Riff-mageriet er en klassisk dyd, der er ved at forsvinde, og med det forvitres selve metallens fundament. Hvad vi står tilbage med, er en bunke attitude og absolut forglemmelighed.
Det siger noget om manglen på nyskabelse i metal, når det, redaktionen kunne samles om at hylde i 2017 var en plade med Body Count og et Metallica-boxset. Vi kunne nogenlunde enes om, at Slægt og Natjager hver især på medrivende vis gik på jagt i genbrugskasserne og så naturligvis, at Devilution er det bedste i verden.
Det var et år, hvor de sejeste plader fik nitter og spikes til at vokse ud af ens jakke ved egen kraft. Hvis du ikke kan lide dem, kommer de plader og giver dig bank, makker.
Syv nye navne på Copenhell. Det er de største af de nyere og de mest vedholdende af de ældre, Copenhell føjer til plakaten for sommerens festival.
Lifesick sidder ikke på hænderne: Det tungt metalliske hardcoreband fra Fredericia drager på onsdag ud på en Europa-turné sammen med hardcore-legenden Harley Flanagan.
Omkring 1990 var Odense et vigtigt koordinat på thrash-landkortet, og det mest lovende navn var Rigid Domain. Vi har spurgt Julie Molin og Claus Pedersen, hvorfor det blev ved det lovende.
Engang var metallerne skræmmebilledet. Skulle man tro mainstreamfilm og -medier, var det højeste, vi kunne gøre os forhåbninger om at blive i 2017, et ynkværdigt sidekick.
Flere generationers metalhistorie er repræsenteret blandt de første navne, der i dag offentliggøres til den festival, der samler det hele sammen over tre dage på Refshaleøen: Copenhell 2018.
Sommeren kan synes langt væk, men vi ser allerede nu frem til næste års Copenhell. Festivaler i vores nabolande er begyndt at offentliggøre navne, og det fik os til at spekulere: Hvem mon spiller på Copenhell i 2018?
Et bandnavn er tit nok til at gennemskue, hvilken genre vi er ude i, men nogle gange snyder navnet. Vi guider dig uden om nogle af de tricky.
De tre første navne til metalfolket på Roskilde Festival 2018 går fra det, der egentlig ikke er metal, men appellerer til metalfolket, over det, der rækker langt bredere ud end metalscenen, til de allermest true af de true.
Nogle uger er mere intense end andre, og denne uge bliver en af de særligt hidsige for koncertfotografen. Vi stiller skarpt på fem af ugens Københavnske koncerter.
Anmeldervirksomhed i Danmark skal være fri og uafhængig. Alt andet er uretfærdigt overfor både læsere og bands. Devilution er medunderskriver på et åbent brev til Volbeat.
Metalscenen har længe haft et horn i siden på Volbeat. Det lader til, at det er gensidigt.
Blåtrykket for NYHC lærte thrasherne at værdsætte gadedrengeattitude og hardcorepunkerne vigtigheden af at kunne skrive en sang.
Der er heldigvis masser at være sur over på Copenhell: fra Trump over ølpriser til forkert metal. Og så er der den stadfæstet rigtige metal, som veteranerne står for.
Der findes næppe nogen mere oplagt måde at slutte tre dages metalfest af med end Slayer. Men inden det når så vidt, er der både fællessang til Europe, prog, black og en række spændende bands, som vi guider dig til.
Andendagen på Copenhell står i metalfornyelsens navn med Five Finger Death Punch, Alter Bridge og The Dillinger Escape Plans sidste koncert på dansk jord. Men festivalen har også fundet et par solide kultnavne frem.
Der er lagt op til lange shorts, når tre fjerdedele af Rage Against the Machine og et gendannet System of a Down tegner torsdagen på Copenhell. De fik endagsbilletterne udsolgt, men der er masser af andet at komme efter på festivalens førstedag.
“Hvad putter de i vandet i vandet derovre?” På metal-scenen har man svært ved at greje, hvordan en lille ø som Bornholm kan fostre så ambitiøse orkestre som Orm, Rising og Sunless Dawn. Fælles for dem er en storslået lyd, og at de alle har forladt deres fødeø. Men noget har de taget med sig fra Bornholm.