Copenhell 23: Rutineret og røvsygt
Populær
Def Leppard var gode, når de var gode, men der var langt mellem snapsene, og i mellemtiden kedede de publikum bravt.
2. Let's Get Rocked
3. Animal
4. Foolin'
5. Armageddon It
6. Kick
7. Love Bites
8. Promises
9. This Guitar
10. When Love and Hate Collide
11. Rocket
12. Bringin' On the Heartbreak
13. Switch 625
14. Hysteria
15. Pour Some Sugar on Me
16. Rock of Ages
17. Photograph
Def Leppard kunne have reddet onsdagen på Helviti efter en fornærmende indsats fra Mötley Crüe, men det blev ikke nogen entydig sejr. For nok spillede briterne langt bedre end amerikanerne, men tempoet var adstadigt og trak så kedeligt et spor efter sig, at publikum udvandrede, og de standhaftige var ved at kede sig ihjel.
Det er ikke hver dag, Def Leppard gæster Danmark. Senest var da de åbnede for Bon Jovi i Sønderborg i 2019, hvor de gjorde det nogenlunde, ligesom deres optræden i Esbjerg tilbage i 2015 gik an uden at være prangende. Def Leppard er indstuderede og ved, hvad de skal. Showet er professionelt og samtidig enormt enerverende.
Joe Elliot gør det godt som forsanger og interagerer godt med publikum mellem sangene. De ville gerne have været her noget tidligere, men pandemien brød ud, og så blev der i stedet tid til at lave noget ny musik. Det er diplomatisk, som kun briter kan gøre det. Og med det store halvfemserhit 'Lets Get Rocked' tidligt i koncerten kunne man foranlediges til at tro, at det blev en stor aften. Det blev det ikke.
For selvom guitaristerne Vivian Campbell og Phil Collen gør det fortrinligt, så redder 'Animal' og 'Foolin' ikke Def Leppard fra det røvsyge i de akustiske udgaver af 'When Love and Hate Collide' og 'This Guitar'. Og den guitar er måske en henvisning til Collens flotte guitar, han selv har malet. For de flotte guitarer, såvel visuelt som musikalsk, er det eneste, der redder Def Leppard.
Elliots stemme kører i et meget sikkert toneleje og Rick Allens trommer er præcis, som de skal være. Intet overraskende, intet modigt. Heller ikke i trommesoloen. Det hele er så utroligt sympatisk, som når bandet bruger billeder af publikum taget i løbet af dagen på storskærmen under den sidste sang 'Photograph'.
Og der er da fællessang til den helt store guldmedalje under 'Pour Some Sugar On Me', hvor mobiltelefonerne hives op af lommen. Men de magiske øjeblikke er for få og for langt imellem til at det redder Def Leppards optræden på Copenhell denne onsdag aften. Det var stilsikkert, men søvndyssende. De vil gerne komme igen. Det må de også gerne, men så skal der ske noget med tempoet, ellers er det en sikker langgaber. For nok er publikum på Copenhell til Def Leppard ikke vårharer, men selv voksne mennesker har brug for noget energi og nerve, hvilket der i den grad manglede samlet set på Helviti onsdag.