”Man skal ikke regne med at se Cannibal Corpse hos os”

Det bliver død i lange baner, når den opsigtsvækkende Kill-Town Death Fest udfolder sig i Københavns centrum i næste uge. Vi tog en snak med bagmand Daniel Abecassis om festivalens udformning og program.

Kommer du forbi Studiestræde inden for den kommende uge, vil du med stor sandsynlighed se en horde af langhårede og sortklædte mænd og kvinder hænge ud i området. De vil drikke øl og tale engelsk, og på afstand vil du kunne høre flænsende dræberriff fra byhavens scene eller fornemme lydstyrken inde fra Pumpehuset som en formummet gurglen, og du vil undre dig over, hvad fanden der foregår.

Det er såmænd bare Kill-Town Death Fest, der er vendt tilbage. Over fire hele dage bliver Pumpehuset fyldt ud med musikalsk råddenskab i forskellige varianter, og byhaven og bybilledet fyldt ud af dedikerede fans fra alle verdens egne.

Programmet er spækket med inficeret og modbydelig dødsmetal fra hele fire kontinenter og har headliners som svenske Grave og japanske Coffins, kultnavne som finske Abhorrence og canadiske Mitochondrion, nye stjerneskud som amerikanske Suffering Hour og canadiske Tomb Mold og masser af dyb, dyb undergrund, der henover den forlængede weekend vil udfolde sig på tre forskellige scener.

Efter fire års pause vendte Kill-Town Death Fest sidste år tilbage fra de døde under overskriften The Resurrection. I år er vi nået til The Decompomorphosis, og der bliver ikke sparet på nedbrydningen og dekompositionen, der ikke kun kommer i form af musikken, men også et merch- og plademarked, gratiskoncerter, sideshows og en specialdesignet øl.

International bevågenhed
Det er ikke overraskende, at der er en international bevågenhed omkring netop den her begivenhed, som ingen andre danske metalfestivaler kan måle sig med.

Rygtet om årets festival er for længst løbet i forvejen, og efter blot at have annonceret ét band tilbage i januar, var festivalen udsolgt, hvilket er de færreste forundt så tidligt i processen. I februar kunne de præsentere det fulde program, mange måneder før selve festivalen skulle finde sted og flere måneder, før de fleste sommerfestivaler har deres færdige program klar.

Når jeg spørger Daniel Abecassis, hovedstadens mest prominente subkulturelle promoter og arrangør og manden bag Kill-Town Bookings, der arrangerer festivalen, lader de tidligere annonceringer ikke til at være noget ekstraordinært.

– Mange festivaler annoncerer datoerne for den næste festival, samtidig med at festivalen afholdes eller afsluttes. Flere festivaler annoncerer bands umiddelbart efter. Vi annoncerer bandsene i januar og sætter billetterne til salg samtidig. Vi gør det for at være ude i god tid, så folk ved hvad de skal se, når de skal til København i september. Dog solgte festivalen ud efter vi blot havde annonceret ét band, så det gjorde ikke den store forskel …

Kill-Town Death Fest har et godt internationalt omdømme, og til sidste års festival gik snakken på, at over 80% af festivalgæsterne var fra udlandet. Det er dog et slag på tasken, siger Abecassis, men festivalen har altid haft et internationalt udsyn.

– Det har været sådan helt tilbage fra den første udgave i 2010, hvor vi havde et forsalg på 78 billetter, hvoraf samtlige blev solgt til udlændinge. Vi endte med et fremmøde på godt 400, hvor cirka halvdelen var tilrejsende. I takt med at festivalen blev mere etableret, steg dens popularitet i udlandet, og den dag i dag nyder vi stadig godt af at have et godt navn internationalt.

Ikke en dansk festival
Når Kill-Town Death Fest har så stor bevågenhed, er det også et udstillingsvindue og en platform for at nå ud til et internationalt publikum. Det er noget, som de fleste danske bands drømmer om, men hvordan er den danske scene så repræsenteret på festivalen?

Svaret er, at det er den ikke rigtigt. Der er danske navne at finde på årets plakat i form af Chaotian, Dead Void og Taphos. De to sidstnævnte spillede også sidste år, hvor det danske islæt var tydeligere med et navn som Undergang og samarbejder som dansk-tyrkiske Hyperdontia og dansk-japanske Wormridden.

Det erkender Abecassis.

– Der er desværre kun en meget begrænset mængde danske bands, der har interesse for Kill-Town Death Fests segment, og vi brugte de fleste af dem sidste år. Taphos og Dead Void spillede på udendørsscenen, så i år har vi valgt at putte dem indenfor. Chaotian er et af de eneste interessante nye danske dødsmetalbands, som jeg mener kan have international interesse. Der er desværre langt mellem snapsene, men indimellem dukker et nyt projekt, som f.eks Ascendency, op.

