ACW ‘23: Guide til torsdagen
Første dag på A Colossal Weekend byder på skarpe navne fra både ind- og udland, og du kan blandt andet høre den første koncert fra Liturgy, som er festivalens artists in residence.
Dagen starter kl. 18.00, hvor australske Solkyri byder på math-influeret post-rock med pop-lethed, men også knusende guitartyngde i Ideal Bar. Festivalåbnerne har som mål at opløfte deres publikum. Således eleveret kan du fortsætte over på Lille Vega, hvor black metal-eksperimentalisterne i Liturgy spiller. Vi roste deres seneste album, men her opfører de hele deres femte langspiller, ‘Origin of the Alimonies’. Om vi, ligesom da gruppen opførte samme album på Roadburn i 22, får chancen for at se dem akkompagneret af klassiske musikere, vides dog ikke.
Herefter må det første svære valg træffes. Skal du se den danske sludgetrio Dirt Forge, som vi for ikke så længe siden tog en snak med, krænge sjælen ud på Ideal Bar kl. 19.50, eller skal du se postmetallisk og antifascistisk hardcore og black metal med finske Svarta Havet på Basement kl. 20.00? Ikke et valg vi ynder at træffe, men ak, tid er sådan en trist og lineær størrelse for lavdimensionelle væsner som os mennesker.
Kl. 20.50 kan du komme med ud på en drømmende lydrejse med svævende opdrift og knusende nedslag med australske We Lost the Sea. Det foregår i Lille Vega, så bered dig på en episk oplevelse, hvor bandet følelsesfuldt tackler emner som klimakrisen, tillidsbrud og kærlighedens smerte.
Så’ der danskerbrag!
… ville en sportsjournalist nok have sagt, og den slags formuleringer bifalder vi naturligvis ikke her på redaktionen, men faktum er, at kl. 22.10 må du vælge mellem to virkelig solide danske bands. På Basement kan du nyde Weal, som sidste år udgav albummet ‘Undivided’. Weal befinder sig i kølvandet på post-rockens kolosser Mono og Mogwai, men de sejler alligevel deres helt egen sø.
Og i Basement bliver sorgens mangefacetterede følelser foldet ud af aalborgensiske Vægtløs, som efter sigende barsler med en fuldlængdeudgivelse i den nærmeste fremtid. Vægtløs har vi rost flere gange her i magasinet, blandt andet for deres prægtige udgivelse ‘Kakofoni' . Et kolossalt svært valg mellem klassisk post-rock og screamo med sorte kanter, som man også godt kunne sætte et “post” foran – det er et adelsmærke for en god festival, at man udsættes for disse svære valg, men det er dog et adelsmærke, der udsætter publikum for lidelsesfuld FOMO. Held og lykke med det derude.
Nordirske And So I Watch You From Afar, med et bandnavn, der giver creepy lurervibes, som man heldigvis ikke genfinder i musikken, spiller rytmisk kompleks post-rock, der er så eventyrlysten, at man får lyst til at føje endnu et “post” til. Dem kan du opleve på Lille Vega klokken 23. Her er du herligt fritaget for valg, så du kan bare nyde den skønne blanding af antikommerciel mathrock og prog med elementer af nordirsk folkemusik og vestafrikansk high life-musik. Det bliver helt sikkert fedt at opleve på nært hold!
Torsdag aften rundes af med Devilution-darlingerne i SYL, som vi talte med sidste år, og vi roste også gruppens debutalbum ‘alt godt’. Vores anmelder karakteriserede den unge københavnergruppes musik som en kombintion af knallertbøllerock og følsom post-punk, og skrev, at “hvordan skulle man dog kunne forklare hvordan et band kan lave hyldester til både Napalm Death på ‘det, der engang var dig’, Ulver på ‘bjergtaget’ og samtidig lyde som Peter Sommer på ‘første konsultation’ eller som Thomas Burø på ‘du er ikke længere velkommen her’?” Så forstår man ligesom spændvidden i SYLs musik.