Kommentarer fra af Beikes
De skal holde fast i de melodiøse indslag, for med numre som "The Motherload", "High Road" og "Ember City", sætter de da lige standarden for moderne pop-metal i det nye årtusinde! Mastodon er en svingende størrelse i min verden, og jeg var ikke ubetinget glad for den halvkedelige "Crack the Skye", selvom det nok var deres bedste tekniske formåen. "The Hunter" gjorde mig særdeles liren, og her på "Once More 'Round the Sun" topper de imo. Men det er jo en smagssag med Mastodon. Nogen vil hellere den ene stil fremfor den anden, men jeg falder på knæ for deres melodiske værker, som bringer minder om noget af det bedste 90'erne havde at tilbyde.
'Hell Awaits' er en tidløs klassiker. Sådan har jeg det nu med bandets fem første plader - jeg elsker dem højere end min familie, og de har hver især noget genialt at byde på. Men måske det var på sin plads at hylde "South of Heaven" mest af alt? Det er trods alt Jeff Hannemans helt store arv, og en skive han næsten egenhændigt skrev og komponerede. Dengang var folk godt nok voldsomt skuffede, da man forventede endnu en "Reign In Blood" med 400 km/t thrashriffs. Istedet fik man et dyster, nedtonet og stemningsmættet monster af en plade i 1988. Jeff Hanneman havde fået frit slag, og tusind tak for det.
Det er nærmere denne anmeldelse der er på autopilot, og forfatteren har adopteret samtlige fraser fra Blabbermouths teenagelæsere..
Sangstrukturene har netop ændret sig på denne plade, og Mustaine eksperimenterer med mere gængs og narrativ sangskrivning. Vi læner os op ad 'Crypting Writings' fra 1997 i stil og form, og alligevel lyder bandet ikke nær så træt. Det kan selvfølgelig også krediteres produktionen. Det er bestemt ikke en skive på højde med "United Abominations", "Countdown To Extinction" eller "Rust In Peace", men jeg synes faktisk den er en anelse mere interessant end de to foregående, der mest af alt kan beskrives som sterile og lidt for kontrollerede.
Dave Mustaine er en galning, men det er jo nok også det der gør ham genial som musiker. Han var nu, som de fleste, mest interessant, kompositionsmæssigt, da han var på stoffer. Men han kan spytte melodier ud på samlebånd, og dét er sgu et talent der vil noget. Det skal ikke ligge ham til last, at jeg synes han er en douchebag. Chris Broderick har aldrig været det fede valg til Megadeth, for der skal være en modpol til teknikeren og perfektionisten Mustaine, ikke en klon. Marty Friedman besad trods alt både "feel" og teknisk snilde, ikke ulig Chris Poland.
Super Collider er ikke thrash metal. Men nu synes jeg ikke Megadeth har været rendyrket thrash i mange år. Det tætteste vi kom var 'United Abominations', men så alligevel langt fra. Næh...siden 1990 har Mustaine gået sine egne veje, og jeg tror simpelthen han er ligeglad med hvilken boks vi putter ham i.
Morbid Angel var fede, det kan man bestemt ikke tage fra dem. Men som næsten altid, var Kreator i en liga helt for sig selv. De spiller simpelthen den onde thrash, som ikke mange af de gamle bands i genren formår længere. Mille Petrozza er indbegrebet af metal, og han æder mine gamle helte fra Megadeth, Slayer og Metallica med allerstørste overlegenhed. Jeg havde det sådan, efter koncerten, at alt andet ville lyde fesent og bøsset efter Kreator..
Jeg fik ikke set Fueled By Fire (desværre) eller Nile, da denne koncert startede latterligt tidligt. Lad os da lige få spist frokost inden man åbner dørene til en koncert! Men Morbid Angel og Kreator alene, var bestemt pengene værd. Kreator var i øvrigt velsignet med en fantastisk lyd, og jeg tror sgu efterhånden Voxhall, har slået Godset som DK's bedste spillested.
