Spøgelserne blev mænd

Populær
Spøgelserne blev mænd

I Amager Bio smed Ghost endelig forklædningen og viste, de er et fremragende band på alle områder.

Kunstner
Spillested
Dato
14-11-2015
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
5

“It’s very important that you go out on a night like this,” lød det fra Papa Eremitus III, da han første gang talte til publikum under Ghosts koncert i Amager Bio og fortsatte: “It shows that you're not afraid!” Velvalgte ord næsten præcis et døgn efter terroristers ugerninger i Paris. Men også ord, der symboliserede, at det forklædte band med det distancerede udtryk denne aften afmaskerede sig selv og trådte fra rollerne og ud i det virkelige liv som mennesker mere end symbolske væsener i et okkult ritual.

Passende til situationen, hvor denne anmelder nok ikke var den eneste, der tog sig i at have dannet et hurtigt overblik over flugtveje ud af salen og i øvrigt holdt et lidt for vågent øje med indgangen.

Men det markerede også, at Ghost har nået et niveau, hvor de ikke længere behøver spille så meget på den mystiske maskerade og i stedet kan være et velspillende band med tre kvalitetsspækkede album i baghånden. Ved de to optrædener på Copenhell stod det visuelle stærkere end kontakten med publikum, og derfor var det en fornøjelse at se, hvordan svenskerne vitterlig kom ud over scenekanten, interagerede og fremstod som et rigtigt band.

Mere som forsanger end katolsk messeleder indtog Papa Eremitus III på nærværende vis rummet og førte os gennem en perlerække af hits, hvor naturligvis ’Year Zero’ tændte folkets struber, men også den storslåede ballade ’He Is’ og det symfoniske mesterværk ’Ghuleh / Zombie Queen’ stjal billedet. Et stort indtryk på en sørgelig baggrund gjorde ligeledes minuttet i stilhed, som blev iscenesat uden ord, og uden at man på nogen måde kan klandre nogen for at udnytte situationen, var det bare umådeligt passende til showet – Ghost forstod at formidle alvoren.

Ghost er kommet for at blive og sikkert også for at blive hadet, og med koncerten i lørdags slog de også en tyk streg under, at de under maskerne er et hamrende godt band, der spiller noget, metalscenen kan relatere til. Og hvis ikke heavy-fans kan, så kan et udsolgt Amager Bio bevidne, at andre kan.

Som en tilføjelse til det svært definerbare ved de seks svenskere, er det interessant at beskæftige sig ved valget af opvarmningsband. Det ligeså svenske støj/indierock-band Dead Soul, som havde trommemaskine til at erstatte en rigtig tøndebasker, var ikke noget dårligt bekendtskab, men viste mest af alt, hvorfor Ghost er så omdiskuteret i metalkredse. Et rigtigt metalband havde være en malplaceret opvarmning, fordi Ghost reelt set nok ikke kan betegnes som hårdere end symfonisk rock, og Dead Soul faldt ved siden af, fordi Papa og venner godt nok har musikalske fællestræk med trioen, men samtidig spiller så markant på det mystiske og sataniske, at et mere ordinært rockband blegner totalt på de visuelle parametre.