Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell ‘23: De første store navne

Populær
Updated
2019-0606-23031100-65-1559902691

Har du hang til hår? Copenhell har din ryg. To saftige bands fra glamrockens storhedstid står klar til at transportere dig tilbage til 1988.

Kunstner
Titel
+ Mötley Crüe
Dato
20-10-2022
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Def Leppard og Mötley Crüe har planlagt en længere europæisk turne, og vi er sikre på, at rigtig mange af jer har krydset fingre for, at de skulle lægge vejen forbi Refshaleøen i 2023. Copenhell kommer jer i møde og har booket et brag af en hair metal-nostalgikoncert. Vores spåkone m/k havde i øvrigt læst knoglerne korrekt endnu en gang.

Det er tidligt, vi får to så store hovednavne, men forventningens glæde bliver større, jo længere vi venter. Uden yderligere forsinkelser vil vi derfor dykke ned i de to bands, så dem af os, der måske har lidt spindelvæv i sindets afkroge kan blive genopfrisket, mens de yngre kan komme i gang med at lave lektier.

Def Leppard



Def Leppard har vist sig måskeat være det mest langtidsholdbare af de gamle glam bands, og med god grund. Hvor de alle var gode til at indhylle sig i attitude, havde Def Leppard andet og mere at byde på. ‘Hysteria’ fra 1987 var en masterclass i, hvordan man skriver gode festrockede sange uden at lyde som en tom plasticpose året efter.
Alle kender ‘Pour Some Sugar on Me’ eller ‘Animal’, men Def Leppard er langt mere.
Vi citerer fra vores metaldiktator om hovedværket:

“Titelnummeret ’Hysteria’ er måske også det allerbedste på hele skiven, selvom dette ikke er den mest kendte single, men måden hvorpå et hav af underspillede guitarer sniger sig ind fra alle sider og lægger en levende, topmelodisk bund under de ellers meget dominerende vokaler, er genial – der er så mange detaljer i den snigende brug af fades, delay og dubbede guitarer. Man forstår, hvorfor de tog sig tiden til at lave albummet, og med Mutt Langes forklaring om, hvordan hver enkelt guitartone i omkvædet blev indspillet separat for at skabe det helt store klangbillede, bliver det kun endnu mere klart, at dette er detaljefanatikernes triumf. Selvom Elliot og kor stjæler billedet, belønnes lytteren for alvor først, når baggrunden opdages og de mange lag graves frem. Og så er nummerets højdepunkt alligevel, da guitarerne alligevel lov til at tage al opmærksomheden omkring den slæbende solo, der slider sig op fra et råt udgangspunkt til en eksplosion i vellyd.”

Så selv hvis man er vokset fra tanken om at smadre hotelværelser i vildskab, er der rigeligt at komme efter, når yorkshiremændene rammer betonen.


Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.
Læs vores metaldiktator om ‘Hysteria’ her.

Mötley Crüe



Nogle, der til gengæld aldrig bliver for gamle til at smadre hotelværelser – eller i hvert fald mindes det – er Mötley Crüe. Hvis Def Leppard var det bedste hair metal-band, var Mötley Crüe til gengæld det største. Og det er der god grund til, for selvom ‘Leppard også har ulykker og dødsfald i historien, har ingen gjort det mere spektakulært end Tommy Lee, Nikki Sixx, Mick Mars og Vince Neil.

Nærdødsoplevelser, genoplivninger, oceaner af narkotika, groupies i så store mængder og i så voldsomme situationer, at Simon Spies ville være forarget, og fest, fest, fest. Mötley Crüe er et brand og det har de grundigt kurateret gennem tiden, også selvom den udsvævende livsstil ikke kunne holde ved. ‘The Dirt’ gav os et spændende indblik i den depraverede tid og hvor hårdt det gik for sig, og det er den stemning, bandet vil tage med sig på Copenhell,
Der er ingen tvivl om, at den totale virkelighedsflugt, den trancelignende festlighed kan medbringe, bliver et højdepunkt for mange.
Vi håber blot, at bandet spiller en smule bedre, end sidst vi så dem.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs anmeldelsen af filmen ‘The Dirt’ her.