Giftig ved første blik

baest venenum

Baest hugger til med en giftig toer, men den er ikke dødbringende. Referencerne er de helt rigtige, og alt lyder godt, men hvor er bæstet selv henne i det her?

Kunstner
Titel
Venenum
Dato
13-09-2019
Trackliste
1. Vitriol Lament
2. Gula
3. Nihil
4. Venenum
5. Styx
6. Heresy
7. As Above So Below
8. Sodomize
9. Empty Throne
10. No Guts No Glory (cover)
Karakter
3

Baest er på alles læber lige nu. Det unge band udgav deres første demoer og EP’en ’Maria Magdalene’ i 2016, fulgte det op med en koncert på Copenhell i 2017, Roskilde Festival i 2017Aalborg Metal Festival samme år og debutpladen ’Dance Macabre’ i sensommeren 2018. Omtrent et år senere er der sket mindst lige så meget, som der skete de to første år. DR har lavet dokumentaren ’En Satans Familie’, Baest har endnu en gang optrådt på Copenhell, hvor de spillede på festivalens næststørste scene og gav en af festivalens allerbedste koncerter, og de har vundet over Roskilde Festival og Spot Festival. Baest har i den grad været aktive og grebet alle de muligheder, der har været og brugt dem fornuftigt.

Deres opfølger til debutpladen er derfor omgærdet af store forventninger. Det er den svære toer. ’Venenum’ er angiveligt en fortolkning af Dantes ‘Den guddommelige komedie’, hvori Helvedes ni cirkler beskrives. Pladen består således af ni skæringer samt et cover af Bolt Throwers ’No Guts, No Glory’ til sidst. Sammenligner man med Dante og ser på sangenes titler på ’Venenum’, så er det da også tydeligt, at Baest følger de ni cirkler til dørs. Konceptet er gennemtænkt, ligesom albummets cover mere end antyder, hvor temaet stammer fra.



Åbningsnummeret ’Vitriol Lament’ har da også en meget passende frase, hvor Simon Olsen brøler ’I shall drink your soul like wine’. Pladen starter lidt ligesom Panteras ’The Great Southern Trendkill’, hvor forsangeren brøler lytteren direkte ind i ansigtet. Velkommen til Helvede. En skål med Minos, og vi er klar til at grave dybere i pladen og synke til bunds i dødsriget.

Helt til bunds kommer vi med ’Gula’. Baest har allerede spillet den live på blandt andet Copenhell i sommer, og det er en virkelig tung størrelse. Der er skruet helt i bund på samtlige instrumenter, og det gælder også tempoet. Det klæder Baest og viser, at de både vil og mestrer forskellige stilarter inden for dødsmetal. Lige fra det hurtige til det langsomme og det melodiske. For på sange som ’Nihil’, hvor Baest faktisk lyder lidt som Nile, samt ’As Above So Below’ og den afsluttende ’Empty Throne’ er der nemlig også en snert af melodisk dødsmetal drysset over sangene. Særligt 'As Above So Below' er en cadeau til genrens gudfader, Chuck Schuldiner, og hans måde at skrive melodisk dødsmetal på i Death.



’Venenum’ er derfor ikke en kedelig plade. Den bliver ikke monoton efter de første par skæringer. Den stille ’Styx’, der leder op til endnu en tung skæring i ’Heresy’, er med til at holde musikken frisk. Der bliver heller ikke skortet på referencer til den genre, som Baest så tydeligt elsker at være en del af: På ’Sodomize’ flirter de med Morbid Angel, og Simon Olsen ruller på vokalen, på samme måde som David Vincent har gjort det til varemærke. 

Aarhusianerne har indspillet pladen i Finland Studio i hjembyen og fået den mixet i The Hop Studio med Andreas Linnemann bag knapperne. Det har givet ’Venenum’ en professionel lyd. Der er kælet for det hele, og man fornemmer den sans for detaljerne, der er, når et pladeselskab som Century Media er i ryggen. Baest er røget et niveau op internationalt, og nu skal de ud at bevise deres værd. 

En vigtig anke ved pladen er bare, at ingen af numrene for alvor hugger til, så man mærker giften. Der mangler det hit, der skal få en til at tage pladen ud af reolen om et par år. ’Venenum’ er en stiløvelse, der beviser, at Baest mestrer alle facetter af dødsmetallen og nikker anerkendende til de prominente navne, der har skabt genren. Baest kan deres Bolt Thrower, deres Morbid Angel, deres Death og deres Entombed, men hvor er Baest selv i det hele? Man savner en selvstændig lyd, noget, der udmærker Baest fremfor de andre bands i genren, der også har læst lektier.

’Venenum’ er en solid plade, der ikke falder igennem. Baests klare force er, når de spiller live, og her vil sange som ’Gula’, ’Nihil’, ’As Above So Below’ og ’Sodomize’ utvivlsomt blive modtaget med roterende nakker og strakt pege- og lillefinger. Det store spørgsmål er blot, om deres fans kommer til at sætte pladen på, når de kommer hjem fra koncerten.