Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Genlyd fra tysk dødskult

Updated
Genlyd fra tysk dødskult
Dobbelt opsamlings-cd fra de tyske dødsmetal pionerer Morgoth, som Kong Kent samler op på. Det gamle tyske dødsmetal band Morgoth, der var med til at starte genren tilbage i midten og slutningen af 80'erne har netop udsendt deres største hits. 15 klassiske skæringer på cd1 og derudover en godtepose for Morgoth fans på cd2. Denne anden cd indeholder Morgoths "Pits Of Utumno" demo fra 1988, fra før bandet havde fået udsendt deres første album. En udgivelse der har været svær at få fat på før hen, men som i sin helhed er at finde her, sammen med noget materiale, undertegnede ikke tidligere har set eller hørt.

Morgoth er, for de uindviede, et klassisk dødsmetal band med rødder i den tyske by Meschede, og var med til at starte scenen i Tyskland som en af pionererne indenfor genren. Stilmæssigt var Morgoth i stil med tidlig Obituary og Death, der startede på omtrent samme tid og Morgoth fik opbygget sig en stor fanbase, men i 1997 gik bandet i opløsning.

Konklusion: Denne dobbelte skive er et must for enhver Morgoth samler, ikke mindst på grund af den første demo på cd for første gang nogensinde, og fordi Morgoth trods sin korte levetid fik skåret sig en plads i dødsmetallens verden.

Kunstner
Titel
"The Best Of Morgoth 1987 - 1997"
Distributør
Karakter
3