KTDF '19: Huggende headlinere

_XTD2364
_XTD2501
_XTD2466
_XTD2530
_XTJ1906
_XTJ1725

Svenske Grave spillede for den dedikerede oldschool-crowd, da de huggede sig igennem materiale fra årene 1986 til 1991 på Pumpehusets hovedscene.

Kunstner
Spillested
Dato
05-09-2019
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Grave har været med til at skabe den dødsmetal, der hyldes på Kill-Town Death Fest. Sådan lød det fra festivalens arrangør og manden bag Killtown Bookings, Daniel Abecassis, da vi bragte et interview med ham i sidste uge.

Efter festivalens genopstandelse sidste år har skiftet i venue fra Ungdomshusets mere strikse DIY-rammer til Pumpehuset medført en mulighed for at have hovednavne, og sådan kunne festivalen sidste år gå et nøk op i størrelse og præsentere et par scenelegender i amerikanske Incantation.

I år er det Grave, for selvom der ikke er plads til samtidige som Cannibal Corpse, der er for store til en undergrundsfestivaler som Kill-Town Death Fest, er der plads til Grave, der trods tredive år i gamet og pionerstatus stadig mere har karakter af at være et kultband.

KUN gammelt materiale
At Grave netop er pionerer, beviste de, da de afrundede dødsfestens førstedag på hovedscenen. ”We are Grave and we are here to rock your socks off!” lød det fra en veloplagt Ola Lindgren, der som eneste originale medlem har været i front for bandet, siden de, isoleret fra den stockholmske dødsmetalscene, blev dannet i Visby på Gotland i 1988.

Det gjorde de så. Altså rockede. Hårdt.

For at sætte streg under deres status blev det da også stolt proklameret, at bandet her til aften kun ville spille numre fra deres demodage og frem til og med debutpladen, den klassiske ’Into the Grave’.

Hvorefter de satte gang i ’Extremely Rotten Flesh’, der første gang udkom på demobåndet ’Anatomia Corporis Humani’ tilbage i 1989.

Der var ikke mange af de grooveelementer, som dødsmetallen og også Grave langsomt stilede imod op gennem halvfemserne. Til gengæld var der masser af primitiv og rå dødsmetal dedikeret til den oldschool crowd. Og det lod publikum til at tage godt imod.

Bestialsk tilbageblik
Hvor andre bands har sværere ved at spille hovedscenen op, havde Grave en god kontakt og god lyd hele vejen rundt. Mosh- og circlepits blev dannet, som de tyrede sig igennem numre som ’Reborned Miscarriage’ og ’Deformed’, og selvom det visse steder blev både mere doomet og groovet, var det altid med det næste angreb for øje.

Hvis man var i tvivl om, hvor tidligt Lindgren og Grave var ude i dødsmetallens udvikling, blev der da også lige sat trumf på med ’Black Dawn’, et nummer, der emmer af bestialsk thrash og proto-dødsmetal, og som blev indspillet helt tilbage i 1986, da det, der senere blev til Grave, hed Corpse.

Det kan godt være, at Grave ikke er dem, der tegner profilen for dødsmetal i dag, og som sådan var aftenens koncert mere et tilbageblik end en status på, hvor undergrundsdødsmetallen befinder sig i dag og er på vej hen.

Men tredive år inde i karrieren holder de fortsat fanen højt. Og det er trods alt lidt af en bedrift.