Gammelt i nye rammer
Populær
Livet er ledt, men det er Lifvsledas debutalbum ikke. Det placerer sig derimod højt på listen over årets bedste black metal-udgivelser.
2. Det Besegrade Lifvet
3. Intet
4. Afvgrundsand
5. Bortgång
6. Fjättrad
7. Nedstigning
8. Vederkvickelse
9. Landet Bortom Skogen
Sidste år så et mystisk sortmetalprojekt dagens lys på allehelgensaften med ‘Manifestation MMXIX’. Hundrede kopier af ep’en blev trykt på kassettebånd gennem svenske Shadow Records, der blandt andre også har udgivet Ultra Silvam og Voodus, og nysgerrige Bandcamp-nørder stødte også på Lifvsleda. Siden er det gået stærkt.
Et halvt tusind lp’er og seks måneder efter fik ‘Det Besegrade Lifvet’, førstesinglen fra bandets debutalbum, premiere. Selvom stemningen og sangens koldt klingende guitarlyd virker genkendelig fra ep’en, kan man allerede her høre, at der var sket en udvikling af både produktionen og sangskrivningen.
Dette manifesterede sig dog for alvor først på andensinglen, ‘Intet’, der uden tvivl er en af 2020’s mest interessante albumteasers; inkorporeringen af akustisk guitar i nummerets intro og gennemgående underliggende melodi, der både bliver akkompagneret og kontrasteret af en manisk vokal, giver sangen et skizofren identitet, der fint beskriver den fine grænse mellem melankoliens to sider. På den ene side kan det være det smukkeste, der findes, og på den anden side kan den sig som dyb fortvivlelse. Alligevel når sangen langt ud over sine egne præmisser, når den halvvejs udvikler sig med en black ‘n’ rollet passage – hvor tankerne for en stund bliver ledt hen til amerikanske Uada – og som tilføjer en manisk, vild og kaotisk dynamik, der er til for at sprænge sangens rammer, blot så de kan blive samlet på ny vis.
Efter få albumgennemlytninger ærgrer man sig over, at ‘Intet’ er det eneste nummer, der for alvor skiller sig ud, men jo flere gange, man sætter det på, finder man ud af, at dette langt fra er tilfældet. For under overfladen er der ganske meget, bandet kaster sig ud i.
Lifvsleda forklarer selv, at formålet med projektet er at genskabe følelsen af de spæde år af den nordiske black metal – som bandets ukendte medlemmer på flere måder har været involveret i, hvilket er umuligt at overhøre på pladens gennemgående primitive stil, som lytteren allerede bliver introduceret til på pladens aggressive førstenummer ‘I Fjärran Jord Begrafvd’.
Alligevel rummer ‘Det Besegrade Lifvet’ mange detaljer i dens enkle, men gennemarbejdede og effektfulde kompositioner, der er med til at løfte det musikalske niveau til over gennemsnittet. I denne sammenhæng er det også værd at nævne, at produktionen trods projektets formål ikke efterligner de tekniske begrænsninger og valg, sortmetalbands havde og tog i start-90’erne, hvilket medvirker til et detaljeret lydbillede, hvor både trommer, bas og vokal får plads. På mange punkter kan man sige, at Lifvsleda er en klassisk fortolkning af black metal, men i nye rammer. Det omvendte kan man til gengæld sige om Gaahls Wyrd, men ikke desto mindre er begge bands nogle af frontløberne for, hvordan genren kan lyde i disse moderne tider uden at miste sin sande identitet og sit formål.
Det mest iørefaldende karaktertræk ved Lifvsleda – og i øvrigt bandets helt store styrke – er den aggressive og gale vokal, der bærer musikken og lytteren ind i en univers, hvor både fortvivlelse og mani hersker. Sangstilen er ikke just unik og kan bedst beskrives som en blanding af Gaahl under Trelldom-dagene og Nocturno Culto, hvor sidstnævnte særligt kommer til udtryk i nogle af de virkemidler, albummet rummer, såsom grinet i ‘Fjättrad’ og de enkeltstående skrig i ‘Vederkvickelse’, der vil vække genklang hos alle, der har hørt ‘A Blaze in the Northern Sky’. Alligevel adskiller Lifvsleda-vokalisten sig ved at have en mere slimet vokal, end man er vant til i det meste black metal, hvilket også bidrager til det dynamiske og friske lydbillede.
Som tidligere påpeget er identiteten på projektets medlemmer ukendt, og det er svært at grave sig frem til mere information end den, der er angivet i projektbeskrivelsen samt de få bandbilleder, der ligger på sociale medier – som tyder på, at der er tale om en duo. Men med albummets høje kvalitet og referencerammer in mente kan det næppe komme bag på nogen, hvis bandet består af erfarne musikere, der ved, hvad de laver. Undervejs i albummet ligger små overraskelser, såsom en smadret og thrashet passage på ‘Vederkvickelse’, der med sin næstsidste placering på pladen for alvor er med til at markere, at bandet er en ny start på noget, der har haft sin plads i Nordens black metal- og undergrundshistorie.