojekter i både Afsky og Heltekvad og spørger – med en slet skjult reference til Jason Newsteds spektakulære exit fra Metallica, hvor James Hetfield satte foden ned overfor projekter, der kunne stjæle billedet fra hovednavnet – om ikke de er bekymrede for fokus, svarer de resolut:
– Jeg forstår hundrede procent behovet for at lave noget musik, der ikke er Solbrud. Sådan har vi det alle sammen, fortæller Dietz.
– Solbrud er lidt af en supertanker, der tager lang tid at vende. Vi er enormt grundige.

Tobias Pedersen siger:
– Selvfølgelig tager det noget fokus, men lige som os andre havde Ole så mange gode ideer, der ikke var plads eller tid til at få ud. Og måske ryger der nogle gode riffs til Afsky, men der er fandeme også gode riffs på den nye plade!

Dietz bryder ind:
– Og så er det jo bare enormt fedt, at han bliver bedre til at synge og bedre til at skrive imens! Og så var ‘Vemod’ enormt hård at lave. Det trak tænder ud, og der kom også nogle spændinger, så på den måde er det godt at have et sted at komme ud med det.



Da de nævner den nye plade, vækkes vores nysgerrighed naturligvis. Efter 'Levende i Brøsnhøj Vandtårn' er forventningerne høje, især efter at have hørt det nye track ‘Sjæleskrig’, og vi spørger naturligvis ind til det. De to bandmedlemmer kigger lidt på hinanden, og konferererer om hvor meget de egentlig må afsløre.

– Det bliver et helt nyt koncept. Hvor vi tidligere netop har haft konsensus som mål, bliver det her noget helt andet. Vi har arbejdet på den siden 2017, og vi er netop i gang med indspilningen nu. Det bliver et dobbeltalbum, hvor hver enkelt bandmedlem har ageret komponist og dirigent på én side. Det vil sige, Ole har skrevet en side, Tobias og Troels har hver skrevet en side og jeg har skrevet en. Så vi er hver kommet med over tyve minutters musik,  forklarer Adrian Dietz.

– Det bliver et konceptalbum, og der er meget mere at komme efter, end det her. Det offentliggør vi senere på året, fortæller Tobias Pedersen, og Dietz uddyber:
– Selvom vi har skrevet hver del adskilt, har dogmet været, at det skulle lyde som Solbrud, og det skulle være skrevet til os hver især, som vi spiller. Det er ufiltreret af Solbrud som kollektiv og kaster måske også lys over hvem, der har skrevet hvad på de gamle plader.

Han ser glad ud, mens han udtaler de afsluttende ord,
– Paletten bliver udvidet her.