Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Grand Magus - ”Wolf’s Return”

Populær
Updated
Grand Magus - ”Wolf’s Return”

Nyt album med Grand Magus

Kunstner
Titel
Wolf’s Return
Distributør
Genre
Karakter
3

JB, den nye frontmand i Spiritual Beggars, har ikke lagt sidst gamle band Grand Magus på hylden. Han fortsætter ufortrødent - i fin stil - på bandets tredje album, ”Wolf’s Return”. Albummet er mørkt i stilen, og især teksterne lægger stemningen. Musikalsk er vi igen ovre i noget storladent, 80'er-inspireret metal, som sagtens kunne lyde som noget af Bruce Dickinson’s solomateriale - fx i titelnummeret. Men det er mest JB’s stemme (som er rykket meget frem i mixen), der leder tankerne hen på de glade 80'ere, eller nutidens ”riddermetal”. Grand Magus er med andre ord det perfekte band at lufte garnet og den slidte cowboyvest med Iron Maiden-patches til. De tre gutter fra Stockholm griber i hvert fald sagen an, som gjaldt det livet. På coveret ses deres tre blodbestænkte næver knyttet sammen. Grand Magus ligner et black metal-band og lyder som et 80'er-metal band… Albummet er et større værk i sig selv med små instrumentale introer til sangene, og det er et udspil, man skal lytte igennem fra start til slut, så lad være med hoppe fra sang til sang! 80'er-fansene vil være glade for JB’s Dickinson/Dio vokal og de dobbelte stortrommer, og udspillet virker i undertegnedes ører ret kuriøst, eftersom at netop JB lige har fået en plads som frontmand i et af de helt store stenerrockbands… Men man skal jo aldrig glemme sine rødder!