Højt at flyve, dybt at falde
Aarhusianske Archon sigter med navn og ep-titel højt. Heldigivs er der mere end blot varm luft og høje tanker gemt i kvartettens debut-ep.
2. Purgatory
3. Dark Grounds
4. Gloom
5. Playing The Victim
Med det navn og den titel har aarhusianske Archon sat forventningerne til deres debut-ep højt. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og generelt har kvartetten også succes med at videreformidle deres take på djentcoren på fornem vis. På bedste 2015-manér tapper de to guitarister, Kresten Maigaard Axelsen og Jonas Larsen, sig igennem de fem skæringer og krydrer det med en god omgang ambiente samples og lidt keyboard. Ganske som normerne nærmest foreskriver det og som taget ud af en tidlig Heart Of A Coward-, Northlane-, eller Monuments-udgivelse.
Hvad der redder 'Altiora' fra at være en uopfindsom kopi af det, der trendede for seks år siden, er bandets fængende sangskrivning. Her lever bandet for alvor op til navnet. Nuvel, det er måske lidt naivt til tider, især tekstuniverset, men generelt set er man underholdt fra Sofus Nielsen skriger åbningsnummeret ‘Begin’ igang, til sidste gyngende rytmesektion afslutter ‘Playing the Victim’ og ep’en.
I det hele taget er den musikalske del flot orkestreret og eksekveret. Vokaldelen er derimod bandets største svaghed. Nielsens vokal er triviel, monoton og man savner afveksling. Her er virkelig grund for forbedring – og ikke mindst sangtræning. Det bliver kun understreget af de to gæstevokalister Andreas Bjulver Paarup (Cabal) og Mathias Rønde Uldall-Jessen (Royal Deciet), der nærmest udstiller Nielsens mangler.
Archon har potentiale – især på grund af den stærke sangskrivning. Forhåbentlig finder kvartetten et mere personligt udtryk, der også peger lidt fremad musikalsk, og kombineret med en stærkere vokal skal bandet nok blive interessant at følge fremadrettet.