Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF'16: Tæskelækkert trommespil

Populær
Updated
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil
RMF'16: Tæskelækkert trommespil

Marduk leverede endnu en formfuldent koncert på Royal Metal Fest 2016, hvor de satte en tyk streg under, hvor gode de i virkeligheden er live.

Kunstner
Spillested
Dato
09-04-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
5

Devilution har anmeldt Marduk rigtig mange gange. Fra Copenhell, Sweden Rock og Wacken Open Air, over Aalborg Metal Festival og til Black Christmas Festival i Norrköping har vi flittigt skrevet floromvundet om disse satans svenskere og deres ugudelige musik. Derudover klubshows i Pumpehuset, Voxhall og hedengangne The Rock. Vi er hver gang blevet imponeret over, hvor højt et niveau de kontinuerligt leverer på. Det i sig selv er forbilledligt.

Så hvad retfærdiggør endnu en koncertanmeldelse, hvor vi over 3-6 afsnit med diverse superlativer drysser Marduks i forvejen sorte og anmelderpolerede krone med endnu flere roser?

Intet. Vi har ingen faglig begrundelse for at give Marduk mere spalteplads, end de i forvejen har fået. Men Marduk er bare en institution i skandinavisk black metal, som vi simpelthen er nødt til lige at give lidt flere ord med på vejen.

Vi taler om et band, der har undergået en del forandringer siden debutpladen 'Dark Endless' fra 1992 i en tid, hvor den sorte feber rasede i Norge og Sverige. Nordmændene løb med opmærksomheden, mens Marduk fra nabolandet Sverige troligt hamrede plader ud i halvfemserne og cementerede deres position som beviset på, at Norge netop ikke havde monopol på genren. Efter knap 10 år med Legion i front på vokal blev han udskiftet med Mortuus fra Funeral Mist. Skiftet indvarslede en ny tidsalder for Marduk, der ellers indtil da havde klaret sig ganske udmærket. Han gjorde sin debut som forsanger på pladen 'Plague Angel' fra 2004, og siden har Marduk ikke set sig tilbage.

Det stod så klart, som noget overhovedet kan gøre, lørdag aften på Voxhall, da de var et af hovednavnene på Royal Metal Fest 2016. For de åbnede ballet med titelnummeret fra deres seneste plade 'Frontschwein' efterfulgt af pladens nummer to 'The Blond Beast', og allerede her er vi nødt til at springe fra historieopremsningen og direkte ned i den sveddryppende pit lige midt for Mortuus' mikrofonstativ på Voxhall.

Her stiller vi over til Fredrik Widigs. En kompetent 27-årig stockholmsk trommeslager, der sluttede sig til Marduk i 2014 forud for indspilningerne af førnævnte 'Frontschwein'. Hans trommespil på 'The Blond Beast' denne aften på Voxhall var bjergtagende. Man blev suget ind i den rytme, han holdt, og blev tryllebundet af den kraft, han slog med. Det var trommespillet, der dikterede slagets gang, det var kropumuligt ikke at blive grebet, og pludselig var det både hænder, fødder og nakke, der prøvede at lege trommeslager for en stund. Så kan det godt være, at Håkanssons guitar ikke lød helt perfekt, men trommespillet alene gjorde, at det ikke betød noget som helst. Sammen med Mortuus' vokal sørgede Widigs for, at 'The Blond Beast' blev fremført virkelig godt.

Nu ville det være nemt at henlede læserens opmærksomhed på 'The Blond Beast' på YouTube i enten studieindspilningen eller en liveversion optaget et sted i Europa. Men det yder slet ikke lørdagens præstation i Aarhus retfærdighed. Vi står derfor tilbage med kun en enkelt mulighed.

Rejs efter det!

Søg Marduk, mens de stadig har masser af sange fra den seneste plade i deres livesæt, og nyd, når de banker 'The Blond Beast' af sted. For sjældent har vi prøvet, at én sang på den måde kan definere en hel koncert.

Heldigvis fortsatte Marduk efter de to numre og gik direkte i flæset på den velkendte tømrersøn i 'Slay the Nazarene', og resten af koncerten understregede, at Marduk trods ændringer på vokal og andre instrumenter har formået at holde sig relevante og lever ikke udelukkende på halvfemsernes storhedstid. De slutter godt nok af med 'The Black...' fra debutpladen, men det er ikke meget anderledes, end at Metallica også stadig spiller 'Seek & Destroy' som postludium.

På falderebet kan vi kun anbefale vore læsere at ramme Marduk ved scenekanten i nærmeste fremtid. Og så bede til den gud, der nu måtte være ens foretrukne, om at Marduk fremfører 'The Blond Beast' med samme nerve og intensitet, som de gjorde på Voxhall til Royal Metal Fest 2016. For det fortjener en gentagelse. Mange gange.

Ved en søgning i vores arkiver af anmeldelser af netop Marduk ser det ud til, at vi er glade for karakteren 4. Vi har til en koncert i Pumpehuset i december 2013 svinget os op på en 5'er. Det gør vi også denne gang. Deres niveau er tårnhøjt, og når de fyrer på alle cylindre, skal de også belønnes derefter.