Copenhell-klar
Populær
Trods sølvbryllup til næste år leverede Papa Roach en af deres mest velspillede og energiske koncerter på dansk jord nogensinde.
Getting Away With Murder
Between Angels and Insects
Face Everything and Rise
Born for Greatness
She Loves Me Not
Scars
Periscope
Gravity
Song 2
Traumatic
Forever
Blood Brothers
American Dreams
Lifeline
Help
None of the Above
Dead Cell/Thrown Away
Last Resort
...To Be Loved
Det er næppe gået hen over hovedet på nogen med interesse deri, at koncerten med Papa Roach var blevet flyttet til en anden dato. En sørgelig omstændighed, der desværre medførte at Danmark ikke fik fornøjelsen af at opleve den altid energiske Frank Carter & the Rattlesnakes. Det ville ellers være et fantastisk match til Papa Roach, især frontmand Jacoby Shaddix, der stort set altid er en energibombe på scenen. Alligevel kan man kun være taknemmelig for, at det amerikanske band ikke valgte at aflyse fuldstændigt. Papa Roach er et band, der er der for deres fans og ynder at give en sublim koncert-oplevelse. Sidst bandet gæstede Danmark, var sammen med Five Finger Death Punch og Devil You Know (nu Light the Torch) i Tap1. En koncertoplevelse, der primært blev en succes på grund af Papa Roach.
Siden da har amerikanerne udgivet deres 9. studiealbum, 'Crooked Teeth', der var et forfriskende pust efter en række magre udgivelser. En udgivelse, der bragte bandet til Amager Bio en ellers kedelig oktober-aften. Om end Frank Carter and The Rattlesnakes havde være en energimæssigt passende opvarmning, ville det engelske band ikke have passet specielt godt ind rent genremæssigt. Det gjorde Blindside derimod. Det svenske nu-metal/alternative-metal-band blev hentet ind som erstatning, og man skal virkelig være gigantisk Frank Carter-fan eller bare uvidende, hvis man ikke ser den erstatning som lidt af en godbid.
Fortræffelig erstatning
Det sidste var sandsynligvis faktum for størstedelen af det fremmødte publikum. Fire, inklusive undertegnede, tilkendegav, at de kendte bandet, da forsanger Christian Lindskog tillod sig at stille det tarvelige spørgsmål. Aftenens brogede skare og bandets historie taget i betragtning var det nu ikke specielt underligt, at så få kendte eller husker den svenske kvartet.
Det manglende kendskab lod heldigvis ikke til at genere svenskerne, der leverede deres sætliste på sprudlende og energisk vis, selvom de ikke havde spillet live i 2 år. At opleve Blindside i 2017 var nærmest et større nostalgi-trip end aftenens hovednavn. Det var en fornøjelse at høre ’Pitful’ og ’Sleepwalking’ fra bandets 2002-udgivelse, ’Silence’, og at følge bandets udvikling gennem årene. Fra ’Silence’ frem til den seneste udgivelse ’With Shivering Hearts We Wait’ (2011). Fra nu-metal til alternativ metal med et kraftigt hint af post-orienteret metal.
Den smukke ’Withering’, den bombastiske ’About a Burning Fire’ og den dansable ’My Alibi’ var blandt Blindsides mange højdepunkter. Specielt sidstnævnte, der live får en langt mere rocket kant end på plade. Generelt havde Svenskerne sammensat en sætliste, der kun efterlod lidt plads til pauser. De 45 minutter, hvori kvartetten stod på scenen, gik på ingen tid med livlig performance og mindet om, hvor mange gode numre Blindside har skrevet.
En opvisning i showmanship
Lidt over 21:00 var Amager Bio pakket til randen. Aftenens udsolgte koncert have lokket et overraskende sammensat publikum til. Sidst Papa Roach gæstede Amager Bio, var i forlængelse af 2015-pladen ’F.E.A.R’. Dengang var publikum mere generisk. Aldersmæssigt inden for en snævrere målgruppe. Størstedelen af gæsterne var unge, da ’Infest’ blev udgivet, og var der sandsynligvis lige så meget for nostalgien som for at høre de nyere numre. ’Crooked Teeth’ har uden tvivl givet Papa Roach en revival. Nyt liv. Publikum var et smukt mix af helt unge teenagere, de nostalgiske og et endog ældre publikum. Samlet om det fælles formål at se Papa Roach og synge med på nye såvel som gamle numre. I ren symbiose med den amerikanske kvartet, der live var udvidet til en kvintet.
’Crooked Teeth’ er ikke bare en revival for bandet, der har sølvbryllup til næste år. Det er også en plade, der giver et gevaldigt boost til bandets sætliste. Titelnummeret fik lov til at åbne aftenen, og hvilken start. Fulgt op af ’Getting Away with Murder’, ’Between Angels and Insects’ og ‘Face Everything and Rise’ blev publikum effektivt præsenteret for fire hjørnesten i bandets historie. Fra gennembrudspladen over det første store kommercielle gennembrud til deres 2015-opblomstring og Jacoby Shaddixs farvel til rusmidlerne – og dette års endelige revival. Fire numre, der resulterede i en energi-udløsning, der satte Amager Bio på den anden ende.
Shaddix tordnede "Are you motherfuckers ready!?" Det var publikum i høj grad. Gennem hele aftenen blev der moshet, bouncet og sunget med på den perlerække af 20 numre, amerikanerne havde taget med. Når tempoet endelig faldt, og publikum fik mulighed for at tage en pause, var det kun for at skabe plads til fællessang og ballader. Koncertens midte blev tildelt tid til at kæmpe mod de indre dæmoner og kramme den, der stod ved siden af. ’Scars’, ’Periscope’ og den ellers forfærdelige ’Gravity’ blev leveret så intenst og nærmest rørende, at man helt glemte, hvor poppede de numre egentlig er.
Ud over at være en koncert spækket med høj energi og god musik var det også en koncert, der bød på et utal af overraskelser. Det virker corny og decideret nemt at spille ’Song 2’ af Blur som cover, men det fungerede eksemplarisk. Det samme gjorde sammenblandingen af bandets egen ’Forever’ og Linkin Parks ’In the End’. Simpelt, men også rørende og smukt. En flot overgang til ’Blood Brothers’. Om Chester Bennington og Shaddix så vitterligt var så gode venner, som den sympatiske forsanger påstod, må ligge hen i det uvisse. At spille Pink Floyds ’Another Brick in the Wall’ ind i ‘American Dream’ virkede til gengæld søgt i tematisk sammenhæng, men de mange overraskelser gav generelt en ekstra kant. En kant, der gav endnu mere værdi til en ellers virkelig flot koncert.
’Dead Cell’/’Thrown Away’. ’Last Resort’ og ‘…To Be Loved’ sluttede aftenens brag af en koncert. Publikum fik svedt de sidste dråber ud og kunne forlade Amager Bio med en mere end god smag i munden. Amerikanerne beviste endnu en gang, hvor godt et live-band de er. En sprudlende oplevelse og en magtdemonstration, der burde åbne øjnene for samtlige danske bookere. Hvis muligheden viser sig, bør amerikanerne være at finde på en af de danske festivaler til sommer. Copenhell ville være oplagt.