Abecassis har heller aldrig betragtet Kill-Town Death Fest som en særlig dansk festival. Af den simple årsag, at den danske undergrundsscene simpelthen ikke kan bære en festival af denne størrelse med så snævert et udvalg af musik.

– Den danske undergrundsdødsmetal-scene er på ingen måde er stærk nok til at kunne bære en festival med et så stort budget som vores, og derfor har vi altid lavet al kommunikation på engelsk. I princippet kunne KTDF lige så godt ligge i hvilket som helst andet land, for de fleste andre steder er i samme situation. Festivalens fokus på undergrundsdødsmetal er simpelthen for begrænset til at kunne trække 700 mennesker på et nationalt niveau udover måske Tyskland, Polen eller Frankrig. Derfor vælger de fleste andre festivaler at have et mere bredt sammensat line-up med forskellige genrer.

Prominent japansk spot
Det er dog ikke kun festivalen i Danmark, der foregår under Kill-Town Death Fest-banneret. Abecassis arrangerer også koncerter i udlandet, hvor der foruden et opvarmningsshow i København også er opvarmningsshows i Hamburg, London og Tokyo (!) og cool down-shows efter festivalen i Kiel og Hamburg.

Det giver kun god mening for ham.

– Det er fedt med internationalt samarbejde over hele verden. Der er en del tours, der bevæger sig rundt i Europa med bands, der spiller på festivalen både før og efter, så i den sammenhæng har flere arrangører spurgt, om de må kalde deres events for opvarmnings- eller cool down-shows for at booste dem lokalt og internationalt. Vi lægger gladeligt navn til.

Særligt opvarmningsshowet i Tokyo er ekstraordinært, men når man kigger på plakaten, er Japan tydeligt til stede med navne som Coffins og Anatomia, der begge er store inden for scenen, men også mindre kendte grupper som Funeral Moth og Transgressor er at finde. Begge spiller deres første europæiske koncerter nogensinde på festivalen. Transgressor er nærmest blevet gendannet til lejligheden.

Jeg spørger Abecassis om hvordan det kan være, at den japanske dødsmetal er så stærkt repræsenteret på programmet i år.

– Da festivalen blev startet tilbage i 2009, var et af vores største ønsker at få Anatomia til Europa, fortæller han.

– Det var nærmest grunden. Så vi startede en forening og søgte en masse fondspenge, så vi kunne få det til at ske. Gennem årene er vi blevet meget tætte med slænget omkring Anatomia, men selvfølgelig også dele af resten af den japanske scene – bl.a. folkene bag Asakusa Death Fest, som f.eks står bag warm up-arrangementet for Kill-Town Death Fest. 

Plads til hovednavne
Da festivalen genopstod sidste år under overskriften The Resurrection, skete det med Pumpehuset som venue i stedet for Ungdomshuset, hvor det havde foregået, før festivalen blev lagt ned i 2014.

Rykket fra Nordvest til det indre København har ført nye muligheder med sig, blandt andet muligheden for at have decideret hovednavne.

– Grunden til, at vi aldrig har haft hovednavne som sådan på plakaten er, at festivalen blev lavet i Ungdomshuset og efter Ungdomshusets forskrifter, hvilket vil sige, at det skal være 100% DIY. Derfor kunne vi aldrig betale en headliner, og vi havde i og for sig heller ikke nogen interesse i at gøre det, da vores festival på en måde var og er et opgør med festivaler med gamle koryfæer på plakaten, der ikke har lavet en god plade i årtier, fortæller Abecassis med et stød mod de større, etablerede og mere kommercielle festivaler.

– Vores fokus er stadig 99% på de aktuelle internationale scener, demo- og upcoming bands, men nu har vi muligheden for at booke et enkelt større navn eller to, så derfor gør vi det.

Sidste år kunne Kill-Town Death Fest således præsentere US-veteranbandet Incantation som hovednavn. I år har de et andet veterannavn på plakaten i form af svenske Grave.

– Både Incantation og Grave har været helt i front med at definere genren og været direkte inspiration for størstedelen af de bands, vi har booket, så derfor synes vi, de passer godt ind, fortæller Abecassis, før han maner en forventning om endnu større bands i jorden.

– Man skal ikke regne med nogensinde at se Cannibal Corpse på Kill-Town Death Fest, hvis det er det, du efterlyser...

For store til sig selv
Da jeg spørger, om Kill-Town Death Fest har nået grænsen for, hvor stor en undergrundsfestival kan blive, er svaret mere eftertænksomt.

– I forhold til størrelsen, så har det været noget af et dilemma for os, for vi er på en måde vokset os for store til os selv. Det kan muligvis blive enden på eventyret, hvis ikke de rigtige beslutninger bliver taget.

Der er da også mulighed for at udvide gesjæften, men det er i strid med den oprindelige intention.

