WOA’19: Farlig fredag og farvel

Vejret spillede en afgørende og farlig rolle på Wacken fredag, hvor Body Count var middelmådige, Slayer sagde farvel i Europa med manér, og danske D-A-D var gode.

Efter en ganske udmærket torsdag med både gode koncerter, godt vejr og godt selskab skulle fredagens program så indtages. Vejret var også helt perfekt fredag formiddag. Behagelige temperaturer, solen ofte lige gemt bag et tyndt lag skyer, en let brise. Virkelig behageligt festivalvejr. Men både på wetter.de, yr.no og Wackens officielle app på telefonen viste, at der var tordenvejr på vej i løbet af eftermiddagen. Da Wacken allerede havde beordret folk i telte eller biler om onsdagen, var stemningen selvfølgelig mærket af, at der måske kunne ske noget tilsvarende. Men vejret så egentlig ikke så slemt ud på campingområdet, så vi begav os op mod festivalpladsen. Lige da vi ramte indgangen, blev det dog officielt meldt ud over højtalerne, at alle skulle vende om og gå tilbage til deres biler. Advarslen lød på tordenvejr, og programmet på samtlige scener blev stoppet.

Pludselig stod man der. Musikken stoppede. Alt øl- og madsalg blev stoppet. Publikum gik til deres telte, og de fleste satte sig ind i deres biler, som de blev beordret til af arrangørerne. Så sad man der. Tiden gik, og der kom da også nogle ordentlige tordenbrag og enkelte lynglimt. Advarslerne blev gentaget over højtaleranlægget ude på campingområdet. Gå væk fra scener, lydtårne, træer og alt, der stikker i vejret. Bliv i bilerne! Så kom der omsider noget regn, og det var faktisk ikke alverden. Tordenbragene og lynglimtene var heller ikke noget at skrive hjem om, som vi gør nu, men da festivalen simpelthen blev sat på standby i lige knap to timer, så er vi nødt til at gøre det alligevel. 

For da der så efterfølgende blev meldt klar, kunne man igen bevæge sig ind mod festivalpladsen, og alt blev genoptaget med vanlig tysk effektivitet. Det samme kan siges om evakueringen af festivalpladsen forud og den måde, de valgte at håndtere uvejret på. Tyskerne kan godt huske Rock Am Ring i 2016, hvor et uvejr og lynnedslag gjorde, at hele 71 mennesker kom til skade. 15 af disse ganske alvorligt, to af dem måtte genoplives på hospitalet. Omtrent så alvorligt, som det kan blive. Wacken Open Air tog ingen chancer i 2019, og mens det, uvejret taget i betragtning, kunne føles som en overreaktion fredag eftermiddag, så var det ikke desto mindre deres beslutning, og den blev gennemført effektivt.

Efterfølgende blev programmet genoptaget og der må have siddet et hold af afviklere, der har haft travlt, mens publikum sad i bilerne. For den officielle app blev ganske kort tid efter opdateret med en ny running order, og enkelte bands blev flyttet til andre scener for at få kabalen til at gå op. Alle koncerter blev afviklet alligevel, om end forsinket, og det må have krævet en del arbejde bag kulisserne med at informere både bands, disses crew og festivalens personale om, hvilket udstyr og hvilke bands, der skulle spille andre steder end planlagt, og hvordan de forskellige ting så skulle fragtes rundt omkring i området. Publikum fik, hvad de havde betalt for, trods pausen og den tid, der gik fra arrangørernes mulighed for at afvikle alle koncerter. Imponerende!

Og så kunne vi ellers komme i gang med at høre noget musik. Vi har særskilte anmeldelser af Body Count, Anthrax, Cradle of Filth og naturligvis Slayers sidste festivalshow i Europa. Ligesom i Royal Arena i København var det en bevæget Tom Araya, der efter koncerten tog mikrofonen og fortalte publikum, at det her var sidste gang. Det var afslutningen. Han tog sig god tid til at kigge ud på publikum og takkede dem. 

Fredagen var også dagen, hvor der blev vandret lidt rundt blandt boderne mellem campingområdet og festivalpladsen. Denne anmelder har flere gange begrædt det faktum, at pladebørserne stille og roligt er forsvundet, så det var glædeligt at se flere og flere boder og telter genindføre både vinyler og cd’er, som man kunne stå og bladre sig igennem. Der kunne man lede efter en plade, man ikke havde derhjemme i samlingen eller en særlig sjælden udgave af en favoritskive. 

Samtidig kunne vi konstatere, at udbuddet af forskellige varer og ydelser er evigt stigende på Wacken Open Air. Man kunne få massage på pladsen, få lavet midlertidige tatoveringer, købe sexlegetøj og naturligvis blive ekviperet i alskens materiale, såvel eksotisk som helt normalt. I hvert fald så normalt, som det bliver, når kernepublikummet er metalfans. 

Madboderne var mange og forskellige. Her ligger Wacken Open Air ikke på den lade side. I enkelte boder var maden jævn, mens der andre steder virkelig var smæk på smagen. Smæk på var der også, da tysk-amerikanske Demons & Wizards spillede fredag aften. Som dansker troede man, at Slayer ville være hovedattraktion denne fredag aften, men det publikum, som Demons & Wizards havde, var enormt. Vi troede, det ville blive umuligt at komme op foran til Slayer, men rigtig mange tyskere gik faktisk i den modsatte retning, da koncerten med Hansi Kürsch og Jon Schaffer var slut. De skulle ikke være på festivalpladsen mere. Så vi kunne relativt ubesværet bevæge os op mellem Harder og Faster scenerne og derefter kile os ind til højre mod Faster, hvor Slayer skulle spille. Det fik vi en ret god plads ved og var forbløffede over, at det var så relativt nemt. Der kunne vi så brøle med på klassikerne og igen få sagt farvel til thrash-metallens helt store navn. Nu vender Slayer hjem til USA og afslutter karrieren tværs over Guds eget land, hvor de lukker karrieren ned med to koncerter i Forum i Los Angeles, Californien i slutningen af november måned.

Men hvem ved? Vi kan ikke lade være med at spekulere i, at Tom Araya måske kan lokkes ud af pensionisttilværelsen, hvis en række europæiske festivaler lokker ham og Kerry King med et tilpas stort beløb for en god håndfuld festivalshows om et par år eller tre. Lørdag aften blev Judas Priest jo netop bekræftet til Wacken Open Air 2020, og de har været på afskedsturnéer de sidste ti år. Det er muligvis også blot et forfængeligt ønske fra nogle fans, der ikke rigtig har lyst til at skulle erkende, at nu har man set Slayer for sidste gang nogensinde. 

Efter Slayer gik danske D-A-D på scenen ved siden af og gav et brag af en koncert. Der var masser af danskere oppe foran scenen, som brølede med, og i en sen fredagsbrandert forsøgte at sige ”Ich werde meine Haare nicht schneiden!”

Det kunne Binzer og co. sagtens være bekendt, og derefter begav vi os mod teltene og soveposerne. 

Læs anmeldelse af Body Count her.
Læs anmeldelse af Anthrax her.
Læs anmeldelse af Cradle of Filth her.
Læs anmeldelse af Slayer her.
Læs anmeldelse af D-A-D her.