Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2020: Dansk kultnavn til Refshaleøen

Populær
Updated
_DSF5633
Northlane-4-1574683576
0014405116_10
The-Hu-2-e1565017834504-1280x768

Copenhell tilføjer blandt andet Denial of God til plakaten, fuldender onsdagens program og melder, at der er ved at være udsolgt af firedagesbilletter.

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Copenhell har tidligere meldt ud, at de kristne nu metal-veteraner i P.O.D. headliner onsdagen: For at afbalancere det har de til gengæld hevet en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder ind i form af kultnavnet Denial of God.

Denial of God

I henved tre årtier har to brødre fra Sønderborg, der lagde ud med at udsende hjemmekopierede undergrundscompilationbånd og trusselsbreve til alle, der ikke forstod sejheden i den black metal, de spillede i bandet Denial of God.

Det sidste er der dog ved at blive rådet bod på: Denial of God har fået en gevaldig æresoprejsning i de senere år, og sidste års ‘The Hallow Mass’ toppede en del af årslisterne her på redaktionen. Om den plade konkluderede vores anmelder resigneret: “Denial of God bliver sikkert aldrig smarte at høre herhjemme. De er for gamle, deres image er for horror-præget og ikke smart nok, der er ingen post-elementer i musikken, der til gengæld emmer af klassiske metaldyder.”

Blandt de dyder er ikke mindst blikket for at skabe gennemkomponerede sange og gøre det med et show, der ser stort på trends og god smag og præsenterer black metal, sådan som Denial of God altid har ment, at den skulle præsenteres.



Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

The Hu

Op gennem 10’erne blev mongolsk metal mod al forventning en ting.Tengger Cavalry nåede at få en del opmærksomhed, inden frontmanden sidste år begik selvmord, og det samme besynderlige mix af mongolsk folkemusik med strubesang og traditionelle instrumenter sat til hardrock og metal gør The Hu sig i.

Det er ikke frit for at være fjollet, men som navnet og deres videoer indikerer, har bandet en humoristisk tilgang til deres regionale afart af folkemetal. Storbyen og civilisationen møder de åbne sletter og stammementaliteten, og dét er en kombination, som flere andre bands har haft succes med at præsentere på Copenhell. Tænk bare på sidste års Alien Weaponry, Heilung og Eluveitie.

The Hu bliver med garanti en oplevelse af den slags, der rykker øjenbrynene et godt stykke op i panden.



Svartidauði

Det bliver koldere, goldere og voldsommere, når Svartidauði tager deres black metal med ned fra Nordatlanten. Mens landsmændene i Sólstafir har fjernet sig langt fra den black metal, de begyndte i, er Svartidauði gået den modsatte vej direkte gennem Snæfellsjökull og lukt ned i Helvede sammen med Axel og professor Lidenbrock.

Svartidauði udkommer på det hæderkronede tyske label Ván Records og turnerer sammen med navne som Bölzer og Archgoat, hvilket er en god indikation af, hvor vi er henne i intensitet. Det er en mere moderne og langt mere kaotisk tilgang til black metal, end Denial of God har, men så er der i hvert fald ingen, der skal komme og sige, at det hele bliver for pænt på Copenhell.

Om så P.O.D. spiller ‘Alive’ nok så mange gange.



Northlane

Northlane spiller hele tiden i Danmark, så det var reelt kun et spørgsmål om tid, før de kom på Copenhell. Bandet fra Down Under har efterhånden brugt mere tid i Danmark end i hjemlandet, virker det som, men har samtidigt formået at være ganske produktive.

Fire udgivelser er det blevet til, siden kvintetten albumdebuterede med ‘Discoveries’ i 2011. Dengang spillede Northlane potent prog-djent-core, men siden Marcus Bridge har overtaget pladsen i front, er det stille og roligt blevet mindre djent, mindre progressivt, mere elektronisk og nu metal-relateret.

Specielt sidste års udmærkede ‘Alien’ er et studie i nu-metal-revival og et af bandets bedste udgivelser siden de unge år. En plade, der skaber associationer til Linkin Parks velmagtsdage. Northlane spiller på mange tangenter og henvender sig til et bredt publikum, der forhåbentlig kan sætte ild i pitten og påminde Bridge og resten af ensemblet om deres ophav.



Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.