Når de små bliver til de store

_XTD3086
_XTD3034
_XJD3091
_XTD3198
_XJD2668
_XJD2583
_XJD2712
_XTD2958

En Ghost-koncert for meget og en Tribulation-koncert for lidt. Sådan var følelsen efter en lang aften i Forum, der startede på toppen og endte middelmådigt.

Kunstner
Titel
+ All Them Witches + Tribulation
Spillested
Dato
25-11-2019
Genre
Trackliste
Ghost:
1. Rats
2. Absolution
3. Faith
4. Mary on a Cross
5. Devil Church (instrumental)
6. Cirice
7. Miasma
8. Ghuleh/Zombie Queen
9. Spirit
10. From the Pinnacle to the Pit
11. Ritual
12. Satan Prayer
13. Year Zero
14. He Is
15. Mummy Dust
16. Kiss the Go-Goat
17. Dance Macabre
18. Square Hammer

Tribulation:
1. Nightbound
2. Melancholia
3. The Lament
4. The World
5. Cries from the Underworld
6. The Motherhood of God
7. Strange Gateways Beckon
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Konfetti, røg, en oplyst scene og publikumsjubel plejer at være indikationer på en veloverstået koncert af kaliber, hvilket ikke just var tilfældet med Ghosts sidste besøg på dansk jord for i år. For selvom bandet spillede fejlfrit, og Tobias Forge gjorde en fin indsats, blev showet overskygget af vane og rutine og emmede dermed af overfladiskhed.
 
Og hvorfor nu det? Jo, fordi Ghost er blevet et produkt og flået for al sjæl. Allerede for to et halvt år siden begyndte bandets shows at blive svært ensformige, og det kunne hverken to nye sange, kulisser eller gimmicks råde bod på denne gang.
 
Med førstesinglen ‘Rats’ fra sidste års ‘Prequelle’ blev ballet åbnet til lyden af et meget spændt publikum, hvis mange første rækker bestod af hardcore fans, der uden tvivl fik sig årets største musikoplevelse, og som også tog godt imod 2019-singlen ‘Mary on a Cross’, som blev et af koncertens få enestående øjeblikke – udelukkende grundet nyhedsværdien. Herefter tog tingene en meget vant vending.
 
En flere minutter lang og svært genkendelig optakt til ‘Cirice’, der også indeholdt spotlys på de to Nameless Ghouls-guitarister i hver sin sceneside, og en dertilhørende fjollet gimmick med at spille de kendte akkorder fra 'Smoke on the Water' tog straks en tilbage til de sidste mange koncerter, bandet har givet på dansk jord.
 
Resten af showet indeholdt kun få andre ukendte elementer; det nye hit ‘Kiss the Go-Goat’, der fik lov til at afslutte sættet efterfulgt af ‘Dance Macabre’ samt to pestlæger, der indtog scenen midtvejs i koncerten – hvorfor de ikke blev brugt som indledning til koncerten forinden ‘Rats’ kan man undre sig over, da middelaldertematikken ikke ville have haft skade af at være mere sammenhængende.
 
For fans, der måske så Ghost for første eller anden gang, er det garanteret, at de fik sig en storslået oplevelse, hvor stadionrocksfølelsen emmede fra start til slut. Men samtidig blev det også aftenens helt store benspænd; Tobias Forge & co. manglede indlevelse og følelse.
 
Aftenen i Forum var bare endnu en dag på jobbet.
 
Forfærdeligt og fantastisk
Hvis ikke man kender musikken, virker All Them Witches alene ud fra bandnavnet som det perfekte match til Ghost og Tribulation, men realiteten var det diametralt modsatte. Midterbandets blues-, psykedelisk- og stonerinspirerede rock blev et døsigt indslag, der på ingen måder passede ind i sammenhæng med det øvrige program.
 
Rent musikalsk var trioen egentlig velspillet, selvom deres take på de amerikanske rockgenrer virkede en anelse overfladisk grundet dets moderne udtryk. Det egentlige problem syntes at være, at det generelle publikum ikke var indstillet på noget så markant anderledes musik, hvilket begge parter led under – allerede tre numre inden koncertens afslutning udbrød forsanger Charles Michael Parks Jr.: “We’re gonna fuck off stage and let the show begin!”.
 
Og mere præcis kunne det ikke siges. Det performative aspekt af koncerten var så fattigt sammenlignet med Ghost og Tribulation, at bandet mest af alt virkede som et efterskoleprojekt, hvor bevægelsesmønstrene var minimalistiske og foregik inden for en radius af en meter. Det stillestående band fik sig da også en utaknemmelig tjans ved at skulle stå på scenen efter Tribulation, for uanset hvem man havde været, og hvad man havde spillet, ville de være umulige at overgå.
 
Den svenske goth-rock kvartet stod allerede på scenen en halv time efter dørene åbnede, hvilket også forklarer, hvorfor salen var halvtom. Og sikke ærgerligt for alle dem, der gik glip af denne intet mindre end sublime oplevelse.
 
Med et sæt bestående af syv perfekt udførte sange fra deres seneste to fuldlængde-plader, ‘Down Below’ fra 2018 og ‘The Children of the Night’ fra 2015, tog bandet os med på en musikalsk og visuel rejse, hvor en melankolsk, mystisk og mørk atmosfære herskede fra start til slut.
 
Som vanligt bevægede guitarist Jonathan Hultén sig rundt på scenen som en balletdanser med en altoverskyggende og betagende elegance, der sammen med hans sorte klæder både var en kontrast og et komplement til bassist og vokalist Johannes Andersson og guitarist Adam Zaar, hvis spøgelseslignende ansigtsmaling, rodet hår og stramme, sorte tøj tilføjede et dystert element til showet.
 
For som det også kommer til udtryk i musikken, leger bandet med kontraster inden for samme rammer, der resulterer i en gennemgående rød tråd, som ikke er til at overse. De tænker over alle små detaljer, hvorfor deres univers er uigennemtrængeligt. Også live.
 
Indlevelsen i musikken er smittende, og de mange Ghost-fans, der havde sikret sig pladser lige foran scenen, og som tydeligvis ikke kendte til bandet i forvejen, måtte også overgive sig. Jo mere koncerten skred frem, jo mindre tom føltes salen, da stemningen var intens og medtagende, hvilket i høj grad også skyldtes Johannes Anderssons imponerende indsats i publikumsinddragelse.

Det store bifald, bandet fik ved koncertens afslutning, var fuldt ud fortjent. For Tribulation elsker at stå på scenen, og det kan både ses og mærkes. De er et band, der oprigtigt går meget op i, hvad de laver, og som denne aften fortjente at være hovednavnet.