Zeal & Ardor viste live, at de med blandingen af fortidige genrer har fremtiden for sig

Plini havde en uheldig første koncert i Danmark, Between the Buried and Me fornøjede trods svag vokal, og TesseracT indtog velfortjent Pumpehusets store scene.

Hypocrisy og Kataklysm var et fint match i Pumpehuset, selvom Hypocrisy vandt en del på nostalgi og en endelig-er-de-her-fornemmelse, mens Kataklysm er bundsolidt groove og smadder uden større overraskelser.

Watain kickstartede deres nye turné med Rotting Christ og Profanatica fredag aften i Pumpehuset, men selvom Satan var fællesnævner for den blasfemiske bandpakke, var der en tydelig niveauforskel grupperne imellem.

Godflesh var præcis lige så kompromisløse, som man havde turdet håbe. Og selv det publikum, der havde ventet 17 år på at se briterne siden deres sidste besøg i Danmark, kan ikke være gået skuffede hjem.

Hammerfall brugte et udsolgt Pumpehuset til at bevise for publikum og opvarmningsband, at de har en særlig klasse inden for nyere klassisk heavy metal.

King Buzzo og Dale Crover leverede sammen med deres to (!) kompagnoner på bas en helt igennem vidunderlig koncert i Pumpehuset, der var leveret knivskarpt uden på noget tidspunkt at virke fortænkt.

Inden High On Fire fejrede deres 20 års jubilæum på Pumpehuset fik vi os en eksklusiv snak med trommeslager Des Kensel om karrieren, de store højdepunkter og ikke mindst det seneste album, 'Electric Messiah'.

Med et 35-årsjubilæum i ærmet blev der gravet dybt i godteposen, og Voivod viste sig endnu en gang som en uudtømmelig enhed af overskud og spilleglæde på en alt for tyndt befolket søndag aften.

Det er indelukket sved og dunstig røg i en tyk og fortættet atmosfære, man mødes af på Kadavars ’Live in Copenhagen’, en dokumentation af bandets seneste koncert i Pumpehuset, der vellykket indfanger oplevelsen af at høre bandet live.

Crossfaith gentog succesen fra Copenhell og spillede i løbet af en lille times tid publikum til ekstase.

Enslaved dykkede ned i bagkataloget og viste, hvordan de har genopfundet sig selv gang på gang, mens High on Fire viste, hvordan tiden er løbet fra dem.

Tyske Necros Christos fik aldrig fat i den okkulte stemning, de har på deres album og virkede amputerede, kedelige og ligegyldige på Kill-Town.

Demilich leverede et af Kill-Town Death Fests absolutte højdepunkter, på trods af rigeligt unødig snak og finsk selvironi.

Krigsguden har brugt weekenden til Kill-Town Death Fest.

Hovednavnet for hele Kill-Town Death Fest leverede en skuffende koncert, der virkede ude af trit med både publikum, festivalen og bandet selv.

Necrowretch leverede torsdagens mest solide indslag med rå attitude, overlegent samspil og en zombie på overarbejde.

Seks timers død er en stor mundfuld, men de fleste af bandene slap helskindede gennem førstedagen på den genopstandne dødsfest, hvor Necrowretch var dagens ufravigelige højdepunkt.

Undergang stjal showet, Necrot og Scolex uddelte lussinger, og sværvægterne Incantation og Demilich spillede uden at brænde helt igennem.

Søndagsdøden stod stærkt i Pumpehuset på Kill-Town Death Fests sidstedag, hvor især Spectral Voice kræsede for det døde øre.