– Det er fristende at ekspandere, når man sælger samtlige 700 billetter på 8 timer, men det var aldrig hensigten, at festivalen skulle være eksklusiv eller for de få med penge, der var hurtige nok til at sidde ved tasterne den januar eftermiddag.

Men måske har musikken også sin naturlige begrænsning, uddyber han.

– På den anden side, så er festivalens fundament, hovedmotivation og drivkraft vores fokus på de små bands. Størstedelen af de bands, vi booker, ville aldrig trække meget mere end 50 mennesker til en lokal koncert, så at sætte dem på en scene foran tusindvis af mennesker virker som en absurd idé. Det ville ikke fungere og skabe dårlige koncerter, da stemningen til en undergrundsdødsmetal-koncert i min optik er alfa og omega.

Det kan godt være, at festivalen ikke stiler efter at være eksklusiv i en økonomisk forstand, men samtidig er det også en faktor, at man gerne vil holde det intimt og undergrund. Det handler om musikken, det handler om scenen.

– Hvis vi udvidede, kunne vi risikere at få et andet publikumssegment ind, der måske primært ville være der for det sociale, for at drikke øl eller for at feste, og så ville bandsene spille for halvtomme sale. Det er selvfølgelig spekulation, men med det i baghovedet har vi valgt at holde festivalen som den er nu, fortæller Abecassis, før han når en konklusion om størrelsen.

– Det er en god størrelse. Desuden er Pumpehuset det bedste sted i København for os at være. Der er et stærkt hold, der bakker os op i det, vi laver, og som er fede at arbejde sammen med. Derfor bliver vi, hvor vi er, som tingene er nu.

De personlige favoritter
Tidligere år har programmet været sammensat af en hel bookinggruppe. I år har Daniel Abecassis stået for det selv, så resultatet er blevet en blanding af de bands, han selv holder af og nogle navne, han ved vil gøre folk glade.

Da jeg spørger ham, hvad han selv vil fremhæve på årets program, har han et par eksklusive anbefalinger i ærmet, blandt andet et par projekter relateret til et af dødsmetalscenens mest hypede navne i de senere år, Blood Incantation, som headlinede Kill-Town Death Fest sidste år.

– Abysmal Dimensions er et obskurt projekt med Paul Riedl fra Blood Incantation, som aldrig har spillet live før og aldrig har haft en rigtig udgivelse. Gennem mit arbejde med Blood Incantation kom idéen om at lave denne her specielle one off-koncert i spil. Bandet kommer i samme ombæring nu til at indspille hele koncerten live og til at udgive den efterfølgende.

– Mens vi er ved Denver-scenen [hvor Blood Incantation er fra, red.], kan jeg også fremhæve Black Curse, som spiller en af deres allerførste koncerter på årets festival. De har medlemmer fra bands som Spectral Voice, Blood Incantation, Primitive Man og Vasaeleth. De er netop blevet signet på Sepulchral Voice Records, og der kommer et album i den nærmeste fremtid.

Også Phobocosm fra Montreal er en personlig favorit og et overset band ifølge Abecassis, og så er der et navn, der trods mange år i gamet debuterer på kontinentet, nemlig japanske Transgressor, der blev startet af Anatomia-medlemmet Takashi Tanaka helt tilbage i slutningen af 1980’erne, og som spiller deres første koncert nogensinde i Europa.

Det samme gør sig næsten gældende med et af hovednavnene, det finske og lovecraftianske dødsmetalband Abhorrence.

– Det bliver deres anden koncert udenfor Finland nogensinde, og deres sidste var tilbage i 1992 i Oslo med Darkthrone. Så det er en stor ære og noget, vi har arbejdet på i mange år!

Mere end musik
Der er dog også mere end musik på festivalen. Fredag og lørdag eftermiddag vil der blive vist film i samarbejde med Virus Bio, og søndag eftermiddag vil man kunne købe sig fattig i vinyler til Heavy Thunder Metal Market.

Som noget nyt i år har festivalen også lanceret en øl i samarbejde med bryggeriet Dry & Bitter, der passende har fået navnet Decompomorphosis.

Hvis man nu sidder og ærgrer sig over, at man ikke har fået billet til årets Kill-Town Death Fest, så er der heldigvis hjælp at hente.

– Da billetterne blev udsolgt så hurtigt, så var der en masse der bare købte for at sikre sig en billet, og det viser sig nu, fortæller Abecassis.

– Der er blevet slået billetter op på vores Facebook-sider som aldrig før. Op mod 50 billetter er blevet sat til salg de sidste par uger, så der burde være rig mulighed for stadig at få fat i en – og ligeledes til en god pris. Derudover har vi en række endagsbilletter til salg til torsdag og søndag, så hvis man bare gerne vil ind og se Grave og Abhorrence torsdag eller Coffins og Anatomia søndag, så er det stadig muligt.

Kill-Town Death Fest foregår fra torsdag den 5. september til søndag den 8. september i Pumpehuset. Endagsbilletter kan købes på billetto.dk.