Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 23: Ugens koncerter

Updated
-T1X8457-69-1438094792

Albumaktuelle Death Angel headliner Aalborg Rock & Metal, Arch Enemy spiller en udsolgt koncert, og Niklas Kvarforth prøver at tage sig sammen i en ellers metalsvag koncertuge.

Kunstner
Titel
+ Arch Enemy + Shining
Fotograf
Jacob Dinesen

Der er ikke rigtig nogen blid måde at sige det her på, men det er altså ikke rigtig i den her uge, du skal ud at høre metal. Du skal hen og stemme, og du skal se pinsesolen danse, men du skal ikke høre metal.

Vi skal helt hen til onsdag, før der rigtig sker noget, men selv der er det ikke det store. Arch Enemy spiller en udsolgt koncert i Aarhus, hvor vægten ligger på deres sikre publikumsucceser. Hvis du havde sat næsen op efter en hel koncert med Anti-Cimex-covers, kan du med andre ord godt justere spandexbukserne igen. Hvis du samme aften sætter næsen op efter, at Niklas Kvarforth spiller en koncert med Shining uden at te sig dumt, så hatten af for din ukuelige optimisme.

I weekenden er det igen i Jylland, der rigtig sker noget, selvom vores egne darlings i Killing spiller i hovedstaden: I Aalborg har Aalborg Rock & Metal i Death Angel sikret sig et hovednavn, der står som muligvis det stærkeste livenavn blandt alle Bay Area-thrash-veteranerne.

Det er godt, og dét var dét. Kom så ud og få noget frisk luft i stedet for alt det der metal.

Arch Enemy, Voxhall, Århus, onsdag 5. juni
Shining, Hotel Cecil, København, onsdag 5. juni
Aalborg Rock & Metal med bl.a.  Death Angel og Tengger Cavalry, Platform 4, Aalborg, fredag-lørdag 7.-8. juni
Prime Summer Party: Intervals, Sithu Aye, The Omnific, High Voltage, København, fredag 7. juni
The Nimbwits og Killing, High Voltage, København, lørdag 8. juni 

Menu