Mesterlige Moonspell
Fremmødet var beskedent, men indsatsen fra Moonspell og Rotting Christ var mere end hæderlig i Kolding.
2. 1755
3. In Tremor Dei
4. Opium
5. Awake!
6. Night Eternal
7. Breathe (Until We Are No More)
8. Everything Invaded
9. Mephisto
10. Vampiria
11. Alma Mater
Ekstra:
12. Todos os santos
13. Full Moon Madness
Selvom portugisiske Moonspell er det mest succesfulde metalband, der er udklækket fra den sydeuropæiske nation, er det aldrig lykkedes for kvintetten at bryde stort igennem på den internationale scene. Og slet ikke i Danmark.
De har gæstet Danmark snart en snes gange igennem et kvart århundrede. Ofte som support. Fra Morbid Angel og Immortal og Cradle of Filth til Type O Negative blandt andre betydningsfulde navne. Som hovednavn har det altid været sådan lidt op ad bakke for de ellers sympatiske portugisere. Senest i november 2015, hvor et svigtende billetsalg i Pumpehuset henviste koncerten til stueetagens Sort Sal, der har notoriske udfordringer med anstændig lyd, og som satte et saboterende præg på koncerten.
På Godset havde lydmanden ingen grund til panderynker. Rammerne er optimale, og det var en fryd, så velbalanceret lyden var hele aftenen igennem. Men et fattigt billetsalg var nok engang et deja-vu for Moonspell på dansk grund. Der kan være 700 gæster på Godset. En tredjedel havde velsagtens købt billet. Endda til en koncert, som bandet var blevet bedt om at afkorte med et par numre, så publikum kunne nå hjem med offentlig transport, der på disse kanter ikke eksisterer efter klokken 23. Et beskedent fremmøde og kortere sætliste betød nu intet. Måske tværtimod.
”Godset, its not about the size but what you make with it!!!” Skrev Moonspell på deres Facebook-side dagen efter koncerten. Et meget sigende opslag for et band, der igennem 70 minutter spillede med en koncentreret og oprigtig attitude. 45-årige Fernando Ribeiro entrerede den mørke scene med en løftet lanterne i hånden og leverede øjeblikkeligt varen som gotisk entertainer. Den to år gamle ’1755’ bliver sunget på modersmålet og fortæller historien om et altødelæggende jordskælv i Portugal i det år, som pladen har taget titel efter.
De tre første skæringer herfra åbnede koncerten. ’1755’ er langt fra Moonspells bedste udgivelse, men det var en hæderlig begyndelse på et show, der hele vejen igennem havde Moonspells mystiske aura over sig. I særdeleshed når bandet bed fra sig med materiale fra karrierens to klare hovedværker. 1995-debuten, den diabolske ’Wolfheart’, og gennembrudspladen fra året efter, den fremragende ’Irreligious’.
Instrumenternes velbalancerede lyd fik det optimale ud af musikken herfra, når både keyboard og ren guitar gik tydeligt igennem til Ribeiros dybe røst på klassiske ’Opium’ og ’Awake!’. ’Mephisto’ ramte rent som en tiltalende forbandelse, og iført Dracula-kutte fortryllede frontmanden publikum under den tunge ’Vampiria’.
Højdepunktet ’Alma Mater’ høstede størst bifald fra publikum, hvor en hel del da også så ud til at have alderen til at have været med, da nummeret udkom for næsten 25 år siden. Det lader egentlig ikke til, at Moonspell har vundet mange nye fans i Danmark med de seneste to årtiers otte udgivelser – en del af dem indspillet i Danmark hos stjerneproduceren Tue Madsen, som Fernando Ribeiro sendte en hilsen til før titelnummeret fra den glimrende ’Night Eternal’.
Men de fans, Moonspell har fra fortiden, synes at holde loyalt ved, når portugiserne gæster landet. Så er det muligvis et beskedent antal fans, men i fåtal eller ej, så fik de fremmødte en noget nær fremragende koncert med mægtige Moonspell. At det var koncert nummer 39 ud af 50 europæiske datoer på den igangværende turné var i hvert fald svært at mærke på kvintetten, der gav en af deres bedste danske koncerter i mange år.
Ukuelige græske brødre
I 1996 var græske Rotting Christ også med som support for Moonspell på deres turné, der førte forbi Odense og København.
Her 23 år og over ti studieplader senere er brødrene Tolis stadig i fin form. De nærmer sig de 50 år, men Themis Tolis på trommerne og den ukuelige indpisker Sakis Tolis på vokal og guitar havde ingen problemer med at matche den ungdommelige energi fra de to kompetente lejesvende i tyverne på bas og leadguitar, der blevet hevet ind tidligere i år.
Bundniveauet fremstod tårnhøjt hos hele kvartetten, der gav den fuldt gas igennem 60 minutter.
Sætlisten spændte lige fra den næsten tre årtier gamle klassiker ’The Forest of N'Gai’ til den medrivende ’Fire, God and Fear’ fra ’The Heretics’, der udkom tilbage i februar, hvor grækerne også gæstede Randers til Midwinter Meltdown.
Før 2019 er omme har Rotting Christ leveret 100 koncerter i år. Imponerende nok. Men man mærkede nok også, at oplevelsen i Kolding virkede som 60 minutters velkendt rutine. Sakis Tolis prøvede sit bedste på at få et par dødssejlere foran scenen til at stirre på andet end deres sko, men forgæves opgav den ellers uafrystelige frontmand at få liv i dem og generelt i hele forsamlingen.
Hverdagspræget stemning eller ej, så er selv en afslappet koncert med Rotting Christ stadig en oplevelse med anseelig smæk på – også selvom grækerne er set meget bedre før på dansk jord.