Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RB '23: Fredagssløvsind

Updated
Deafheaven_2_Roadburn_Festival_2023__JD13223

Hvad gør man med en kombination af en forkølelse, der nægter at give op, og en programmæssigt ret sløv dag på Roadburn Festival? Man drikker bloody Marys, gør man. Og vælger det helt rigtige selskab at gøre det i.

Titel
Ashenspire, Deafheaven, Elisabeth Colour Wheel, Backxwash
Spillested
Dato
21-04-2023
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen, Peter Troest
Forfatter

Årets Roadburn Festival er på mange måder markant anderledes end de foregående tre af slagsen, som undertegnede har deltaget i. Mange flere små navne, mange flere retninger og ikke så lidt mindre programhovedpine. For selv om de store festivalår i særligt 2018 og 2019 også kunne noget, så er det unægteligt træls at stå og skulle vælge mellem to yndlingsbands, der spiller samtidig med 800 meter imellem sig. Sådan var det ikke (så ofte) i år på Roadburn og det gjaldt i særdeleshed for fredagens program, der ikke bød på meget andet af det store end Julie Christmas, der i eget navn indtog den store scene flankeret af Johannes Persson (Cult of Luna). Han begynder at være en rutineret herre på den scene, og koncerten var da også en af dem, der vakte begejstring hele vejen rundt. Den anmeldelse kan du læse her.

Fredagens sløvsind var ret gennemgående, og en sludder med merch-sælgerne i Koepelhal afslørede, at der bestemt ikke var ret godt gang i deres butik. Det blev der så til deres store ærgrelse vejet op for ved at stille dem i en stiv kuling af gennemtræk gennem hallen, hvilket havde fået et par stykker til at trække i vinteroutfittet. Heldigvis var der sol udenfor, og her kunne man som en anden bille lige varme skjoldet, mens fadøl blev drukket og stemningen af en tiltagende kakofoni indfandt sig foran Koepelhal, efterhånden som de tre scener i området kom igang og fadølssælgerne fik skruet op for deres respektive PA-anlæg. Det er sådan en festival skal lyde.

Solen var faktisk så lækker, at vi ikke fik set Trounce, hvilket nok i bagklogskabens klare lys var en ret stor fejl. Til gengæld fik vi fornøjelsen af Ashenspire, der tillod sig den frækhed at spille lige midt i Bellwitch en lille kilometer væk. Ashenspire vandt – omend lyden på Engine Room kunne have været bedre end den var. Det forfriskende pust af queer, saxofon og alment vanvid var rigtig fint at sætte dagen igang med.

Ashenspire_Roadburn_Festival_2023_DO01001139.jpg

Skæbnen ville, at vi fik chancen for at tale mere med John Cxnnor og ikke mindst de fire vokalister, der var med på scenen til braget af en koncert torsdag eftermiddag. Læsere af vores interview, som blev bragt i ugen op til Roadburn, vil vide, at John Cxnnor har lagt et stort arbejde i at få den koncert til at lykkes, og vores snak med vokalisterne fra MØL, Meejah, LLNN/EYES og CABAL afslørede, at der var tale om en fælles indsats af de helt store. Det blev til en snak om lidt af hvert – også vemodigheden, der kan indfinde sig, når man har spillet et set og et værk for både første og sidste gang. Snakken trak ud, ikke mindst fordi Cul de Sac serverede fremragende bloody marys, og mens vi trak ind til Deafheaven, kom regnen, som desværre har været et ret gennemgående tema på årets festival. Det er ærgerligt af flere grunde, men den væsentligste er alligevel, at vi ikke på samme måde får sludret med alle og enhver, fordi langt de fleste siddepladser på festivalen er drivvåde.

J1001203.jpg

Deafheaven var til gengæld ikke den store åbenbaring for netop denne anmelder, der aldrig rigtig har set lyset i den let selvglade optræden, som dette band byder sit publikum. Heldigvis var der andre, der havde en fantastisk oplevelse, og som ligefrem fik friet til den udkårne til koncerten. De endte alle med at sige "ja", og lykønskninger strømmede ind i det online fællesskab, som Roadburners også har. Gruppen hedder sjovt nok Roadburners, og her tales der en del om prutter til koncerter, mens der også genereres memes i et tempo, som er imponerende selv for de digitalt indfødte.

Som festivaldage er, så sker tid bare, og vi fik den til at gå med at trisse rundt og kigge på bands uden rigtig at engagere os i dem. Derfor prioriterede vi en solid aftensmad på festivalens morgenmadsrestaurant. De kan også sagtens lave aftensmad. Men som man godt ved, så er pauser bedst, når de har en ende, og derfor måtte vi også få vores dertil indrettede op på The Terminal, hvor Backxwash optrådte med sin hårde, kantede og noisede hiphop. Hun fik fornemt selskab af Kate Davies fra Pupil Slicer, der med sine kraftfulde skrig fik fyret godt op under den ret unge fanskare, der i dagens anledning (vi så aldrig deres ansigter igen) havde forvildet sig ind på Koepelhals store scene. Forhåbningerne til Pupil Slicer blev bestemt ikke mindre efter Backxwash, men vi blev noget så skuffede, så du kan læse om her.

Backxwash_Roadburn_Festival_2023__JD22440.jpg

Lykkeligt uvidende om lørdagens flop gik vi høje på socialt indigneret hip-hop videre af en lille smutvej for pressefolk og direkte ind på Engine Room, hvor Elisabeth Colour Wheel sendte os en tur rundt i en manege, som vi aldrig rigtig regnede ud. Det var spændende og hidsigt og smukt og sart og det blev en af dagens bedre koncerter. Desværre fik hun kun 45 minutter at boltre sig på, så det var ovre nærmest før det var begyndt.

Elizabeth_Colour_Wheel_Roadburn_Festival_2023__JD14112.jpg

Da vi igen kom ud i verden, var den stadig våd, og et tordenvejr lavede fint lys over Koepelhal. Det blev også vores cue til afgang, og let fugtige fik vi hentet vores gear i de eftertragtede skabe i 013 og bevægede os i samlet flok hen til en taxi, som denne gang gerne ville køre os hjem for mindre end 40 euro.