Gode bands, dårlig lyd og tamt publikum
Populær
Unseen Faith spillede deres anden release-koncert på to dage. Denne gang på Loppen, hvor hverken lyd eller publikum havde intentioner om at gøre det nemt for hovednavnet eller de to support-bands.
I fredags udgav det danske deathcoreband Unseen Faith deres ventede fuldlængdedebut 'Waver'. Samme aften holdt kvintetten release for den vestlige del af Danmark sammen med Cabal og Livløs. En release-koncert, der efter sigende skulle have været ganske velspillet. Dagen efter var det blevet det østlige Danmarks tur til at få besøg af århusianerne. Sidst bandet gæstede hovedstaden, var i Huset sammen med resten af Prime Collectives 'Prime Is Coming'-karavane. Dengang leverede de en stilsikker og ubehageligt god koncert-oplevelse. Med det in mente var der høje forventninger til Unseen Faiths anden release-koncert på Loppen i København.
Kaos på alle fronter
Tre bands var samlet lørdag aften. Udover hovednavnet var Telos og Everything Is Terrible tilføjet plakaten. Førstnævnte havde fået den tvivlsomme ære at starte festlighederne. Lidt over 22 gik det københavnske blackened mathcore-band på scenen og leverede små 30 minutters kaos på godt og ondt.
Generelt er Telos et interesant band. Kvartettens voldsomme og kaotiske kompositioner og ditto adfærd på scenen er smittende intens. Et faktum, det lidt sløje fremmøde af publikum kunne opleve fra første nummer. Bandet var på og langt ude over scenekanten fra første nummer. Men lige så energisk og indlevende bandet var, lige så kedeligt og ærgerligt behandlede Loppen kvartettens kompakte og eksplosive numre. Alt var stort set et kaos og virvar af lyd. Trommer og bas overdøvede det meste guitar, så de seks-strengede dårligt kunne høres i suppen. Vokalmæssigt vekslede stort set lige så hyppigt, som lyset på scenen skiftede vinkel. Det ene øjeblik gik primalbrølene tydeligt igennem, det andet lod lyden til at gå tabt på vejen fra mund til mikrofon.
En mildest talt kaotisk start, som hverken publikum eller band havde fortjent.
Energiløst publikum
I det hele tager var lydforholdene en kedelig modspiller for samtlige bands. Trods markante forbedringer allerede fra Everything Is Terrible slog første tone an, var specielt vokalen ramt af samme problemer, som gjorde sig gældende under Telos' koncert. Til trods for en imponerende vokal-præstation og styrke druknede vokalen alt for hyppigt i mixet. Et særdeles ærgerligt faktum, for den københavnske kvartet spillede en ganske fin koncert, der tydeligt fremviste bandets sans for at skrive og spille djentet metalcore. Specielt de melodise og atmosfæriske mellemstykker gav bandet en interessant kant og stod i stærk kontrast til de bombastiske og bastante core-elementer.
Selvom flere var mødt frem efter Telos, var der heller ikke her meget support at hente fra publikum. Trods ihærdige forsøg og energisk optræden lykkedes det aldrig at få ordentlig liv i publikum, med undtagelse af enkelte individer, der i en ordentlig alkohol-tåge gjorde livet hårdt for bands såvel som Loppens personale. En sær tirsdagsstemning hvilede over de fremmødte. En stemning, der aldrig rigtig forsvandt.
Forløsende deathcore
Stemningen lå også som en tung dyne over festlighederne, da aftenens hovednavn gik på. Publikum virkede interesserede, men den løsslupne stemning og koncertglæde, der så tit har vist sig på Loppen, og især i weekenden, blomstrede aldrig. Det gjorde den gode lyd på Loppen heller ikke. Igen var det primært Alexander Eriksens vokal, der var ramt, og senere på aftenen glippede det fuldstændig for Johan Pedersen (Cold Night for Alligators) på gæstevokal, da mikrofonen forblev tavs.
Et ærgerligt udgangspunkt, som det danske deathcoreband heldigvis ikke havde intentioner om at lade sig slå ud af. Kvartetten gjorde derimod alt for at spille publikum ned. I vores interview op til koncerten udtalte bandet, at de havde et nyt og vildt sceneshow med, og det viste sig at passe. Unseen Faith virkede som en velsmurt maskine, der knuste de enkelte bump, der var på vejen. Lys flankerede musik såvel som band og skabte, sammen med røgmaskinerne, den følelse af ubehag og destruktion, der forventes til en deathcore-koncert.
Musikalsk smeltede bandets nye numre fint sammen med numre som 'The Revenant' fra 2015-ep'en 'Yokebreaker'. Af bandets nye materiale har numre som 'Lost World', 'Friend of the Devil' og 'Dystopia' netop den brutale styrke i live-sammenhæng, som pladen lover. Bandet havde tydeligvis set frem til at vise københavnerne den jyske sangskat og gjorde det med bravour. At publikum generelt var tilbageholdende, stoppede ikke bandet i at skabe en intens energi fra scenen. Havde publikum sluppet tøjlerne og givet tilbage med samme energiniveau, og havde lydforholdene været optimale, havde Unseen Faiths releasekoncert været en buldrende succes.
‘Bulletproof’ blev aftenens sidste nummer, og århusianerne kan se tilbage på en både vellykket og lidt blandet aften, der primært blev spoleret af kedelige lydforhold og et mildest talt tamt publikum.