Det er stadig for pænt

Populær
Det er stadig for pænt

Wovenwars andet udspil er bedre end debuten, men døjer grundlæggende med de samme problemer. ’Honor Is Dead’ er for pæn og poleret til trods for en række gode numre.

Kunstner
Titel
Honor Is Dead
Trackliste
Confessions
Censorship
Honor Is Dead
Lines In The Sand
World On Fire
Compass
Stones Thrown
Cascade
Silhouette
Bloodletter
130
Karakter
3

De fleste med smag for metalcore har kendskab til Tim Lambesis' arrest og dom i forbindelse med, at han forsøgte at få konen slået ihjel. Den tidligere As I Lay Daying-forsanger har siden 2014 afsonet sin seksårige straf. Imens har resten af bandet slået sig sammen med forsangeren Shane Blay fra Oh, Sleeper og dannet Wovenwar.

Bandets debut, Wovenwar, udkom i 2014. En plade, der var en kedelig, kønsløs maveplasker og ikke levede op til de forventninger, man på forhånd kunne have til konstellationen. Nu er bandet parat med opfølgeren, der har fået navnet ’Honor Is Dead’. Før udgivelsen valgte guitarist Phil Sgrosso at forlade Wovenwar til fordel for sit sideprojekt Poison Headache. Et ærgerligt valg, da ’Honor Is Dead’ er et bedre album end debuten. På den anden side var tre guitarister overkill i forhold til bandets kompositioner.

Før man frådende kaster sig over pladen, bør man dog være opmærksom på præmissen. ’Honor Is Dead’ er ikke et decideret metalcore-album. Hvis man håber på et nyt As I Lay Dying- eller Oh, Sleeper-album, bliver man sandsynligvis skuffet. Wovenwar arbejder med flere elementer fra metalcoren, men kombinerer disse med alternative-rock/metal-elementer. Derved er bandets lyd en hybrid af metalcore og alternativ metal, og det er den præmis, man skal være forberedt på.

Den dominerende forskel fra debuten er sangskrivningen. Selvom der kun er gået to år, siden 'Wovenwar' blev udgivet, er bandets kompositioner forbedret markant. Det lader til, at bandet har fundet hinanden, og at Blay i højere grad er blevet en integreret del. Albummet har mere kant og nerve, hvilket netop var et savn ved debuten. Musikalsk har bandets lyd også fået et lidt mere råt udtryk, om end pladen stadig er meget poleret.

’Confessions’ åbner albummet, og ganske som man kunne forvente af en album-åbner, har nummeret en overvægt af metalcore-elementer. Skæringen er ganske effektiv med et sprudlende vers. Desværre er omkvædet næsten lige så kedeligt, som verset er spændende. Til trods for at nummeret indeholder flere interessante elementer, sender det også nogle kedelige associationer til den ligegyldighed, der prægede debutten.

Det bliver heldigvis bedre på ’Censorship’, der emmer af energi og god sangskrivning. Det efterfølgende titelnummer er det første nummer, hvor bandet for alvor leger med de alternative elementer. Et velskrevet nummer, der er blandt albummets bedste. Der er den særdeles catchy ’Lines in the Sand’ også, mens ’World on Fire’ og den ultra-melodiske og stille ’Compas’ ikke rigtig giver pladen ekstra værdi. Det melodiske og stille klæder ellers bandet og specielt Blays vokal. ’Silhouette’ er et glimrende eksempel. Det minimalistiske og sørgmodige balancerer fint med smukt, subtilt guitarspil. Nuvel, der går lidt Jesus-lyrik i den, men det er trods alt at forvente, medlemmernes baggrund taget i betragtning.

’Honor Is Dead’ er grundlæggende et godt album. Amerikanerne har skrevet en række stærke numre med mere kant og nerve end tidligere set, men der er stadig rum for forbedringer. Til trods for mere vildskab er udgivelsen stadig ufarlig og generelt uopfindsomt komponeret. Det ville klæde Wovenwar at udfordre lytteren mere med nogle skæve kompositioner eller alternativt søge en mere rå lyd. Begge dele ville give bandet en tiltrængt variation.