Mere fyld end højdepunkter
PopulærRammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet.
2. Zeit
3. Schwarz
4. Giftig
5. Zick Zack
6. OK
7. Meine Tränen
8. Angst
9. Dicke Titten
10. Lügen
11. Adieu
Rammstein nåede lige akkurat at sende deres unavngivne plade på gaden i 2019 før verden gik i stå, og nu tre år senere er de klar med deres ottende plade, 'Zeit', der desværre ikke hverken får dem tilbage til fordums storhed, men til gengæld heller ikke er helt så skuffende som de forrige plader. For det er ingen hemmelighed, at bandet toppede med 'Reise, Reise' fra 2004 og så er det ellers tyndet gevaldigt ud i de gode sange de sidste knap to årtier.
Pladen starter stærkt ud med en klassisk Rammstein-sang i 'Armee der Tristen', mens singlen 'Zeit' fortsætter i samme stil, dog uden at sprænge nogen skala. Bevares, titelnummeret er en udmærket sang, hvor der på netop singleudgivelsen er to ganske interessante remix-versioner af nummeret. Ser man videre på pladen skal man nok frem til nummeret 'Angst', hvis man virkelig leder efter den betonsolide Rammstein. Det, der tordnede gennem lydmuren for 20 år siden med militaristiske riffs, tyngde og stor lyd. En af pladens bedre sange. Leder man efter det pompøse og storladne, så finder man det i omkvædet på 'Meine Tränen', der mestendels fungerer som en pseudoballade.
Rammstein har aldrig været bange for at kritisere både samfund og enkeltpersoner, og der er da også nogle, der får et skud for boven. Med 'Zick Zack' er det plastikkirurgien, der får med... ja, nok nærmere silikone end en skalpel, for det er ikke en sang, der sådan rigtig skærer sig gennem fedtet. Den er nærmere det fyld, man kommer i, når først der er lukket op. Det er lige før den tilhørende musikvideo, der er et herligt miks af modeshow og Spitting Image er bedre end sangen er god. Men også kun lige før, for den bliver også hurtigt træt at se på.
Det samme kan siges om 'OK', der står for "Ohne Kondom", samt den platte 'Dicke Titten', hvor stemningen er mere som i omklædningsrummet når et herrelandshold har vundet en kamp i håndbold, og lægger sig solidt i slipstrømmen på sange som 'Pussy', 'Mein Teil' og 'Sex', uden helt at have samme genkendelsesværdi som de første af de underlødige sangtitler. Heldigvis er Rammstein ligeglade med bornerte og puritanske anmeldere, og vi kan da også kun trække på smilebåndet over den slags. Vi har vænnet os til Rammsteins stil.
Således er der rigtig meget, der er som det altid er med Rammstein. Et par udmærkede ørehængere og 11 sange. Præcis samme antal på samtlige de tidligere studieplader. Det hele synges på tysk og på 'Lügen' får de lige drysset lidt autotune ind på Till Lindemanns vokal. Slutteligt siger de farvel med sangen 'Adieu'. 44 minutters Rammstein, der er lige så hurtigt glemt, som det er let at genkende.
Pladeomslaget er et billede af Rammsteins medlemmer, der går på trapperne på Trudelturm. En bygning dedikeret til luftfart og udviklingen af samme i trediverne. Billedet er taget af ingen ringere end Bryan Adams, der udover at have haft en stor musikalsk karriere, også er en eftertragtet fotograf. Foruden Rammstein, har han også fotograferet Annie Lennox, Amy Winehouse, Status Quo og et hav af kendte mennesker som Muhammad Ali, Hillary Clinton, Naomi Cambell og vores egen Mads Mikkelsen for blot at nævne nogle få.
Rammstein har været fascineret af luftfarten på 'Zeit'. Den franske astronaut Thomas Pesquet var en af de første, der fik lov til at høre et nummer fra pladen – selvfølgelig mens han var udstationeret på den internationale rumstation ISS sidste år. En ide, de har planket fra Coldplay, der gjorde præcis det samme, bare lidt tidligere i 2021 med samme franske astronaut. Forhåbentlig var det 'Zeit', han fik at høre, da det er pladens bedste. En sang med perspektiv fra et modent band, der måske har haft tid til at reflektere lidt over livet i isolationen derhjemme.
Pladen 'Zeit' er samlet set ikke noget tidløst mesterværk. Tværtimod lidt en middelmådig udgivelse, der har sine øjeblikke, men ingen højdepunkter så vi kommer op i de tyndere luftlag, hvor førnævnte astronaut har sin hverdag. Det var der, Rammstein befandt sig for 20 år siden, da de nærmest kunne gå på vandet og flyve højere end noget andet band. Sådan er det ikke længere, men mon ikke Ceres Park i Aarhus alligevel bliver godt fyldt op, når Rammstein onsdag d. 22. juni 2022 giver deres første koncert næsten tre år efter deres seneste, hvor de fyldte Parken i 2019? Vi tror det. For deres liveshows er markant bedre end deres plader.