Vi skulle på en spændingsmættet, kontrastfyldt svævetur med knusende møder med tyngdekraften sammen med canadiske Big|Brave, men først støj med Fågelle.

Før to års forventninger til Igorrr kunne blive indfriet, skulle der udvides en horisont med Otto von Schirach.

Landskampsstemning, fællessang, fistbanging og store følelser. Primordial-koncerten i Pumpehuset var det rene triumftog.

Skærtorsdag i Pumpehuset bød på blod og black og indvarslede påsken med et brag.

Det var et knusende musikalsk brag, da LLNN fejrede deres monumentale 'Unmaker' og svøbte Pumpehuset i undergangsstemning, buldrende tyngde og intet mindre end rendyrket lykke.

Baest er stadig et godt og stilsikkert liveband, også selvom vi har ventet halvandet års tid på koncerten. Det kan hverken corona eller anmelderens generelle uoplagthed og irriterende selvmedlidenhed ændre på.

Aftenens tre bands kan med fordel sætte sig ned og lære af hinanden til næste gang, da de på godt og ondt stod med vidt forskellige styrker og svagheder. 

Det er ikke tilfældigt at Kill-Town Death Fest er en institution. Anmelderens sløje livsvilje til trods lever festivalens sidste dag bestemt op til målsætningen om både død og fest.

Diabolsk rock, stearinlys, irsk whisky, smil på læberne, øl i alle afskygninger, headbanging, guitarnørderi, Diablo-tilbedelse og kærlighed. Masser af kærlighed! Velkommen bag kulisserne på to dages albumfejring i Pumpehuset.

Fredagen i Pumpehuset bød på en diabolsk og ugudelig glædes- og rædselsfest, der sent vil blive glemt. 

I weekenden lokkede Blastbeast os til The New Shit i Pumpehuset med en spøjs blanding af knallertrock og screamo.

Volas nye kompositioner bestod live-testen med bravour, mens kvartetten understregede deres internationale format.

Kristi himmelfartsdag bød på årets første dødsmetalkoncert i Pumpehuset i samarbejde med Extremely Rotten Productions. Og det var tiltrængt!

En kold solskinsdag i Pumpehusets Byhaven ramte kogepunktet, da et års koncertabstinenser endelig blev forløst.

I fredags spillede københavnske Eyes hele deres nye album med Tvivler og praytell i Pumpehuset. Men kan man overhovedet høre hardcore siddende? Vi sendte vores fanboy-fotograf, som gik objektivt (!) til sagen og gav koncerten 1.000 stjerner.

Egentlig skulle Batushka have været headliner og Solbrud support denne aften i Pumpehuset, men danskerne endte øverst på plakaten og polakkerne med at blive hjemme.

Undergangs vekslen mellem tunge og kradse toner var drabeligt efter alle kunstens regler, mens der gik mere mudder i Deiquisitor-maskineriet. I sidste ende var det dog den alt for længe ventede lejlighed til at forsamles om metal i hovedstaden, der vandt flest points denne fredag i Byhaven.

Vores nu-metal-connaisseur glemmer sent den dag, han mødte verdens sejeste forsanger. Det minde har en helt specielt plads der, hvor man bliver rigtig glad. Resten af koncerten var også helt fin.

Et varieret trekløver, et udsolgt Pumpehus og et gavmildt publikum. Hvad kunne gå galt? Det kunne et fravær af kant.

Mere lak, mere læder, mere overskæg, flere dunkende beats, der går lige i mellemgulvet og mere forvrænget guitar fra en fabrikshal, tak. 3Teeth var en påmindelse om industrialens styrke og relevans.