Roadburn Festival 2013 - Lørdag
PopulærDen tunge lørdag på Roadburn talte koncerter med The Ruins of Beverast, Blue Cheer fra Satan's Satyrs og anmeldelser af Cult of Luna, Antisect, High on Fire, Die Kreuzen, Godflesh og Endless Boogie!
Igen startede dagen med de sædvanlige rundere og røræg, dog følte vi os vist alle sammen en smule ramt efter fredagens udskejelser, så der var lidt mere stilhed og lidt mere indelukket råddenskab om morgenbordet end sædvanligt. Jeg vågnede desuden op med noget der lignede pest i face. Så ved man, at man er på festival. Tres liter fedtcreme og nogle timers TV-Shop senere stod man atter på 013 med ømme poter og en bønne i hånden, klar til at styre lige direkte mod The Ruins of Beverast, eller "beverage" som vi som plathedens mestre selvfølgelig kaldte det.
Helteskønsang i kirken
Det var mit første alvorlige smut forbi Het Patronaat-spilledestedet på dette års festival, bortset fra de 3 minutter jeg klarede til Witch Mountain dagen forinden. Der er mange fordele ved Patronaat, såsom den atmosfæriske kirkestemning, inklusive blyindfattede helgenruder og hæderlig lyd, men der er djævelsk varmt, hvis der bare er semiproppet, og der er temmelig lyst om dagen. Netop det, at der er lyst, kan ofte være lidt af en dræber for de bands der spiller i løbet af dagen, men Ruins of Beverast klarede det faktisk forbløffende godt, på trods af at deres musik mere kaldte på mørke skove og skumringsfjeld. Jeg var især svært begejstret for passagerne med tre-mands helteskønsang, der løftede deres atmosfæriske doomede black fra hæderligt til knytnævefægtende højder. Der var dog en træg midterpassage i settet, hvor det kørte lidt i tomgang, og man stod og spejdede efter lokummet og overvejede en tur i baren. Men inden man nåede at træffe en beslutning mellem de to herligheder, kom der gang i mørket igen. Virkelig overraskende koncert fra et band jeg ikke kendte i forvejen.
Der var lidt tid at slå ihjel imellem Ruins og næste band på Patronaat, Antisect, der skulle stå for årets hardcore-/crust-indslag, der i 2012 blev leveret af Doom. Doom stod for en af sidste års bedste koncerter på Roadburn, hvor de dræbte totalt, Mike Scheidt fra Yob stagedivede, og strømmen blev trukket til sidst. Det var toppen! Så forventningerne til en god gedigen omgang korrumperet punk var høje! Og jeps, det kørte da også nogenlunde derudad for de aldrende sure-på-systemet mænd, og der var da også en smule mosen rundt fra publikums side, men det nåede aldrig rigtig de vilde højder, jeg havde forventet. Det kan have noget at gøre med, at Roadburn publikummer er lettere sløve i røven. Jeg vil dog fremhæve forsanger Tim Andrews’ fabelagtige måne og øffen rundt på scenen, hvor han mest af alt lignede en sur neandertaler med to dages skægstubbe efter en strategisk barbering.
Psykedelisk hard rock-succes
Næste stop! High On Fire, igen! Denne gang skulle de dog spille et ganske normalt sæt på blot en time, hvoraf jeg missede de første 15-20 minutter, desværre. Men heldigvis afveg sættet ikke fra tidligere koncerter på touren, så man gik sådan set ikke glip af forfærdeligt meget, og koncerten var heller ikke helt på højde med torsdagens udskejelser. Planen efter HoF var at se Die Kreuzen, men grundet heftig og herlig stemning i rygerummet, hvor en god portion af de velkendte danskerdoomere befandt sig, nåede jeg aldrig så vidt. Rygterne vil også vide, at Main Stage aldrig har været så tom til en koncert før, så måske var det i retrospekt ikke en dårlig ting at prioritere godt selskab over Kreuzen, når nu de skulle spille på en mindre scene dagen efter. Nå, men øl, røg og masser af ”’kæft, hvor du looker med det skæg”-samtaler senere stod den på Satan's Satyrs, og et sæt kun med Blue Cheer-numre. Der var nærmest dømt psykedelisk hard rock-succes på forhånd! Patronaat var ok fyldt, ikke proppet, Satyrs konkurrerede trods alt med Godflesh på Main Stage, så temperaturen holdt sig nogenlunde tropisk og ikke helvedes varmt undervejs. Satyrs præsterede aldeles overbevisende, og de tre gutters kærlighed til alt gammelt og tungt skinnede tydeligt igennem.
Sidste stop skulle have været en endeløs boogie med Endless Boogie, men jeg nåede måske at se et par numre, inden fødderne gav totalt op, og jeg måtte trække mig. Det blev til lidt stilfærdig festivitas og så på hovedet i seng for at være parat til Afterburneren søndag. Men jeg er sikker på, at forhallen kogte i en sidste Roadburn 2013-fest med synkron headbanging og fælles pegning. Sådan plejer det at gå ned lørdag nat på 013, i hvert fald for de udvalgte, der ikke blot har blødende knoglestumper tilbage, hvor der engang var fødder.
Læs desuden anmeldelser af dagens koncerter med:
CULT OF LUNA
ANTISECT
HIGH ON FIRE
DIE KREUZEN
GODFLESH
og
ENDLESS BOOGIE