RF'12: Sebastians soloshow
Populær
Kellermensch gav folk en nærmest unik oplevelse, da bandet åbnede Orange Scene, hvorefter frontmanden Sebastian fik brug for nye guitarer.
Der blev virkelig set frem med spænding til Kellermensch' åbning af Orange Scene. Bandet imponerede alt og alle til showet på Pavilion i 2010 (anmeldt HER) med et vildt og velspillet show, hvor sen spilletid i nattens mørke blev udnyttet til alles fordel.
Orange Scene er stor og har en nærmest frygtindgydende legendarisk historie bag sig, og så skulle showet endda stå i solskin. Derfor var forventningerne om endnu en koncertklassiker sat lige lidt lavere, for Kellermensch' tidligere shows har i den grad vist sig perfekte til små intime rammer, hvor et neurotisk show og den ofte indadvendte musik står i smuk forening. Det store spørgsmål op til koncerten var derfor også om, om bandet kunne klare en tur under forstørrelsesglasset fra fede klubshows til noget, der mindede mere om en stadionkoncert.
En frontmand uden lige
Fra start var frontmand Sebastian Wolff genkendelig. Han var nærmest manisk i sin fremtræden. Drønede ud forrest på scenen og lå snart på knæ og krængede vokal og sjæl ud, mens tamburinen fik tæv og blev smidt bagud på scenen efter en tur i de højere luftlag. Og det var ikke det eneste, som blev smidt med. Mikrofonen røg adskillige gange i gulvet, kablet blev viklet ind i guitaren, som også blev udsat for en hård omgang, når den blev kastet væk, hver gang han ikke lige skulle bruge den.
Det var kaotisk. De andre medlemmer så nærmest måbende til, og til MetroXpress udtalte trommeslager Anders Trans da også: "Han var fandeme vild i dag, Basse. Jeg tror aldrig, jeg har set ham så vild. Jeg kan lide det!" Guitarerne fløj om ørerne på de andre medlemmer, og det var måske ikke så sært, at Kellermensch nærmest havde en tekniker på scenen efter hvert nummer, for guitarerne kunne vist ikke lide behandlingen.
I øjenhøjde
Musikken led lidt under det vilde soloridt fra frontmanden. Ikke fordi de andre musikere ikke kan deres kram, for det kan de, og de leverede et nærmest fejlfrit show. Men de blev forvandlet for meget til statister på trods af, at de godt ved, at Sebastian på scenen er uden for pædagogisk rækkevidde. Og "uden for" scenen: To gange kravlede han ned fra den næsten 2,5 m høje scene og underholdt publikum i den forreste pit.
Sebastian på "tur" under afslutningsnummeret (foto: CV)
De andre medlemmer, der som frontmanden alle var stiligt klædt, stod næsten som naglet til gulvet. Kun den altid cool udseende bassist, Claudio, fik af og til brug for det lange kabel i bassen, og så var der naturligvis også plads til den lejlighedsvise råbende vokal fra Christian Sindermann. Men scenen var i den grad Sebastians. Og det var også ham, der flere gange gav signaler til, hvad der nu skulle ske, når der mellem nogle numre var lidt forvirring på grund af tekniske problemer med kasteskytset.
Lyden startede lidt grumset med for meget bastryk, men som det kan forventes med dygtige folk omkring scenen, så blev det ret hurtigt bedre, selvom det ikke blev helt så nuancerigt, som på et mindre spillested. Men det fungerede tilstrækkeligt, det hårde i lydbilledet gik fint i spænd med det mere melodiske, dunkelt rockende og specielt duetterne mellem de to sangere lød rigtigt godt. Når mikrofonen blev smidt eller trukket hen over scenegulvet gav det dog nogle kedelige knas og bankelyde, som ikke gjorde musikken noget godt.
Bandet har udgivet et fornemt album og en EP, hvor radio-hittet 'Army Ants' er fra. Det Springsteen-inspirerede nummer gav naturligvis også det største publikumfeedback. Sangen blev det næstsidste nummer, mens fantastiske 'Moribund Town' lukkede af. Tidligere i sættet medførte '30 Silver Coins' fællessang, mens 'Black Dress' gav smæk til de publikummer, som kom med en metallisk baggrund. Og så blev der luftet nye numre, som lovede rigtigt godt for en ny udgivelse.
Godt, men ikke bedst
Det var et fint åbningsshow på Orange Scene. Men det var ikke et fantastisk Kellermensch-show. Alligevel må man sige, at bandet gjorde det taktisk godt, hvis man kan sige det, når Sebastians opførsel er impulsiv og uplanlagt. Det vilde show gav folk noget at se på, og med et velspillende band og musik, som havde mange stærke elementer, der gik rent ind, uanset om man kendte bandet i forvejen eller ej. Og mon ikke det har gjort en stor del af flokken nysgerrige efter at vide, hvad det her Kellermensch egentlig er?
Så på den måde sejrede gruppen. De fik introduceret sig på en unik og nærmest mystisk vis i en optræden, som på en gang var udadvendt og indadvendt. Kendere vil vide, at der i bandet er mere at byde på mindre scener, og det vil de nye fans så også få at se i kommende shows. Kellermensch er aldrig kedelige. Og man må håbe der er en guitarsponsor på banen til at hjælpe med nye Fendere, når nu Sebastian valgte at smadre to guitarer til sidst.