AMF’22: Nyt og gammelt på en lørdag

Der var både helt nye, og helt unge bands på programmet lørdag på Aalborg Metal Festival, mens der også var plads til koryfæer og gamle kendinge.

Knap var vi kommet hjem fra fredagens fest før lørdagen stod klar til at tage over. De unge knøse i Nakkeknækker var lige kommet hjem fra Copenhell Metal Cruise og nu klar til at indtage Aalborg. Sådan en lørdag eftermiddag kl. 14.00 kan det sommetider være svært at hive sig selv op til fest, men Nakkeknækker er unge og kender ikke til voksenlivets genvordigheder som ømme nakker, fødder, lænd, ryg, lever og hoved efter en lang fredag. Så de knoklede på og kommanderede dagens første wall of death efter bare fire minutter på scenen. Der var hele fire håbefulde, der stillede sig op og efterkom ønsket fra teenagerne på scenen. Nakkeknækker har deres helt egen dødsmetal og kunne næsten ikke tøjle deres begejstring for at være på Aalborg Metal Festival.

Heldigvis får de lov til at opleve Studenterhuset igen om en måneds tid, hvor de besøger Aalborg som support for Baest og Dawn of Demise. Denne lørdag kunne Nakkeknækker dog glæde sig ved, at de fik vækket publikum, startet en moshpit og stolt proklameret fra scenenkanten, at de kun har nye og hurtige sange. Ingen langsomme. Så der skulle danses og det blev der. Nakkeknækker er de helt unge kræfter, der skal være med til at bære genren de næste mange år. Håbet er, at de kan inspirere en masse andre unge mennesker til at spille den her musik og sikre, at der er noget når de gamle hænger hatten på hylden.

Man kan også gøre som Temple of Scorn. Det er et nyt band, men med rutinerede kræfter. Vi så dem på Royal Metal Fest i foråret og de gør det godt igen her på Aalborg Metal Festival. En god omgang dødsmetal serveret af folk, der har masser af erfaring i de bands, de hver især spiller i.

Trold er også nyt og ligesom Temple of Scorn med folk, der har spillet i andre bands. Trold er folkemetal med alt, hvad det indebærer af fløjter, keyboards, harmonika, bare fødder og lut. Musikerne har bare fødder, vilde kostumer og til sangen ’Havets Bund’ kommer der sågar et par hummere på scenen. Trold brøler på dansk og publikum kan lide det. Der bliver moshet og crowdsurfet og Trold holder en fest der midt på eftermiddagen.

Knap så festligt er Horned Almighty. Forsanger Simon Petersen er helt sortmalet og har maske på. Deres midtempo black metal serveres som en stærk kontrast til det foregående band. Trold var hygge og sjov. Horned Almighty er uhygge og ondskab. De finder det gode groove på ’Necro Spirituals’ og har også en helt ny sang med til Aalborg. Den hedder ’Gospel of Sickness’ og efter at have sunget om sygdomme må forsangeren da også overgive sig og tage et pestnæb på før de sætter i den afsluttende ’Antagonism Eternal’. Horned Almighty har altid været modstander af det pæne og fortsætter med at være det. Heldigvis!

Pæn er måske heller ikke et ord, man vil bruge om Illdisposed. Men fremmødet er i hvert fald pænt da de serverer aftenens helt store brag af en koncert. Anmeldelsen af det kan læses nederst i artiklen. Og om Tribulation stadig er pæne, trods udskiftninger i bandet de senere år, finder vi aldrig ud af. For røg og røgelse indhylder scenen og nærmest hele salen i mystik, så der kan man stå næsten hypnotiseret og høre deres svenske, gotiske metal.

Fra vild dødsfest med Illdisposed til en mere afdæmpet messe og svenskerne forsøger at genfinde sig selv i et ritual, der efterlader publikum en smule spørgende til hvor Tribulation egentlig vil hen. For det er tydeligt, de har mistet noget identitet og karisma på scenen med tabet af Jonathan Hultén, der forlod Tribulation i 2020, og mens Josef Tholl bestemt gør sig umage, så er det ikke helt det samme. Endnu. Vi venter lidt med at fælde endelig dom over Tholl og resten af Tribulation, men denne aften på Aalborg Metal Festival 2022 var ikke blandt vores bedste oplevelser med bandet. Der skal vi nok tilbage til Copenhell og Metal Magic i sommeren 2017.

(Foto: Kent Kirkegaard Jensen)

Bersærk (foto) har vi også set, en smule, bedre. Netop på Copenhell. Så sent som i sommers. Men selvom Bersærk lagde hårdt ud med ’Blod & Stål’, og folk skrålede med, så kommer vi ikke helt op på de store nagler. Bevares, deres stenede heavy metal går lige i hjertet på publikum, der vugger med og fællessangen til ’Mørke’, hvor forsanger Casper Popp og publikum skiftes til at lukke ulven ind igen, går rent hjem. God stemning og salen kvitterer med jubelbrøl. Copenhell var bare lige en anelse bedre.

Det var Batushka ikke. Selvom det var stort og flot, så var det ligesom Bersærk, Tribulation og flere andre bands denne lørdag en udmærket koncert, men ikke én, vi kommer til at huske som værende noget specielt mindeværdigt. Der vil lørdagens minder være Nakkeknækkers ukuelige vilje og ungdommelige gåpåmod og hvordan deres pendant i genren, Illdisposed, fortsat kan levere en fest trods årtier på bagen. Såvel nye som gamle kan stadig og det er livsbekræftende for genren, at dansk metal ikke ser ud til at være på tilbagetog. Tværtimod. Fremtiden ser lys ud.

Det gør den forhåbentlig også for Aalborg Metal Festival. De to dage strøg af sted alt, alt for hurtigt. Man kan håbe, der igen på et tidspunkt tages en torsdag aften i brug. Det vil give plads til endnu flere bands som unge Nakkeknækker og publikum får en dag mere til at hygge sig med den familie, vi alle sammen har i metalmiljøet. Vi er i hvert fald klar i 2023.

Læs anmeldelse af Illdisposed her.
Læs anmeldelse af Batushka her.