Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Gadehandleren og hans børnekor

Updated
116134102_289717902277706_7243164076556317962_n

Septicflesh leverer en best of-koncert baseret på bandets seneste fire plader, der viser et band i fin liveform men ikke bibringer mange nye elementer, som den almindelige koncertgænger ikke har set før.

Kunstner
Titel
Infernus Sinfonica MMXIX
Dato
31-07-2020
Trackliste
1. Intro
2. Portrait of a Headless Man
3. Martyr
4. Prototype
5. Pyramid God
6. The Enemy of Truth
7. Communion
8. The Vampire From Nazareth
9. Prometheus
10. Lovecraft's Death
11. Dante's Inferno
12. Persepolis
13. A Great Mass of Death
14. Anubis
15. Dark Art
Forfatter
Karakter
3

Det er ikke, fordi de græske dødsmetallere fra Septicflesh betræder ny grund med indspilningen og udgivelsen af 'Infernus Sinfonica MMXIX'. Koncerten blev opført tilbage i februar i et udsolgt mexicansk teater af den græske kvintet, understøttet af både børne- og voksenkor og et ganske omfattende symfoniorkester.

En idé, som altså hverken er ny eller banebrydende. Massevis af bands med selve Metallica i spidsen har lavet en eller flere optrædener understøttede af klassiske orkestre. Forskellen er, at Septicflesh i bund og grund blot optræder med deres musik, som den bør opføres. Siden genfødslen af bandet i 2007 har det symfoniske element på indtil videre fire plader været en stor del af bandets lyd; hvor de til normale live-optrædener, som i Aarhus og København sidste år, har kor og strygere på backingtrack, fik publikummet i Mexico muligheden for at opleve Septicfleshs musik, som den burde opleves. Og seere derhjemme får nu, med DVD-udgivelsen af koncerten, muligheden for at opleve den i optaget form.

Og for at DVD'en skal være en oplevelse, skal man så også virkelig gå op i at se musikken opført af et mere autentisk orkester frem for af de fem grækere og et omfattende backingtrack. For hverken sætliste eller optræden byder på de store overraskelser, hvis man har oplevet bandet tidligere. Sættet er identisk med det, vi oplevede i Aarhus sidste forår, tilsat fire ekstra numre, som man jo lige så godt kan spille, når nu man har fået rullet hele symfoniorkestret ind. Med bandets bevidste valg om at ignorere deres første fem albums er det også så som så med overraskelser gemt oppe i ærmet. På denne optagelse er det præcise antal 0. 0 overraskelser.

Fint og forventeligt
Måske er det også fint nok. Man ved, hvad man får. Bandet spiller skarpt, og specielt 'Krimh' Lechner bag trommerne imponerer. 'Portrait of a Headless Man' er en forventet balåbner, inden der går lidt stilstand i sagerne indtil godt og vel halvvejs inde i sættet, hvor først 'The Enemy of Truth' for alvor præsenterer band, kor og orkester i fuld harmoni, og dernæst i særdeleshed 'Communion', hvis panisk-diabolske intro løfter koncertens momentum til et nyt stadium og bevarer det der resten af aftenen. Ganske imponerende.

Og det er sådan set opskriften på en Septicflesh-koncert. Der bliver spillet stramt og upåklageligt, men trods de gøglede H.R. Giger-inspirerede motorcykeljakker er bandet ikke de store showmænd, og det tager dem lidt tid for alvor at slå hul til publikum. Men når først det lykkes, er Septicflesh en glimrende oplevelse i liveregi. Læg dertil naturligvis Spiros Antonious plapren løs til ”my friends” blandt publikum med en gadehandler-accent, der er så proppet med engelske udtalefejl, at man både bliver charmeret og finder det tåkrummende pinligt på én og samme tid. Alt i alt er det udmærket underholdning, som vi er til fals for, men har man set det før, er det begrænset, hvor mange nye oplevelser bandets live-DVD kan byde på.

Heldigvis er det jo en live-optagelse, så der er jo altid det visuelle aspekt, tænker du. Tja. For her bliver det for alvor tydeligt, at der er langt fra Metallicas, Nightwishs og Satyricons stort opsatte produktioner. Koncerten er optaget med relativt få kameraer, og man når ikke langt ind, før man keder sig bravt ved de konstant klip mellem ”guitarist set fra siden”, ”trommeslager set skråt bagfra”, ”den samme førsteviolinist som sidst” og ”forsanger på sikker afstand”. Det har uden tvivl været en oplevelse at være til selve koncerten, men gensynet hjemme i stuen lader meget tilbage at ønske. Desværre. Har man aldrig stiftet bekendtskab med Septicflesh før, og er man billigt til salg for symfonisk død og et let skåret omkvæd hist og her, har man noget at hente ved at se 'Infernus Sinfonica MMXIX'. For de jævne fans, der allerede kender til bandet, er koncertoplevelsen på tv-skærmen mest af alt en gentagelse med flere violiner.