Mere mørke end middelaldermarked
Populær
Ole Luk arbejder sig baglæns gennem historien i fint selskab på Heltekvads debut
2. Ærbødig er den som sejrer
3. Ved sværdets klinge skal du forgå
4. Eder og hæder
5. Fornægter din æt
6. Du skæbnesvangre stund
7. Døden står ved himmelens port
Hvis nogen har defineret dansk black metal i det seneste årti, er det Ole Luk. Luks allerførste møde med omverdenen var helt tilbage i 2003 på thrash metalbandet 'Yea and the Moons' eneste demo, men vi lærte ham for alvor at kende i 2010, da Solbrud først rørte på sig og indvarslede dansk black metals første, rigtige guldalder.
Inden da havde bands som Denial of God, Horned Almighty og Nortt gjort deres for at holde Danmark med i den nordiske klub, men det var først i det nye årtusindes andet årti vi fik den kreative eksplosion, der kendetegnede naboerne i Norge, Sverige og Finland i halvfemserne.
Men hvor de øvrige nordiske lande mere eller mindre sovser rundt i fordums storhed, har Danmark sparket døren ind med en række fremragende black metal-bands, der alle, i en eller anden grad, skylder Solbrud tak.
Blandt de bedste af de nuværende danske black-orkestre finder vi Sunken, Morild og Ole Luks eget Afsky, der er gået fra at være sideprojekt til nu at være hovedfokus.
Der er mange andre fremragende bands, men grunden til, vi fremhæver netop disse tre er, at medlemmer af disse netop er gået sammen for at skabe Heltekvad.
Det gammeldags gennembrud
Hvor Afsky på seneste plade tog fat i tiden fra 1850 og fremefter og behandlede de samme temaer som Jeppe Aakjær og H.A. Brendekilde fandt væsentlige på det tidspunkt, har Heltekvad skruet tiden endnu længere tilbage. Vi skal se på den danske middelalder i Heltekvad, og da mange af os nok har et lige rigeligt Heath Ledger-præget billede af riddere og deres gøren og laden, har Ole Luk, Simon Skotte og Simon Frenning valgt at vise os en noget mere mudder- og blodindsmurt version af perioden.
Ved første gennemlytning, falder man nok mest over nogle besynderlige truthorn og fløjter, der skal sætte os i stemning til riddertid, og det lyder mildest talt noget aparte når ‘Ærbødig er den, som sejrer’ sætter i gang, særligt når Frennings trommer tøvende får det op i tempo.
Skal et element fremhæves, som ikke helt spiller, er det da også netop disse mellemspil. Det fører tankerne for meget hen på middelaldermarked i Valbyparken og fungerer musikalsk mindre heldigt. Det er dog en forbigående forstyrrelse, for allerede ved tredje eller fjerde afspilning, indvarsler de nærmere den storladne black metals komme og fnisene forstummer derfor nogenlunde.
For Heltekvad er nemlig, i sin essens, fremragende black metal. Jo mere man lytter til pladen, desto mere dukker de middelalderlige, episke træk frem i selve musikken, og det gør det hele til en endnu mere meningsgivende oplevelse. Middelalderæstetikken findes nemlig ikke kun i de rendyrkede mellemspil, men dukker også op i blandt andet den geniale albumlukker ‘Døden står ved himmelens port’, hvor både Ole Luk og Simon Skotte på fornem vis demonstrerer, hvor dygtige de begge er på en guitar, og hvor strengearbejdet midtvejs i den grad leder tankerne hen på fordums tider.
Det samme kan siges om ‘Ved sværdets klinge skal du forgå’, hvor den melodiske riffing understreger Luks helt særlige talent for black metal-vokal.
Udover de åbenlyse kvaliteter i musikken, er en ting også sikkert og vist, og understreges til fulde af ovenstående. Der er i den grad kælet for ‘Morgenrødens Helvedesherre’ i studiet. Produktionen er knivskarp og krystalklar, alt imens den lader musikken stå aggressiv og ægte i sin black metalhed frem. Hvert eneste musikalske element har sin plads og intet er overladt til tilfældighederne. Greg Chandler fra Esoteric har stået for mastering, Morilds Kristoffer Alm har mixet, og de to har i fællesskab skabt noget så sjældent som en ren black metal-lyd, hvilket ikke siger så lidt. Frennings trommer lyder som en buldrende tordenstorm på åbningsnummeret og kører i solidt samspil med den skæve guitartone.
‘Morgenrødens Helvedesherre’ spænder kun over 35 minutter, hvilket ærligt talt føles som alt for lidt. De ulige elementer blandes strålende, og hvor de middelalderlige indslag nogle gange føles som Monty Python, lyder de i ‘Du skæbnesvangre stund’ mere som Gaë Bolg and the Church of Fand, hvilket i udpræget grad skal læses positivt. Selv et lille breakdown findes på ‘Fornægter din æt’,og er et frisk pust, der baner vejen for nytænkning i selv ortodoks black metal.
Skotte, Frenning og Luk har lavet endnu en god plade, og det er vi måske efterhånden kommet til at forvente af dem. Heltekvad skuffer ikke, men understreger blot hvorfor vi lever i gyldne tider her i landet. I hvert fald på denne front.