Nu er Gary Holt godt nok en fremragende guitarist, men skulle skiftet blive permanent, ville jeg pisse i bukserne af sorg. Jeff Hanneman er indbegrebet af Slayer, og er den der har skrevet mange af de allerfedeste Slayer numre! Han er godt nok ikke så teknisk velfunderet som Holt, men han er indbegrebet af Slayer og deres lyd. Lad bare Hanneman skrive den næste plade..
Jeg vil så gerne opleve det her band live! Deres musik står for mig, som noget af det bedste og mest originale fede metal, der er udgivet i dette årtusinde, og kun bands som Lazarus A.D. og Suicidal Angles kan nærme sig..
Jeg har faktisk lidt den samme følelse med Gojira's plader, som da jeg første gang hørte "Master of Puppets", uden sammenligning i øvrigt. Den der følelse af, at whoah---her er noget vildt og uforudsigeligt. Det ene øjeblik rykker det i nakken og brænder i øjnene, og i det andet smiler man stort pga et eller andet harmonisk arrangement. Samtidig er musikerne også bare i en klasse for sig, og så passer Gojira ind i flere metalbokse, og det gør det svært for det ellers noget fordømmende metalpublikum, at pege fingre af dette band.
Jeg håber jeg får chancen for at se dem snart, suk..
Grunge har sgu da aldrig slået gnister?? Det minder vel mest af alt om en våd tændstik.. Skovmandsskjorter og fedtet hår - godt den æra var meget kort :D
Festivalens største navn, og så går man videre til Cannibal Corpse istedet? Bevares, Cannibal er fede, meen..
Er der flere anmeldelser på vej? Jeg sidder og roder rundt efter Motley Crue anmeldelsen fra Sweden Rock...men kan ikke finde noget??
Sween Rock har i år stablet deres bedste plakat nogensinde på lygtepælen, og hvis ikke man glæder sig til fuldfede fester med de slemme drenge fra Motley Crue, det sveddryppende Twisted Sister, dårlig ånde og morgendolk med Motörhead, og ekstrem sangteknik med King og Bach, ja så er man ikke værdig!
Derudover er man velsignet med Tygers, Mastodon, Graveyard, Sepultura og Cannibal Corpse! Jamen herre jemini da! Så kan man godt se igennem fingre med komiske indslag som Ugly Kid Joe eller The Darkness..
Twisted Sister er alfaderlig og det pureste heavy metal man kan komme i dag (måske lige undtaget Accept), og det band skuffer ALDRIG! Dee Snider, Jay Jay, Eddie, Animal og A.J er jo stadig teenagere indeni, og det er dét der gør det band så evigt friske.. Jeg mener stadig de holder rekorden for flest koncerter, og det gør jo ikke præstationen mindre imponerende. Siden den spæde start i 1972 har de spillet 10.000+ shows, og har HVER gang åbnet med det samme nummer! Alligevel er er jeg evigt imponeret af manden bag lyrikken, Hr. Snider, der både viser tænder og intelligens og en attitude så stor, og det uden nogensinde at have været sin kone utro, drikke, ryge, tage stoffer eller smadre hotelværelser. Det er ambivalens i 3. grad for mig! For i min verden er han på højde med de helt store rockstjerne som Lemmy, Nikki Sixx, Jim Morrison, Keith, Allin, Bach.. Ja dem allesammen, og så har han ovenikøbet en stemme større end de fleste.
Jeg ville give min venstre arm, for at kunne opleve Twisted Sister anno 1982-1984, live, på deres hjemmebane i New York. Jeg kan huske de havde Metallica med som opvarming på en af deres tidlige tours, og dét kunne satme også ha været svedigt! Eller en af deres koncerter med Overkill tilbage i midtfirserne? I dag giver The Sick Muthafucker of Twisted Sister, desværre, kun en 20-30 koncerter om året, så det er blevet lidt sværere at nå dem. Jeg kunne også godt tænke mig noget spritnyt fra den kant, men de lavede en single for et par år siden, og det var noget nær det værste lort jeg længe havde hørt, så måske de bare skal holde sig til de numre, skrevet i deres storhedstid? Hmm.. Nå, men fed anmeldelse, og bedre sent end aldrig. Det fede er sgu da, at nu har du et Twisted Sister show på cv'et! Good stuff!
Skeletonwitch og Anthrax? Det må jeg nok sige. Hvis I fortsætter med den slags, så bliver CpHell det vildeste i 2012
Hvor ufedt er det at misse Metallica EFTER de var blevet til lort? Jeg missede af uransaglige årsager Twisted Sister i Århus i 1986 og Motörhead året før. Jeg fik heller ikke set Crüe på Girls Girls Girls touren i 1987, og både Megadeth og Helloween aflyste drømmekoncerter for næsen af mig i starten af 90'erne. Jeg mangler stadig at opleve The Almighty.. Og så kommer jeg aldrig til at se Metallica eller Kreator da de var unge og autentiske. Jeg vil ha en tidsmaskine
Det er det rene vrøvl.. Godt nok har jeg kun hørt tre numre én gang, men det står tydeligt, at det er det samme breakdownede teenagemetal som alt andet core. Uinteressant er det pæneste jeg kan sige.
Jeg elsker personligt Artillery, og man kan undre sig over de ikke var selskrevet til Copenhell til at starte med. Men derudover, burde der altid være backup-bands klar, hvis aflysninger skulle ske, og når et band som Kyuss melder fra, bør det erstattes af andre i nogenlunde samme genre. I det hele taget ser det ud til, at Copenhell har ret godt indblik i den lidt tungere ende af metal-skalaen, mens deres viden og netværk i den modsatte ende, lader en del tilbage at ønske. Der findes en kæmpemæssig scene for Sleaze Metal genren, bare lidt øst for københavn...ja selv i hovedstaden alene, er der publikum for denne genre (det vidner utallige Rock The Night arrangementer om), men også i resten af landet, og Europa...hvis ellers man ønsker at tiltrække et udenlandsk publikum også.
Der er så mange genrer indenfor metal, og man kan som lille, ny festival selvfølgelig ikke gabe over dem alle, på een gang, men netop i den mere flabede afdeling, synes jeg der ligger en del bands lige for, svenske som danske.
Men jeg vælger at tro, at Copenhell stadig er en baby i udvikling, og jeg håber den vokser sig stor og mangfoldig med tiden.
Dejligt at høre om ACCEPT - de fejler aldrig!
Buckcherry? Jamen de er da ret så meget et moderne sleaze band - det rene melodiske (men beskidte) hardrock band uden dikkedarer. Nu-Metal? Ja det har de vist aldrig været i nærheden af at være :/
bedste dødsmetalband, lige nu. Der er ingen andre i nærheden af at være så fede og gennemførte som Bloodbath. DVD MUST OWN!
Verdens største band i genren er tilbage, og jeg glæder mig til at høre dyret.
Meen...Gossow ER nu altså en af de allerbedste i feltet, uagtet køn. Men altså, hele bandet består af lutter supermusikere, og Michael Amott ligger lige i røven af Mustaine på listen over bedste metal-guitarist.
Jeg er åbenbart en af de få der omfavner de fleste genrer indenfor metal. Mine favoritter er Thrash og Sleaze, men er næsten ligeså hjemme i Death, Melo-død, Groove, Power og gedigen Heavy. Jeg synes både det er underligt, og en skam, at metalhoveder er de mest snævre af alle musikelskere. Strømføring, lang hår og attitude må være kodeordene, og så hjælper det selvfølgelig hvis man også kan finde ud af at spille.
Tit er det den der med "ej..Glam og Sleaze er for bøsset", "Death metal er kun for sure, svedlugtende unge mænd, der aldrig får fisse" eller "Power Metal er for nørder der spiller Dungeons and Dragons" jeg møder..
Mit håb for metalmiljøet, er at tolerancen og respekten vokser, og man lærer at nyde god metal, fremfor at bruge energi på hade andet.